Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Plantning og pasning af buksbom

Buksom, også kaldet buxus på latin, er en populær stedsegrøn plante i de danske hjem. Det er den blandt andet på grund af sin smukke farve og ikke mindst sin evne til at tåle ekstrem formklipning. Den kan klippes i alverdens former. 

Buksbom er en nem plante at holde i haven.  Med tilstrækkelig mængder vand og næring vil du have glæde af din buksbom i mange år. Faktisk kan buksbom blive flere hundrede år gamle. 

Mange vælger at bruge buskbom som hæk, da den er grøn året rundt og egner sig både som klippet og uklippet hæk. 

Du kan se hele udvalget af hækplanter her.

Hvor kan buksbom placeres? 

Buksbom kan tåle de fleste placeringer. Den tåler både sol, skygge og halvskygge og kan desuden tåle en placering meget meget vind.

 Buksbom kan både anvendes som hæk, som solitær busk eller i krukker. Den stiller ikke store krav til jordforholdene, og vil derfor kunne klare langt de fleste jordtyper. 

Hvordan planter man buskbom? 

Plantning af buksbom er forholdsvist nemt. Sørg for at plantehullet er større end den potte, buksbommen står i. Hvis hullet er for lille, vil rødderne nemt kunne blive mast. 

Inden du placerer din buksbom i plantehullet, er det en god idé at fylde plantehullet med vand og vente på, at vandet siver ud i jorden. På den måde er du sikker på, at jorden er fugtigt, når du planter. 

Placér herefter din buksbom i plantehullet. Planten skal stå i samme højde som den gjorde i potten. Fyld herefter jord oven på og tramp jorden fast omkring den. Når buksbom er plantet, er det vigtigt, at vander planten med rigelige mængder. 

Buksbom i krukker

Når du planter buksbom i krukker, skal der anvendes en god krukkejord. Desuden er det vigtigt at finde en krukke i pasende størrelse, så rodnettet har mulighed for at udvikle sig og forsyne toppen med vand og gødning.

Når du plante buksbom i krukker skal du være særlig opmærksom på at vande og gøde i rigelige mængder. Buksbom i krukker vil ikke have adgang til vand og næring på samme måde som fritudplantede buksbom. 

Krukkerne skal vandes og gødes regelmæssigt. Gød gerne med en all round biogødning. Den vil give din buksbom den rette næring og vil desuden kunne bruges til alle andre planter, du har i haven. 

Buksbom på friland 

I modsætning til buksbom i krukker, vil buksbom på friland langt bedre mulighed for at finde vand og næring omkring sig. Afhængigt af jordens beskaffenhed, vil buksbommens rødder brede sig ud til alle sider for at kunne forsyne toppen med så meget gødning og vand, som muligt. 

Det er dog vigtigt, at jorden indeholder en stor andel muld. Gør den det, vil buksbommen ikke have brug for yderligere gødning, når rødderne har fået etableret sig godt. Du skal dog stadig sørge for at vande planten i tørre perioder. 

Få en sund og stærk buksbom med bladgødning 

Med buksbom bladgødning giver du din buksbom et sundt og nærende tilskud, så den kan holde sig sund, stærk og modstandsdygtig over blandt andet buksbomkvistdød og andre sygdomme, som typisk rammer buksbom. 

Bladgødning adskiller sig en smule fra almindelig gødning, og du skal derfor være opmærksom på at bruge det rigtig. 

  • Sprøjt direkte på tørre blade til afdryp 
  • Sprøjt IKKE i direkte solskin 
  • Sprøjt én gang om ugen mellem maj og september. 

Hvordan formklipper man buksbom? 

Anskaffer man sig en allerede klippet buksbom kræver det, at man fortsætter med at klippe den i formen. Gør man ikke det, vil der kun gå et år, før formen ikke længere er tydelig. Altså skal man gøre sig klart, at det forpligter at have formklippede buksbom i haven, hvad enten de er i krukker eller er udplantet i jorden.

Det er nødvendigt at klippe mere end én gang hvert år. Fra maj-august måned skal der klippes 2-4 gange for at bevare formen. 

Når du beskærer din buksbom, kan du enten gøre det i fri hånd, eller du kan købe, eller selv forme en skabelon, som du ønsker at klippe efter. Nogle vælger at forme dyr ud af sine buske. 

Brug de rette haveredskaber til din buksbom 

Man kommer langt med en almindelig beskæresaks. Jo skarpere saksen er, jo pænere bliver resultatet. Det er derfor vigtigt at have udstyret i orden.  Sørg altid for at rengøre dit værktøj, evt. med olivenolie på en klud.

Gødning af formklippede buksbom

Når du klipper din buksbom, sker der flere ting i planten. Først og fremmest går der signal til roden om, at den skal arbejde hurtigere for at kompensere for manglende blade. Det kræver både mere vand og mere gødning. 

Hver gang man klipper toppen af et skud, vil de bagvedliggende sideknopper skyde, altså vil der komme flere skud til næste gang, der klippes. Derfor giver det en meget tæt plantevækst, når der klippes hele tiden. Det er derfor en særdeles god idé at gøde sine buksbom, hver gang man klipper dem. 

Har du brug for råd til haven?  Spørg gartneren