Mulighederne er mange. Der findes i dag et hav af forskellige hækplanter i forskellige størrelser og former. Det hele afhænger af dig og din haves behov.
Der er flere ting, der spiller ind, og derfor er det klogt at gøre sig nogle overvejelser, inden du køber din hæk:
Dette er de mest væsentlige spørgsmål, du bør stille dig selv, inden du vælger din nye hæk. Vi svarer på spørgsmålene ét efter ét, så du til sidst er helt klar over, hvilken hæk der passer ind i netop din have.
Husk! Du kan finde alle vores mange hækplanter her.
Når du skal placerer din hæk, er det vigtigt, at tænker over, om der er særlige vækstforhold det sted, du ønsker hækken skal være. Det er eksempelvis vigtigt, at tage højde for blæst og vind i haven.
Hvis du vælger en hæk, der ikke naturligt kan vokse og trives under de forhold, du kan tilbyde i din have, kan du få en dårlige oplevelse, da hækken vil etablere sig langsomt - eller måske slet ikke etablere sig.
Når du skal vælge hæk, gælder det derfor om at analysere miljøet i din egen have. Når det er gjort, så ved du, hvilken hæktype der vil kunne trives i din have, og så er grundstenene for en flot hæk lagt.
Hvis du ønsker en meget høj hæk, der er over normalhøjden på 180 cm, skal du vælge en hæk med en tydelig gennemgående stamme.
Ønsker du derimod en hæk, der ikke skal være ret høj, kan du med fordel se på de mere langsomt voksende eller dem, der naturligt ikke bliver særlig høje.
Hække kan både være løvfældende eller stedsegrønne, hvor de beholder deres grønne farve året rundt. Begge hækvarianter kan på hver sin måde skærme af for naboen. Da en stedsegrøn hækplante vil beholde sine blade vil den naturligvis dække året rundt. Flere løvfældende hække bevarer deres blade vinteren over selvom de skifter farve fra grøn til gyldenbrun. Disse hække vil ligeledes skærme af i vinterhalvåret.
De fleste hække skal klippes 1-2 gange årligt, men vil du gerne undgå at klippe hæk, så findes der også hæksorter til dig. Undersøg hækkens krav til pasning og pleje inden, at du køber den, så du ved hvad den kræver af dig at holde den sund og velholdt.
Leder du efter hæksorter, der blomstrer, så er der mange valgmuligheder. Spiræa er en af de mest populære blomstrende hække, der blomstrer fra maj til juni. Den får smukke, hvide blomster, tilføre et unikt udtryk til haven.
Nogle gange er forholdene det sted, du ønsker at plante, mere ekstreme end andre. I disse tilfælde, så er det bedre at vælge hæktype efter forholdene i stedet for at tilpasse forholdene til den type af hæk, man ønsker. Derfor er det en god idé at undersøge, hvilken jordtype du har i haven.
Er du i tvivl om, hvordan du vurderer din jordtype? Så tag et kig på vores video, hvor vi guider dig igennem processen.
Når du har gjort dig dine overvejelser, er det tid til at kigge på det store udvalg af hækplanter. Der er 5 hække, der i øjeblikket hitter stort i de danske haver.
Nedenfor kan du læse meget mere om de 5 hække, hvad de kræver af pasning, og hvordan deres udseende skifter i løbet af året.
Alle 5 hækplaner er perfekte til de danske vejrforhold. Skulle disse planter dog ikke passe til dine behov, så har vi opremset en masse andre planter nederst i artiklen, så du nemt kan danne dig et overblik.
Bøgehækken er den mest populære hæk i de danske haver. Den vinder på dens flotte farveskift i løbet af året. Om foråret springer den ud med flotte, lysegrønne blade, som senere bliver mørkegrønne. I efteråret skifter hækken igen farve til de gulbrune nuancer, og bladene bliver siddende hele vinteren.
Bøgehæk er let at vedligeholde og bliver kun meget sjældent angrebet af sygdomme og skadedyr, hvilket gør den til en billig hæk. Det er en meget nøjsom hæk, der kan plantes i almindelig havejord, hvor der er ikke er stående vand eller traktose. Har du problemer jordkvaliteten er det en god idé at tilsætte jordforbedring.
Ligusterhækken er ikke kun suveræn til at skabe læ og hindre blikke fra nysgerrige naboer. Den har flere egenskaber, der gør den til en af de bedste hækplanter. Den er tæt, robust og vokser meget hurtigt til. Desuden er den grøn stort set hele året og danner en smuk og naturlig ramme om haven.
Den kan blive op til 4 meter høj, men som klippet hæk, kan den holdes i den ønskede højde. I juni/juli måned får ligusterhækken duftende , hvide blomster, der efterfølende bliver til dekorative, sorte bær.
Ligusterhækken stiller ikke store krav til jorden og kan vokse de fleste steder så længe, der ikke er stående vand eller traktose.
Spiræa er en af de mest populære blomstrende hække, og ses i mange haver. Det er egentlig en prydbusk, men egner sig rigtig godt til at blive plantet som hæk. Den kan både stå som klippet og uklippet hæk, og får de fineste hvide, lyserøde eller mørk rosa blomster.
Den kan plantes i det meste jord, men bryder sig ikke om at stå i blankt vand. Der findes mange forskellige slag spiræa. Læs her, hvilke der er de 5 mest populære spiræahække.
Kirsebærlaurbær er blevet mere og mere populær til hæk herhjemme. Det er en bladbærende, stedsegrøn plante, som giver en flot afgrænsning af haven. Der findes flere forskellige sorter af kirsebærlaurbær, der alle beholder sine grønne, blanke blade året rundt.
Kirsebærlaurbær fungerer både som klippet og uklippet hæk. Alle sorterne får slanke, oprette blomsterstande, der senere udvikler sig til sorte bær.
Kirsebærlaurbær står bedst i placeret i god, veldrænet havejord på en let skyggeplads i læ.
Thuja har været brugt som hæk i Danmark i mange år. Det er en flot, slank og tæt, stedsegrøn hæk. Ønsker du en høj, helt lukket hæk, er thuja det rigtig valg. Thuja kan blive ligeså høj, som du ønsker det. Det er en nøjsom plante, der trives under langt de fleste forhold, blot der ikke er stående vand.
Er der problemer med jordkvaliteten, er det en fordel at tilsætte jordforbedring, når du planter.
Den mest populære hæk er Thuja occidentalis 'Brabant', der vokser ensartet og jævnt og tåler en kraftig beskæring. Ønsker du en mere pyramideformet hæk, skal du vælge Thuja occidentalis 'Smaragd'.
Var de 5 ovenstående hække ikke noget for dig? Så har vi samlet en masse andre smukke hække, der alle trives godt i det danske klima.
Skal stå i fuld sol til halvskygge. Plantes i muldrig jord iblandet spagnum. Afhængig af sorten bliver den mellem 1-6 meter høj. Den har en god evne til at skærme af. Den er stedsegrøn og velegnet som både klippet og uklippet hæk.
Skal gerne stå i fuld sol og kan plantes i de fleste jordtyper. Bliver 3-4 meter høj Den er løvfældende og velegnet som både klippet og uklippet hæk. Bærmispel får flotte høstfarver, hvide blomster i maj, og ikke-spiselige bær.
Skal stå i fuld sol eller halvskygge. Plantes i de fleste jordtyper. Den bliver 1-2 meter høj, og er god til afskærmning. Den er stedsegrøn og velegnet som både klippet og uklippet hæk.
Skal stå i fuld sol til halvskygge. Plantes i de fleste jordtyper. Den bliver 0,5-1,5 m afhængig af sort. Potentilla er løvfældende. Den skal holdes uklippet, og får hvide, lyserøde, orange eller gule blomster.
Skal stå i fuld sol til halvskygge. Plantes i de fleste jordtyper. Bøgen skal holdes som klippet hæk, og højden kan derfor være efter behov. Den er god til afskærmning. Hækken er løvfældende, men beholder de visne blade indtil april.
Skal stå i fuld sol til halvskygge. Plantes i de fleste jordtyper. Den bliver 1-2 meter høj, og skal holdes ved klipning. Sargentsæble er løvfældende og får hvide blomster i april/maj, og røde bær i juli/august.
Skal gerne stå i fuld sol. Plantes i de fleste jordtyper. Bliver 1-2 meter og er ok til at skærme af. Den er løvfældende, får flotte høstfarver, og hvide blomster i maj, efterfulgt af spiselige bær. Er velegnet både som klippet og uklippet hæk.
Skal stå i fuld sol til halvskygge. Plantes i de fleste jordtyper. Bliver 1-4 meter afhængig af sort. Er løvfældende, velegnet som både klippet og uklippet, og får flotte blomster.
Skal stå i fuld sol til skygge. Plantes i de fleste jordtyper. Bliver 1-6 meter høj afhængig af sort. Taks er god som afskærmning, stedsegrøn, og velegnet som både klippet og uklippet hæk. Får røde bær, hvis der er både han og hun-planter.
Skal stå i fuld sol til halvskygge. Plantes i de fleste jordtyper.
Bliver 1-4 meter afhængig af sort. Det er løvfældende, velegnet som både klippet og uklippet hæk, og får flotte, duftende blomster.
Vil du se hele vores udvalg af flotte hækplanter, så findes de her.
God fornøjelse ! Vi leverer direkte til din adresse
Har du brug for råd til haven? Spørg gartneren