Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Hvad kan du forvente af dine nye bunddækkeplanter?

Et godt bunddække er ikke bare smukt at kigge på. Det er også en god og effektiv måde at slippe for ukrudt. Det vil dække jorden i dit bed og forhindre lys i at trænge igennem, så ukrudtet med tiden vil dø ud.

Men hvornår kan du forvente et tæt bunddække? Og hvad skal du kigge efter, når du modtager dine planter, så du sikrer dig, at planterne vil vokse sig tæt i fremtiden?

Nedenfor giver dig gode råd og brugbar viden om bunddække, så du ved præcis, hvad du kan forvente af dine nye planter. 

Lug for ukrudt i starten

Det er vigtigt at huske på, at der som regel vil gå omkring 1-2 år før bunddækket har vokset sig helt tæt. Du kan derfor ikke forvente et ukrudtsfrit bed med det samme.  

Tværtimod er det vigtigt, at du husker at luge for ukrudtet i denne periode. Luger du ikke, vil ukrudtet blive en konkurrent til bunddækkeplanterne og dermed stjæle deres vand og næring. På måde kan du risikerer, at bundækket ikke vokser sig tæt, men derimod langsomt dør ud. 

Undersøg roden i stedet for toppen

Det er ikke toppen på bunddækkeplanterne, der er afgørende. I stedet bør du vurdere dine planters rødder, da planter med et stærkt rodnet hurtigere vil etablere sig i haven.

Når du planter dine bunddækkeplanter med gode rødder, vil de med tiden få en stor og flot top, der vil holde langt ud i fremtiden. 

Når du modtager dine planter, er det vigtigt at du stiller dem i skyggen og sørger for at holde dem fugtige, indtil de skal plantes. 

Læs mere om, hvad du skal gøre når du modtager dine bunddækkeplanter her.

Har du brug for råd til haven?  Spørg gartneren