Bladlus i haven - hvad gør vi?

Åh nej! Der er LUS i rosen. I bøgehækken. I kirsebærtræet. I den rhododendron vi købte i sidste uge!?
Er det planteskolens skyld? 
Nej. Det er naturens skyld, for lige nu eksploderer populationen af bladlus af enhver slags. Bladlus er nogle frugtbare små kræ, som endda kan formere sig ved jomfrufødsel, hvis ikke der lige er et egnet faderemne indenfor rækkevidde - og det går stærkt!

20 hold unger kan det blive til i løbet af lusens levetid, så det er ikke underligt, at det føles som om lusene er opstået direkte ud af den blå luft og bliver flere for hvert minut der går. Og det er lige før det også er korrekt: for nogle generationer af lus har vinger, og lader sig bære fra have til have på selv den letteste brise - klar til at kaste sig over dine planter.

Selv den lillebitte nyfødte lus ved hvad den skal: Stikke sin lille snabel ind i en plantecelle og skynde sig at suge den lækre, proteinholdige plantesaft i sig, så den hurtigt kan blive stor og selv føde nye unger.
Er saften i cellerne for sukkerholdig, udskiller lusene det overflødige sukker - og det er derfor de angrebne planter kan få et klistret lag “sukkervand” på overfladen.
Myrer elsker den søde sirup og vil endda “malke” bladlusene for sirup, når de har muligheden derfor og vil til gengæld forsøge at beskytte “deres” lus mod rovinsekter.

Men hvad GØR vi så, når havens planter pludselig står dryppende fulde af lus? Dør planterne? Skal vi sprøjte med gift eller bruge nogle af de mere eller mindre anvendelige råd som onkel Hans kommer med?Først skal vi vande. Og vande grundigt. Og vande flere dage i træk - og mens vi vander, skal vi samtidig bruse planterne over og skylle alle de lus af, som vi kan se, med en hård stråle af dejligt koldt vand.

Planter med mange lus, er nemlig oftest tørkestressede: Så udsender de duftstoffer, som lusene kan opfange og hermed ved de at lige her er en plante, hvis saft er dejlig koncentreret og fuld af proteiner - fordi den mangler vand. Det er også derfor lus oftest sidder i skudspidserne: fordi dér mærkes tørkestress først.
Vander du planterne godt op og sørger for at de ikke lider vandmangel i juni og juli måned, så undgås en stor del af luseplagen. Og når du samtidig skyller lusene ned med en god kold stråle vand, så dør en meget stor del af dem af kulden og væden, for de er meget dårligt beskyttet.
Vand og vand - ja, det er meget godt...men samtidig skal vi jo spare på vandet - så hvordan undgår vi at få tørkestressede planter i første omgang? Læs artiklen her.

Spreder vi gift, for at få has på bladlusene, slår vi nemlig samtidig mariehønselarver, bladlusløver og mange andre af lusenes naturlige fjender ihjel. De små galmyg og galhvepse, som ellers med fornøjelse havde lagt æg i en nyudklækket bladlus og ladet sine unger æde dem op indefra, er meget ømfindlige overfor sprøjtemidler. Meget mere, end bladlusene er.
Undlad derfor at sprøjte med gift mod "skadelige insekter" i havens planter - det går hårdere ud over de nyttige insekter, end det rammer de dyr, vi ønsker at slå ihjel.

Bladlus i havens planter er ganske vidst trælse....men de er det kun for en stund!
Mange små dyr lever nemlig af bladlusene - også havens mejsefugle og bogfinker, der fodrer unger op med bladlus. Sådan et lille kuld mejser kan æde mange mange tusinde lus inden de er på vingerne. Dræber du lusene, får mejserne færre unger på vingerne.
I stedet kan du effektivt bekæmpe bladlus ved at sørge for redekasser, vinterly og vinterfoder til de nyttige insekter og småfugle.

Er problemet helt akut og du frygter for plantens velfærd? Så kan du uden risiko for flyvende insekter, sprøjte med et barrieremiddel, der indkapsler lusene i en tynd film,  hvori de ikke kan ånde. De ramte lus dør indenfor 90 sekunder og midlet er ikke skadeligt for fugle eller rovinsekter, der eventuelt måtte æde de døde lus.


Det rækker naturligvis ikke 100% i en planteskole, hvor planterne står tæt, undertiden på flere hektar - eller i et drivhus, hvor der ikke kommer hverken fugle eller rovinsekter af sig selv.
Her må vi “snyde” og købe os til en større mængde af de nyttige små væsner, der kan udrydde lusene for os. Flere virksomheder opdrætter og videresælger både galmyg, galhvepse, mariehønselarver og guldøjelarver til både private haveejere og store produktionsplanteskoler, som gennem de seneste år i stigende grad er gået over til biologisk bekæmpelse af skadevoldere af hensyn til miljøet og biodiversiteten - og dermed vores alle sammens fremtid.
Vil du vide mere om haven og miljøet? Se vore artikler om emnet her - eller skriv til gartnerne! Vi er fulde af grønne ideer og løsninger.