Ih, de er SÅ yndige! Hvem er ikke faldet i svime over de duftende fresia eller de tynde, silkeagtige kronblade på de franske anemoner og de japanske ranunkler i blomsterhandlerens buketter?
Dem vil vi også gerne have i haven!
Der er blot en enkelt hage ved projektet: Både fresia, ranunkler og franske anemoner er fremmede gæster i de danske haver - og de er ikke særligt begejstrede for vore vintre.
De tåler dårligt den våde og kolde danske vinter og de sarte knolde rådner ofte i det ublide klima.
Vil vi have disse tre yndige blomster - f.eks. i skærehaven - må vi derfor sætte ind med særlige foranstaltninger, hvis de skal trives mere end blot en enkelt sæson.
Alle, der blot en enkelt gang har haft næsen i en buket fresia, kan genkende duften, selv i søvne - og hvor ville det da være dejligt, at kunne plukke store buketter af den dejlige afskæringsblomst i sin helt egen have - det lader sig også gøre, men med visse hensyn.
Fresia er en kusine til montbretia, hvilket også kan ses både på de græslignende blade, og på måden blomsterknopperne sidder på stilkene: to og to og to i fine buer.
De er dog noget mindre hårdføre end montbretia og kan derfor ikke forventes at ville overvintre udendørs fra år til år. Derfor anvendes de ofte som enårige sommerblomster, der blot får lov at gå til, når Kong Vinter gør sin entre på havescenen.
Skal du have glæde af dine fresia i flere somre i træk, må du derfor grave de mange små knolde op hver vinter og overvintre dem køligt, men frostfrit, ligesom du gør med knoldene af gladiolus (en anden slægtning til fresia, med de selvsamme udfordringer).
Heldigvis skal fresiaens små dråbeformede knolde ikke forfærdeligt langt ned i jorden, når de om foråret lægges i en varm, veldrænet og godt gennemarbejdet jord - så det er såmænd hurtigt gjort at grave dem op. Ofte vil man da opdage, at den oprindelige knold er gået til og på magisk vis har efterladt masser af nye knolde i stedet.
Ranunklernes sære små knortede "blæksprutter" af rodknolde, sover ofte rigtig godt i deres frostfri, tørre og kølige vinterdvale. Så godt, at vi skal "vække dem" før de plantes om foråret.
De lægges i blød i lunkent vand i et par timer, før de lægges - vend dem med "armene" nedad i jorden.
Planter du om foråret, kan du med relativt ro i sindet plante dem direkte ud på en lun plet med veldrænet jord og glæde dig over dem sommeren igennem, men de kan også dyrkes i potter og krukker - husk blot, at det gode dræn er alfa og omega.Ved efterårsplantning anbefales det ikke at lægge "blæksprutterne" i jorden udendørs. De kan ikke lide den kolde og våde, danske vinter og går ofte til i vinterens løb, hvis de lægges udendørs. Vi anbefaler derfor at lægge knoldene i potter i frostfrit drivhus eller kold udestue, hvis du vil starte op om efteråret.
De yndige ranunkler skal behandles som de sarte vækster de er, hvis du vil have glæde af dem igen det følgende år: Knoldene skal op af jorden til vinter og opbevares køligt, men frostfrit - som du ville opbevare knolde af dahlia, gladiolus, fresia eller - de franske anemoner!
Anemoner? De kommer da bare igen år efter år efter år? Bare se skovens anemoner og havens balkananemoner og høstanemoner?
Ja - men de storblomstrende franske anemoner med de fine grønne kraver om halsen, er bare ikke så hårdføre.
Franske anemoner tåler ikke kold, våd jord - og er følgelig lige så lidt begejstrede for en vinter udenfor i haven, som ranunklerne er og må derfor enten betragtes som en enårig sommerblomst eller du må ud med den lille håndskovl og tage knoldene op af jorden, når det bliver vinter - og derefter opbevare dem tørt og køligt, men frostfrit.På samme vis som med ranunklerne kan det derfor være en god ide at lægge knoldene i potter i frostfrit drivhus, orangeri eller udestue - om ikke andet så lige i opstarten - og så plante dem ud, når risikoen for frost er overstået. Deres små, sorte knolde må også gerne blødes op i vand i en time eller to inden plantning.
Opblødningen fremmer spiring og gør det nemmere at se, hvordan knoldene skal vende.
De skal have den flade eller skålformede side opad, og den spidsere ende nedad.
Læs mere her og her om de mange muligheder, som en skærehave giver dig.
Husk også at Plantetorvets gartnere altid er klar til at hjælpe dig - helt gratis. Bare skriv til os