Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Lægning af blomsterløg og -knolde. Hvordan og hvornår?

Der findes et hav af dejlige blomster, der starter deres liv som små, tørre knolde, løg og rodstiklinger
En del af dem skal lægges om efteråret, andre om foråret - nogle kan købes i potter, mens de er i vækst, andre kun som tørre knolde i hvileperioden.
Nogle må ikke blive liggende i jorden, men skal op igen og vinteropbevares et beskyttet sted, hvis du skal have glæde af dem næste år - andre kan blive i jorden for evigt, uden at du behøver at skænke dem en tanke udover i blomstringstiden, hvor du glæder dig over deres farver og duft.


Læs med herunder og bliv klog på knolde…og på løg!


Blomsterløgenes hviletilstand

Med ganske få undtagelser, vil du modtage dine løg og knolde i deres hviletilstand.
Her er de nemmest at håndtere, pakke og levere, og stiller ikke så store krav til tilværelsen, som når de er i vækst.
Når løg og knolde er lagt i jorden i den korrekte dybde, vågner de lige så stille op til dåd, i takt med at jordtemperaturen stiger.
Rodhår vokser ud og optager vand og næring, blomsterknopper og blade udvikler sig - selv, hvis der ligger sne!

 Efterårskrokus, høsttidløs og hårdføre alpevioler har dog svært ved at overholde “hviletidsbestemmelserne” og vil ofte have spirer eller blomsterknopper allerede når du tager dem ud af posen. De må plantes ekstra forsigtigt, så du ikke brækker den kommende blomster af.
Rigtigt tidlige krokus kan også allerede have en lille, spids spire eller tre på hver knold. Her gælder det samme: læg dem med forsigtighed, så de ikke brækker af. 

Løget skal nok overleve, hvis det alligevel går galt - men det kan forsinke blomstringen det første år, og tærer lidt på reserverne.


Hvornår skal de i jorden?

Det skal de, så hurtigt du kan komme afsted med det efter købet - med behørigt hensyn til den enkelte plantes natur, naturligvis!
Det betyder i praksis, at forårsblomstrende løg og knolde må lægges om efteråret og vinteren - sommer/efterårsblomstrende løg og knolde derimod, lægges om foråret eller først på sommeren, når risikoen for hård frost er overstået.

Ligger løg, knolde og rodstiklinger i deres poser i stuetemperatur længe efter køb,  kan det snyde dem til at begynde væksten nede i posen, hvor de hurtigt kommer til at mangle vand, næring og sollys.
Ligger de omvendt koldt eller letfugtigt, kan man se overfladisk mug på løgenes skaller, når man åbner poserne for at lægge dem i jorden.
Det går i reglen i sig selv igen, når de er plantet ud - men der er jo ingen grund til at løbe risikoen. Plant så hurtigt du kan, mens løgene stadig hviler.


Forårs- og forsommerblomstrende løg og knolde

Løg og knolde af forårsblomstrende planter, kommer i handlen i slutningen af august eller starten af september. Nogle sorter er kun på markedet i begrænset omfang og må købes, så snart man ser dem, inden der er udsolgt. Ellers må du vente et helt år på at der er nye salgsklar.

Jo tidligere en blomstring, desto tidligere starter væksten også. De små forårsbebudere som krokus, vintergækker, perlehyacinter, snepryd osv. skal derfor først i jorden.

Påske- pinse- og majliljer kan gode vente lidt, hvis det skal være.
De løg og knolde du bedst kan “trække tiden ud med” før de skal være i jorden, er dog dem, der først blomstrer i juni-juli.

Tulipaner er oprindeligt hjemmehørende i tyrkiet og venter derfor længe på varme i jorden, før de begynder at gro - men hvis du allerede ved, hvor de skal være, kan du jo ligeså godt gribe løglæggeren, planteskeen eller spaden og få dem lagt i den korrekte dybde.

Sommer- og eftersommerblomstrende løg og knolde

Dahlia, begonia, montbretia, liljer og gladiolus er eksempler på blomsterløg, der springer ud og blomstrer efter midsommer. Det samme gør Fresia, franske anemoner, canna, iris og mange flere spændende vækster.
De har deres hviletid fra vinteren sætter ind og til foråret er godt i gang i april-maj, og forhandles derfor i disse måneder.

Flere af dem er udmærket hårdføre, når de er etableret efter en lang og dejlig sommer, men ikke dem alle!
Især dahlia er en frossenpind, som længes efter det mexicanske klima, den oprindeligt kom fra og hverken canna eller begonie er meget bedre. 

Vil du gerne have tidlige dahlia i skærehaven, og tidlige begonier og veludviklede canna i havens krukker eller bede, kan du derfor med fordel lægge knoldene indendørs i krukker eller potter, og først flytte dem ud, når risikoen for nattefrost er godt og vel overstået.

Husk at grønne toppe kræver lys - så de må have en plads i vindueskarmen, i havestuen, vinterhaven eller det frostfri drivhus, hvis du vil i gang med den slags tricks.


Forberedelse af jorden

Løg og knolde har “madpakke med” i form af oplagsnæring.
Gives de mulighed for at vedligeholde dette forråd, er de ikke vanskelige og kan leve i mange år på en egnet vokseplads.
Og hvordan gør man så det? Ved at man lader dem beholde deres grønne blade hvert år, indtil bladene naturligt visner tilbage og bliver gule og tørre og sørger for, at de får en jord, der passer til deres natur.

De fleste forårsblomstrende løg- og knoldplanter er ikke vanskelige og vokser fint i de fleste jorde, som ikke bliver for våde.
Sartere løg som tulipaner eller de små, fine botaniske krinolinenarcisser, vinder endda ved at have en godt drænet og let jord, hvor de kan have det lunt og tørt. De sommerblomstrende knolde og løg kommer ofte fra varmere himmelstrøg end de danske og ønsker derfor en lun og dejlig vokseplads - gerne med godt dræn.
Alle vinder de dog ved, at jorden løsnes godt og iblandes kompost eller benmel inden løgene lægges.


Ned i jorden - men hvor langt?

Korrekt læggedybde varierer fra art til art. Som tommelfingerregel, skal løgets eller knoldens vækstpunkt være dækket af et lag jord, som er dobbelt så tykt som løget/knolden er højt. 

Kommer de længere ned end dét, finder de såmænd stadig op - men det kan forsinke blomstringen med den tid det tager dem at komme op i solen.

Ligger de for tæt på jordoverfladen, kan vintersarte eller på anden vis kuldskære løg blive skadet af frosten. Der skal en del til, for blomsterknolde og -løg har “indbygget frostsikring” i et vist omfang, da deres oplagsnæring er bundet bl.a. i sukkerstoffer, som gør at væsken i knoldene ikke fryser så hurtigt som rent vand gør.


Aldrig er der noget, som må være nemt!

Intet er dog så simpelt, at det helt kan forklares med en tommelfingerregel:
Madonnaliljer har meget store og kegleformede løg med lang spids, så man skulle tro at de skulle have et ordentligt dybt hul at vokse i - men nej: Madonna skal næsten have spidsen af løget i jordoverfladen. Længere ned end et par centimeter, skal den ikke være. 

De store, mærkeligt lugtende, skællede og “hule” løg af kejserkroner, skal heller ikke være dækket af 20 cm jord, når du har plantet dem. De kan nøjes med det halve - men er livskraftige nok til, at de nok skal finde op, hvis du i den bedste mening er kommet til at lægge dem dybere.

Små underlige knolde som erantis, balkananemoner og franske anemoner har ingen tydelig spids eller rodkage og kan være svære at finde op eller ned på, ligesom de kan variere meget i omfang, så hvordan skal de nu lægges?
Heldigvis ved de selv, hvilken vej der er op - så netop dét behøver vi ikke at bekymre os så meget om: spirerne skal nok finde op, selv hvis du har vendt en knold “på hovedet”.
Læg dem, så de er dækket af 3-4 cm jord. Så skal de nok finde ud af det.

Ranunklerne er nogle mærkelige små blæksprutter at se til og det er heller ikke her nemt at vide hvad der er opad eller nedad - men de skal altså have "armene" nedad, så de kan holde fast i jorden!
Både de franske anemoner og ranunklernes knolde, kan med fordel lægges i blød i lunkent vand i et par timer før de lægges. Det vækker dem af dvalen og gør dem klar til at gro.

Begonia og alpevioler har flade, runde, skive- til skålformede knolde.
Da alpeviolerne ofte er i fuld gang, når du modtager dem, fordi de bare ikke KAN finde ud af at hvile, så giver det i reglen sig selv, hvilken vej de skal vende: de skal have “bunden i vejret på skålen” så der ikke kan samle sig vand i hulningen.

Begonia har det fuldstændig omvendt: de skal plantes som om de var skåle, som blomsterne kan vokse op af. Og ikke for dybt - så bliver der for vådt og der kommer til at “stå vand i skålen” - dét kan de ikke lide.


Sådan lægger du knolde og løg

Skal du tilplante større områder med klynger af løg og knolde, er det nemmest at fjerne overjorden med en spade, lægge løgene eller knoldene 3-5 stykker sammen i hvert hul - og naturligvis dække pænt til igen.
Lægger du løg i plænen, kan du løfte tørven op med en skarp spade, lægge løgene ned og træde græstørven på plads igen bagefter.
På let jord kan du også lægge knoldene enkeltvis i huller du laver med en smal løglægger eller en plantepind.

Ofte vil man gerne have løgplanter i etablerede bede, f.eks. under buske og roser eller mellem sene stauder. Da må man forsigtigt lægge løgene ned mellem de eksisterende rødder med plantepinden eller med en lille smal planteske.

Helt små knolde af f.eks. krokus eller snepryd, kan man dog “snyde” lidt med, hvis de skal vokse på et område, hvor de eksisterende planter godt kan tåle et lille ekstra lag jord. Dette er ofte tilfældet i både staudebede, græsbede og rosenbede, hvor man derfor blot kan lægge de små knolde og løg oven på jorden og dække hele arealet med et nyt jordlag.


Blomsterløg i krukker

Løg i krukker, bør ideelt lægges i samme dybde, som hvis de skulle stå i bedene.

Hvis du i vinterperioden eller det tidlige forår køber fremdrevne løgplanter fra planteskolernes og blomsterhandlernes drivhuse, er løgene lagt så overfladisk at mindst halvdelen af løget er synligt over jorden.
Dette sker af dekorative hensyn og er absolut ikke til løgets fordel: kommer de ud i koldt vintervejr, risikerer knoldene at fryse så meget, at cellerne sprænges og løgplanterne dør.

Du kan udmærket drive løgplanter og knoldplanter selv, hvis du har adgang til et beskyttet sted som f.eks. et frostfrit drivhus eller en kølig vindueskarm. Bland jorden med vermaculite og perlite, for at undgå dannelse af svamp og alger.

Husk på at også løg og knolde i krukker skal have lov at beholde deres grønne blade efter endt blomstring, hvis du ønsker at de skal overleve og kunne blomstre også næste år.
Først når bladene gulner og tørrer ud, må de fjernes. I denne periode ser de unægteligt noget mindre interessante ud ved hoveddøren, end når de står struttende med knop og blomst, hvorfor man ofte fristes til at fjerne bladene før tid.
Et bedre alternativ er at flytte krukken til en mindre iøjnefaldende plads og lade løg og knolde færdiggøre deres livscyklus.


Hvem skal op og hvem må blive?

De varmekrævende løg og knolde, som ikke er hjemmehørende på områder med frost i jorden - de skal op, når første nattefrost har svedet bladene ned, hvis du ønsker at de skal overleve fra år til år.

Dahlia, begonia, franske anemoner, canna, gladiolus, japansk ranunkel, ismene, hymenocallis og flere andre, er bare ikke vilde med den danske vinter.
Deres knolde skal opbevares frostfrit vinteren over….eller du skal være hårdhjertet og lade dem dø på stedet. Næste år er der nye i handlen - klar til en sæson i haven.


Bedstefars tulipaner

Bedstefar tog tulipanløg op hver sommer efter deres grønne blade var visnet ned, børstede dem rene for jord, sorterede dem efter størrelse og kasserede dem med bløde pletter eller andre synlige tegn på svampeangreb og gemte løgene et tørt sted.

I efteråret lagde han dem så igen: de store i blomsterbedene, de små i en række i køkkenhaven, hvor de kunne vokse sig store og blomstringsdygtige.
Det er fordi tulipanløg nemt rammes af svamp i våde og kolde somre, eller hvis de ligger for tæt på grund af deres afkom: de små sideløg, der endnu ikke er blomstringsdygtige.

Ikke alle har tålmodighed til det, længere. Det er heller ikke så økonomisk nødvendigt, fordi produktionen af tulipanløg er blevet stærkt effektiviseret over årene, så det er blevet en overkommelig udgift at købe nye, i takt med at gamle måske går til.
Hvis dét er vejen du vælger at gå, er det måske en ide at lave et lille notat om, hvilke tulipaner der vokser hvor, så du kan købe nye af samme slags eller af en farve der passer til de eksisterende - eller du kan gå den helt anden vej og glæde dig over den fulde farvepalette, når du hvert år lægger nye løg blandt de gamle.

Og hvad så med de andre?

Krokus, påskeliljer, pinseliljer osv.?
De bliver bare liggende og klarer sig år efter år efter år. Undertiden kan kolonierne af især familien Narcis dog blive så tætte at det kniber med plads til blomster - så må vi ud med spaden og skille kolonierne ad i mindre dele, som sættes på afstand og får lidt benmel eller kompost med på vejen.
Allerede få år efter, vil de blomstre i fornyet pragt og trutte foråret og sommeren ind med alle deres små trompeter.

God fornøjelse med dine blomsterløg- og knolde - husk, at der ligger mange gode artikler om blomsterløg i vores artikeldatabase HER, hvor du både kan søge råd og inspiration. Du er også altid velkommen til at skrive til gartnerne - vi er fulde af gode, grønne og gratis råd!