Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

4 slyngplanter til skygge

Det er ikke alle slyngplanter, der tåler skygge. 

Vi har samlet 4 populære slyngplanter, der ligefrem trives uden direkte sol. 

Overvejer du at plante slyngplanter et sted i haven, hvor der er meget skygge? Det kan være, at du vil have dækket det gamle planteværks hegn af nede bagerst i haven, eller at du ønsker at plante slyngplanter op af en nordvendt facade? 

Der findes mange forskellige slyngplanter, så hvilke kan lige trives uden direkte sol eller ligefrem i dyb skygge? Her har vi samlet 4 forslag til flotte slyngplanter, så du nemt kan danne dig et overblik, over hvilke der passer ind i din have . 

Du kan se hele udvalget af slyngplanter her

Hvilken type slyngplante skal du vælge? 

Slyngplanter er smukke og kan anvendes til mange formål. Nogle er stedsegrønne og er gode at bruge på steder, hvor de skal have en afskærmende effekt

Afhængig af, hvor du skal plante og med hvad formål, så er det godt at gøre sig nogle overvejelser i forhold til den type af slyngplante, du skal vælge.

Der findes mange forskellige typer af slyngplanter, hvor at nogle er slyngende og andre hæfter sig med hæfterødder. Derfor er de typer velegnede til plantning  langs murværk og med tiden dække hele facader med frodigt løv eller langs hegn hvor de kan vokse op og blive til grønne vægge i haven. 

Andre er slyngende og er derfor gode at plante op af espalier og rionethegn. De har nemlig ikke hæfterødder og kræver derfor et eller andet de kan slynge deres grene ind i og op af, som de vokser.

Storbladet Efeu

(Hedera hibernica)

Efeu er en stedsegrøn og meget kraftigt voksende klatreplante, med store og mørkegrønne blade, der har en flot og blank overflade. Efeu kan sætte to typer af rødder, nemlig jord-rødder og luftrødder. Sidstnævnte giver efeu evnen til at klatre op af træer og murværker. 

Efeu er også flot, når de plantes langs rionet hegn, hvor de kan vokse op og dække hele hegnet. Det er perfekt, for da efeu er stedsegrøn, skærmer de af både sommer og vinter.

Klatrehortensia

(Hydrangea anomala ssp. petiolaris)

Klatrehortensia er en flot klatrende plante, med kraftige grene og store skærmblomster. Blomsterne er hvide og blomstringen strækker fra juli-september. Klatrehortensia tåler selv en ganske hård beskæring, men siden de udelukkende blomstrer på gammel gren, kan hård beskæring medføre år helt uden blomster.
Det bedste er derfor at klippe med omhu, inden planten bliver for stor.
Bemærk hvor dekorative de afklippede grene er - brug dem evt i en buket eller en dekoration!

Bladene er skinnende og lysegrønne, og i efteråret vækker klatrehortensia virkelig opmærksomhed med de lysende gule høstfarver. Klatrehortensia er flot, når de plantes op af eksempelvis mure og rionet hegn.

Stedsegrøn kaprifolie

(Lonicera henryi)

Delvis stedsegrøn kaprifolie, med aflange og meget mørkegrønne blade. Væksten er kraftig og slyngende, men uden hæfterødder så murværk mm. tager ikke skade, hvis der plantes op af det.

Blomsterne er små og lyserøde og springer ud over en lang periode fra juli til september. Stedsegrøn kaprifolie er flot og kan anvendes til eksempelvis pergolaer.

Kæmpevedbend  'Sulphur Heart'

(Hedera colchica 'Sulphur Heart')

Kæmpe Vedbend er en smuk slyngplante, med store og mørkegrønne blade med gule markeringer. Bladene vækker virkelig opsigt og da kæmpe vedben er stedsegrøn, så lyser de flotte bladfarver op hele året rundt.

 Kæmpe Vedbend ér en virkelig kæmpe og kan med tiden vokse sig mere end 8 meter høj, hvilket gør den velegnet til at plante langs hegn, samt op af murværk hvor den kan dække hele facader.

Har du brug for råd til haven?  Spørg gartneren