Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Hæk til svær eller våd jord

Undertiden er der betingelser i haverne, som bare ikke lader sig ændre - eller i hvert fald ikke kan ændres så hurtigt, at du kan etablere den hæk du egentlig ønsker dig allermest.
I de tilfælde, må vi ændre vore ønsker og i stedet plante hæk, der vil trives under de forudsætninger, vi nu engang kan tilbyde den.


Svær jord

Jorden er svær lerjord, der holder alt for godt på vandet, måske endda med en godt sammenkørt råjord, efter at byggearbejdet er overstået og de store maskiner kørt væk. Naboernes bøg, liguster og kirsebærlaurbær mistrives eller går i stå i væksten - Hvad gør vi?

Vi starter med at se på, hvordan du kan forbedre jorden - måske ligger løsningen lige for?
Er det af praktiske årsager ikke rigtig muligt at ændre på forholdene eller køre ny jord på, må vi vælge de hækplanter, som tåler svær jord - og der er heldigvis mange.

Hvidtjørn
Naur
Fjeldribs
Sargentsæble
Blærespiræa
Hassel -også de storfrugtede
Sølvrøn
Småbladet lind
Aksbærmispel og Canadisk bærmispel
Snebær

Hvidtjørn, fjeldribs, naur og sargentsæble er velkendte som hækplanter, især blandt de ældre generationer.
Hækkene er sunde, længelevende, kan klippes som man behager og tåler de fleste jordtyper og vindforhold. Blærespiræa kendes bedst for sine mange varianter med afvigende, dekorative bladfarver, men er i sin naturform grønbladet og ualmindeligt hårdfør - både de grønne og de kulørte danner fin og tæt hæk på svær jord.
Fjeldribs har sågar fået sin egen sang i højskolesangbogen: “grøn er vårens hæk”. Fjeldribs ER nemlig vårens hæk: den første løvfældende hækplante til at springe ud om foråret. 

De nye blade viser sig sammen med talrige, små limegrønne blomster, der ikke ser ud af alverden, men spreder sød duft - og giver føde til humlebiernes dronninger, som i samme periode er vågnet fra deres vinterhi.
Gennem hele sommeren er de små takkede blade diskret grønne - og til efteråret inden løvfald, fyrer de op for farverne med lysende gule høstfarver.
De øvrige i gruppen får også gule høstfarver - sargentæble sætter trumf på ved også at bære utallige ærtestore røde æbler. De er sure for os mennesker, men guf for solsorte og andre drosselfugle.
En hæk af korneller er heller ikke at kimse af, hverken under blomstringen eller når der om efteråret kommer de mest fantastiske høstfarver. Kornelbuskes unge grene er stærkt farvede i vinterhalvåret og giver et tiltrængt skud farver i haven i den mørke periode.

Hækken af korneller udvikler sig smukkest, hvis ikke de holdes som klassisk klippet hæk, men derimod beskæres i foråret med høgenæb og et kritisk øje: Fjern gamle, tykke grene, som ikke længere er klart farvede - og fjern dem næsten ved jordoverfladen. Straks foråret går i gang, skyder nye unge grene op og fylder pladsen ud. Selv en ung hæk bliver hurtigt tæt.

Hassel, sølvrøn, lind og bærmispel ses sjældent som hække i bymiljø, men reelt er der intet til hinder for, at de kan bruges i villahaverne - er pladsen lille, skal du dog lige tale med naboen før du vælger en hasselhæk, da hassel danner bundskud, som kan være irriterende at have til at dukke op i græsplænen.
Lind lader sig klippe i facon nøjagtigt som bøg og kan blive en meget høj hæk, hvis det behøves.


Alt for meget vand

Er der periodisk decideret stående vand - måske sågar blankt vand på jordoverfladen - er det dog rigtig svært at få etableret noget der ligner en hæk, især under små forhold. 

Kornelbuskene, som er nævnt længere oppe i artiklen, tåler periodisk stående vand uden at lide voldsomt herunder, og det samme gør navr og hvidtjørn.
Pil, tørstetræ og rød-el trives glimrende på våd bund, selv “i vand til knæene” og kan beskæres kraftigt, men kan være svære at få til at ligne en klassisk hæk. Tørstetræet er i så fald det bedst egnede og kan give citronsommerfugle i haven, da disse anvender tørstetræet som værtsplante.
Alternativt er et belgisk pilehegn måske en overvejelse værd? 

 Fandt du løsningen? Ellers skriv til gartnerne - vi hjælper dig gerne med at finde den helt rigtige hæk, uanset jordtype!