Når (løg)festen er forbi

Hver eneste vinter venter vi længselsfuldt på den første krokus, vintergæk, scilla eller snepryd.
Vi går på tåspidser gennem havens bede, for ikke at knække en eneste spire eller på anden måde at beskadige de små forårsbebudere, og vi holder næsten vejret, når den første lille vintergæk viser sine hvide klokker.

De små forårsblomstrende løg- og knoldplanter er for mange haveejere det første tegn på, at vi alligevel, trods gråt vejr, sne og frost, får et nyt forår.
Lige i hælene på dem kommer alle de andre dejlige forårsløg, perlehyacint, “rigtige” hyacinter, narcisser og tulipaner af enhver slags - NU er det helt sikkert og vist: det bliver sommer igen...men til den tid er forårsløgenes fest forbi. Er der noget vi skal tænke over inden da?

Alting grønnes og springer ud...

I takt med, at de varme dage bliver normalen og alt i haven pludselig springer ud, glemmer vi nogle gange at forårets trofaste løgplanter kan have brug for enkle plejetiltag, så de kan gå styrket ind i deres hvileperiode og vende stærkt tilbage næste år.

Husk derfor gerne dine forårsløg med et lille drys organisk gødning, benmel eller blodmel, når blomstringen går på hæld - men egentlig er det er ikke det vigtigste, du kan gøre.
Det vigtigste tiltag er IKKE at gøre noget: Ikke at fare ud og fjerne de blade, der stadig står tilbage, når blomstringen er slut.
Heller ikke selvom de egentlig står og ser noget kedsommelige ud, især på løgplanter med store blade, som f.eks. tulipaner, hyacinter og narcisser.

De skal lige have lov at gøre deres arbejde færdigt, før vi fjerner dem: De skal producere masser af næring og sende det ned i løg og knolde.
Først når bladene er helt tørre og gulbrune og nemt slipper ved et lille ryk, kan vi fjerne dem…hvis vi absolut vil.

Har du lagt dine forårsløg mellem prydgræsser, stauder eller bunddækkeplanter, kan du i stedet krølle bladene sammen og putte dem ned under den hastigt fremspirende top af de planter, der om lidt står i fuldt flor.
Her, i skyggen under staudetoppen eller græssernes tuer, nedbrydes de visne blade og frigiver den næring de indeholder, til alle planter omkring dem.

 
Fjerne frøkapsler eller ej?

Der var især før i tiden megen snak om vigtigheden i at fjerne frøkapsler på afblomstrede forårsløgplanter - men SKAL man virkelig det?
Nej, med meget få undtagelser, kan man roligt lade sine løg- og knoldplanter danne frøstande.

Især de meget tidligt blomstrende, og knapt så forædlede typer - netop de forårsbebudere, som vi hvert år næsten ikke kan vente på at få at se, er dygtige til at danne spiredygtige frø. Og hvem vil da ikke gerne overraskes af nye vintergækker, et sted i haven, hvor vi med sikkerhed VED, at vi aldrig har lagt et løg?

Det er netop ved frøformeringen at vi opnår de store tæpper af f.eks. scilla, sommerhvidblomme, prydløg og dorthealilje, som man undertiden ser i de rigtig gamle haver. Her har ingen fjernet frøkapsler og ingen har luget de små nye planter væk. De har fået lov at vokse sig store mellem staudebedets kraftigere voksende medlemmer og under skørterne på havens buske. Der kan være en ide i at lære sig, hvordan de små nye ser ud, for der kan gå helt op til tre år fra frøet har spiret og til det har dannet så meget oplagsnæring i løg eller knold, at det kan blomstre. Mange skuffejern kan i den mellemliggende tid nå at standse dén blomsterfest, før den overhovedet er startet.

Men alligevel...

Når du nu alligevel går i haven og nyder foråret, kan du godt lige knipse anlæg til frøstande af de storblomstrende tulipaner. 

Tulipaner er knapt og nap begejstrede for deres tilværelse i de danske haver og har brug for al den energi de kan samle. Der er derfor absolut ingen årsag til, at de skal bruge kræfter på at danne frøstande, siden de alligevel ualmindeligt sjældent formår at danne spiredygtige frø under danske forhold. De er heller ikke frøkonstante, hvorfor spontant frøafkom oftest vil være ringere - og især: grimmere - end moderplanterne.

Botaniske tulipaner er mere frøstabile og kan også undertiden have held af at danne spiredygtige frø og etablere nyt, blomstrende afkom på den måde - så hvis du vil, kan du godt lade kapslerne sidde her. Man ved jo aldrig...

Alle forårets trompeter - påske-, pinse- og majliljer, hele familien Narcissus - danner også kun sjældent spiredygtige frø her i landet.
Til gengæld lader det under normale vilkår ikke til at tære på deres energi at danne frøkapslerne, så du behøver kun at fjerne dem, hvis du har lyst, eller det lige klør i fingrene efter et lille, overkommeligt havearbejde en dag i maj. Ellers kan de blot blive stående sammen med de smalle grønne blade.

De smukke

En ting er prydløgene, hvis frøstande vi elsker og beundrer, selv hvis vi ikke er interesserede i at de skal så sig selv. Liljer og kejserkroner danner også kønne frøstande - lad dem bare stå, eller tag dem ind til tørring og brug i husets vaser.

Husk, at Plantetorvets gartnere altid står klar til at besvare spørgsmål - og ikke kun om havens løgplanter!
Du kan skrive til os her - og de gode, grønne råd er helt gratis!