Sommerens løg- og knoldplanter

Blomsterløg og -knolde er ideelle til at skabe liv og farver i haven fra det tidlige forår til sent efterår,  men ofte glemmer vi de sommer- og efterårsblomstrende af slagsen.
Og det er da en skam!

Mange danske haver lider under mangel på blomster efter midsommer - og hvad er da bedre til at give netop dét, end de mange spændende løg- og knoldplanter, som undertiden kan blomstre helt frem til den første frost og give liv og farve både i haven og i vaserne?

Løg og knolde af sommer-og efterårsblomstrende planter, kan lægges om foråret, når risikoen for nattefrost er ved at være væk. Er du rigtigt utålmodig, kan du endda starte dem op indendørs eller i drivhuset. Så er de klar til at vokse videre udenfor i havens bede og krukker, så snart varmen kommer.

Det er blot et spørgsmål om at vælge "rette løg til rette plads" så du får varig glæde af dine sommer- og efterårsblomstrende løg- og knoldplanter.

 Men hvilke bør du så vælge? Og hvad kan du forvente af de forskellige blomsterløg? Læs videre herunder, så er valget ikke længere så svært.

Canna ‘Picasso’

Dem, der skal op…

Er der ikke noget med, at de der efterårsblomstrende, skal OP af jorden igen?
Ja og nej. De arter, som ikke er hårdføre under danske forhold, skal ganske rigtigt graves op igen, når frosten har svedet den grønne top af - i hvert fald hvis du vil have glæde af knoldene igen til næste efterår.

Dahlia, gladiolus, Canna. Franske anemoner og duftende fresia. Ismene og ananasliljer og alle de andre eksotiske, men knapt hårdføre, sommer- og efterårsblomstrende knoldplanter og løgplanter kan leve i mange, mange år og blive kraftigere for hvert år, hvis blot de kommer op i tide og opbevares korrekt om vinteren.

Når nattefrosten har været der og svedet de grønne toppe af, er det på tide at gribe spaden og få knoldene op. Blomsterknoldene skal derefter opbevares mørkt og køligt - men frostfrit. Får de det for varmt, begynder de at vokse nede i opbevaringskasserne og det ender aldrig lykkeligt.
Får de det for koldt, går de til.

Brug evt kapillærkasserne fra drivhuset, nu de er tømt for sommerens tomat- og agurkeplanter. Læg knoldene i træuld, tørt spagnum eller sand i kasserne, læg låget på og stil dem i det frostfri haveskur eller den kølige kælder. Har de været dyrket i krukker, er det endnu nemmere: tril krukkerne ind på et frostfrit sted og lad roligt pottejorden tørre ud. Knoldene hviler nu, og behøver ikke vand eller gødning, før de skal starte forfra i foråret.

Har du mange forskellige, er det en god ide at give dem hver en lille etiket med, så du ved “hvem der er hvem” når du til foråret lægger dem igen eller triller krukkerne ud på plads.

Er det for besværligt? Så kan du alternativt vælge at betragte dem som den pose slik for øjet, som de udgjorde i mange måneder og blot overlade dem til deres undgåelige skæbne.
Næste år kan du så lade dig friste af nogle nye af slagsen…eller måske allerede i år. 

…Og dem der kan blive

Liljer, Montbretia, Hollandske iris, alpevioler og Kleopatras nål, derimod: De kan blive på pladsen, hvor de blev sat. Som med alle andre flerårige planter, skal der tages behørigt hensyn til deres livskrav, hvis de skal overleve og trives hos dig år efter år.
Læs herunder om de lidt mere hårdføre typer og hvordan de gerne vil have det - måske du har netop de ideelle forhold til en af dem?

Liljer 

Se udvalget af liljer >

Sig ordet: Liljer. Straks kan du se dem for dig - de store, farvestrålende blomster og den stærke parfumerede duft fra især trompet-liljer og de orientalske hybrider.

Liljer anvendes oftest i havens bede blandt lavere stauder, mellem roserne - eller i surbundsbede, hvor de kan give farve og duft i en længere periode efter rhododendronernes flor er overstået og inden hortensia rigtigt viser farver.

De asiatiske hybrider har kun sjældent duft - til gengæld har de kompakt vækst, der gør dem egnede i krukker sammen med lave sommerblomster - og en blomsterrigdom man skal lede længe efter andre steder. De er endda så søde at vende “ansigterne opad” så man rigtigt kan se de smukke blomster uden at skulle bøje sig over dem.

 Liljer foretrækker en fugtighedsbevarende,  men let og veldrænet jord.

Med undtagelse af Madonnaliljen, som ønsker at have spidsen af sit løg lige under jordoverfladen, skal liljeløg lægges så dybt at de får 15-25 cm jord over løget

Bland eventuelt lidt jordforbedring i jorden, så liljerne får de bedste betingelser.

Montbretia

Se udvalget af Montbretia >

 Montbretia kendes også som crocosmia. De er en slægtning til fresia, hvilket også kan ses både på de græslignende blade, og på måden blomsterknopperne sidder på stilkene: to og to og to i fine buer. 

De er dog noget mere hårdføre end fresia og kan derfor blive udenfor hele året rundt. Når først de er etableret på stedet er der montbretia til utallige buketter i varme orange, røde og gule nuancer, masser af fine frøstande som pynter i haven eller i vasen, til langt ud på vinteren -- og knolde at dele ud af til havevenner. 

Crocosmia danner nemlig små sideknolde med tiden, som kan deles fra, hvis du har lyst.

Montbretias små runde knolde behøver ikke at komme forfærdeligt langt ned i jorden. Er de dækket af 5-7 cm jord, er det fint for dem. Men de elsker en varm og dejlig, veldrænet og godt gennemarbejdet jord - så vælg et lunt og solrigt voksested til dem.

Kleopatras Nål

Se udvalget af Kleopatras Nål >

Hvad er det for en underlig søstjerne? Det er knolden fra Kleopatras nål!
Det er ikke til at forstå, at den flade tingest med de små korte “arme” kan rumme sådan en kæmpe blomst?
Endnu mere mærkeligt er det, at blade og det hele omgående visner ned, når den høje, spidse blomsterstand folder sine utallige blomster ud - og slet ikke viser sig igen før næste år.
Den høje blomsterstand står herefter alene tilbage i jorden og udvikler en dekorativ frøstand fuld af små runde kugler, der hver indeholder masser af små frø.
Kleopatras nål er hjemmehørende på steppeagtige områder med mager jord og et let dække af visne græstoppe om vinteren.
Den vil have en veldrænet jord, en varm plads og et godt dræn. Bland gerne lidt grus i jorden til den at ligge på - og den vil IKKE langt ned i den sorte jord, men have sit væktpunkt lige under jordoverfladen. Hvis ikke du kan tilbyde den et naturligt, let og luftigt vinterdække af tørre græsser og staudetoppe, så dæk den gerne med et granris eller to den første vinter, så den ikke fryser sin “bare mave”.
Derefter plejer den at kunne klare sig selv.

Hollandsk Iris

Se udvalget af Hollandsk Iris >

Hollandske Iris er en klassiker i blomsterhandlernes buketter i forsommeren  -  men dem vi har i haverne ligner dem alligevel ikke helt…Hvorfor ikke?
Fordi de færreste har Hollandske Iris i haverne - Sibiriske, Japanske og tyske, ja - men meget sjældent de hollandske.
Den er en i dén grad overset knoldplante, trods det at den er ganske nem at dyrke, blot den får det som den vil have det.

Hvad vil den så have? Først og fremmest vil den gerne have en lys, lun og solrig plads på veldrænet jord. Trods navnet, er den Hollandske Iris nemlig slet ikke hollandsk af oprindelse. Den er en menneskeskabt hybrid - en artskrydsning, hvis forældre er hjemmehørende i middelhavsområdet. Derfor vil den hollandske iris meget gerne slippe for at fryse fødderne.

Læg de dråbeformede knolde med spidsen opad, og så dybt at de får 6-8 cm jord over sig. Læg evt et lille granris eller to over bedet i hårde vintre - det lønner sig.

Hollandske iris danner en del sideknolde, som med nogle års mellemrum kan deles fra, hvis beplantningen bliver for tæt og blomstringen begynder at udeblive.  Efter endt blomstring visner de smalle, græslignende blade ned og kan derefter roligt fjernes.

Alpeviol

Se udvalget af alpeviol >

Alpeviolen kendes i danmark primært som en stueplante i juletiden, alternativt som en krukkeplante indtil frosten tager livet af den.
Vidste du, at du også kan have alpevioler i haven året rundt?

To typer er i handlen, nemlig den eftersommerblomstrende Cyclamen hederifolium og den vinter-forårsblomstrende Cyclamen coum.

De små, tykke tallerkenformede knolde lægges i en humusrig og veldrænet jord i let skygge, så deres ofte vintergrønne blade ikke svides af en hård vintersol, fx for fødderne af en lille, løvfældende busk, der kan lægge “vinterdyne” på med nedfaldne blade, som de små blomster lige kan kigge op over.

Læg mærke til, hvordan stilkene efter endt blomstring bøjer sig og ruller sig sammen som fjedre: det gør de for at kunne proppe frøkapslerne godt ned i jorden, så du kan få flere alpevioler i de kommende år. Hold øje med de små fine blade med deres hvide og sølvfarvede tegninger, så du ikke af vanvare kommer til at luge dem væk!

Skærmlilje

Se udvalget af skærmliljer her >

Her du een gang været sydpå og set række efter række med blomstrende skærmliljer, så er du solgt!
De store kupler af himmelblå blomster på ranke stilke over de remformede smalle blade, er da slet ikke til at stå for.
Men kan vi virkelig dyrke dem, her i det kolde nord?

Ja...og nej. For har du dem i krukker, er du helt sikkert nødt til at finde dem et "vinterhotel" hvor de kan stå lyst, køligt og frostfrit, for deres rødder er bestemt ikke glade for at bundfryse, som de kan gøre i en krukke, blot der er få frostgrader. Og lys må der til, hvis det skal være rigtig godt. Etablerede skærmliljer vil nemlig meget gerne beholde deres fine grønne blade året rundt - og det kræver en vis grad af lys.
Så ind i havestuen eller drivhuset med dem, når nattefrosten først begynder at bide.

Har du derimod mulighed for at plante dem tæt på en dejlig lun og syd-sydvestvendt mur i et veldrænet bed - så kan de ofte klare sig igennem vinteren med en grandækning, eller en stråmåtte til beskyttelse mod den alt for hårde vintersol på en kold vinterdag.

Godt dræn er dog en betingelse, der ikke står til diskussion fra skærmliljernes side. Deres krybende rodstokke hader stående vand, både sommer og vinter og selv kort tid med "våde fødder" kan slå dem ihjel.
Til gengæld må du gerne huske dem med vand og et lille drys organisk gødning, når væksten skal i gang og de nye blomster dannes. 

God fornøjelse med dine  sommerblomstrende løg og knolde - husk at de gode råd er gratis: Spørg gartneren