Når bunden er grøn, er alting grønt!

Den vinternøgne have ser stadig grøn og frodig ud, hvis blot bunden under de løvfældende træer og buske, stadig står grøn. En stedsegrøn bund kan sågar fremhæve en nøgen plantes dekorative bark, blomstring eller vintersilhouet - for slet ikke at tale om flammende høstfarver i efteråret.

At ukrudtet samtidig får svære kår i et areal, som året rundt er dækket af grønt, er yderligere en fordel.
Mange kender de klassiske bunddækkere som cotoneaster, vinca, efeu, gedeblad og guldjordbær - men der er mange andre, dejlige muligheder, hvis du også gerne vil have grøn bund i haven året rundt!

Ind i skyggen?

Under store, ældre træer eller blandt tætte buske, kræves der skyggetålende planter, før bunden bliver rigtig fin og tæt. Efter endt etableringsfase tåler disse krybende eller udbredte stedsegrønne også sagtens de tørre forhold - men hjælp dem på vej, mens de er unge, så ikke væksten går i stå fordi de etablerede planter tager vand og næring fra de nye.

Taxus baccata ‘Repandans’ 

‘Repandans’ er en lav, krybende form af taks, som trives selv helt ind i den sorteste skygge, hvor den kan danne en fin og tæt bund.
Væksten hos unge planter kan være langsom, senere middelkraftig.  Planterne tåler beskæring og sågar klipning med hæksaks.

Nålene er mørkegrønne til sortgrønne og læderagtige at røre ved. Plantens grønne dele er giftige for pattedyr, hvorfor taks også regnes for en rådyr-sikker plante.
Repandans er en hunplante, som kan sætte røde bær, hvis dens små lyse blomster bestøves af en nærtstående hanplante.
Frugtkødet på bærrene er ugiftigt, men stenene er ligesom nålene giftige for pattedyr. Fugle spiser dog med stor fornøjelse bærrene.

 Taxus baccata ‘Summergold’

 Bliver det for mørkt igen, med de sortgrønne nåle på ‘Repandans’ så lyser dens slægtning ‘Summergold’ til gengæld op - især i sommertiden, hvor nye skud kan være lysende citrongule. I vinterperioden indskrænker den gule farve sig til nålenes yderste rand - og barken på de unge skud.

Planterne bliver en smule højere end ‘Repandans’ hvis de får lov at passe sig selv, men kan ellers beskæres og klippes ganske som denne. 

Prunus laurocerasus ‘Mount Vernon’

Mange kender kirsebærlaurbær som en hækplante, eller en stor, fritstående busk i haven. ‘Mount Vernon’ er en krybende form, som danner det fineste og blankeste bunddække året rundt, stedsegrøn som den er.
Ældre planter kan blomstre med små, hvide “piberensere” i juni-juli, men den store blomsterrigdom bliver det dog sjældent til.
Efterfølgende ses i en kort periode små sorte bær - disse snuppes dog hurtigt af havens fugle.

Prunus laurocerasus ‘Otto Luyken’

Anderledes blomsterrig er den smalbladede kirsebærlaurbær ‘Otto Luyken’ - den kan i højsæsonen være næsten dækket af små, hvide, sødt duftende blomsterstande.
‘Otto Luyken’ bliver lidt højere end ‘Mount Vernon’ og der derfor god under større træer. 

Ud i solen

 Lysåbne arealer kan også trænge til lidt vintergrøn bund. Her er Enebær og alle dennes familiemedlemmer oplagte kandidater, sol- og tørketålende som de er og med nåle i alle farver. Herunder præsenteres nogle af familiens medlemmer, som med glæde vil danne tæt og fin bund i din have.

Juniperus 'Blue Carpet'

Lav og udbredt, tæppeformet vækst. Skudspidser lange og elegante og lysende gråblå året rundt. 

Nålene er korte og stikkende - så brug handsker hvis det bliver nødvendigt at beskære. Meget elegant sammen med blålige prydgræsser, eller med lyng og lave rhododendron.

Juniperus ‘Golden Carpet’

Så blå, som Blue carpet kan være, lige så lysende gul er dens søstersort ‘Golden Carpet’ - og om muligt endnu fladere i sin vækstform. Nålene er knapt så stikkende som på de blå sorter.
Naturligvis er der også en grøn søskend i flokken - som ikke overraskende hedder ‘Green Carpet’

Microbiota decussata 

Microbiota forveksles ofte med enebær - blandt andet på grund af sit populærnavn “østsibirisk ene” 

Den er dog helt sin egen familie og adskiller sig på flere måder fra Enebærrene - blandt andet ved at have bløde nåle. Væksten er bred, flad og med let opstigende spidser.
Om sommeren er de korte, nåle friskgrønne til blågrønne - men ved første tegn på vinterkulde skifter de farve til kobberagtige toner af brun og rødbrun.
Flot kontrast til vinterblomstrende buske med lyse blomsterfarver.

Pinus mugo var. Pumilio

Bjergfyr er normalt et bredt, flerstammet træ eller stor busk - ‘Pumilio’ er en krybende variant, som er opstået naturligt. Den kan som sine større søskende begrænses i væksten ved at knibe de nye skud omkring grundlovsdag og bliver på denne måde en ideel kantplante omkring fx større partier med prydbuske. Nålene er lange, stive og mørkegrønne året rundt. Ældre planter sætter fine lysebrune kogler.

Ikke blot for et syns skyld

Det levende bunddække i haven er til gavn for både store og små, mennesker og dyr. Alle havens smådyr sætter nemlig pris på de fødekilder og det ly, som et levende og vintergrønt bunddække kan give.
Vil du læse mere om bunddække med farver på? Læs med her 

Heuchera 'Green Spice' i vinterdragt.

Har du brug for råd til haven?  Spørg gartneren