Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Haven i marts

Nu er de mørke vintermåneder endelig ovre! Lyset er vendt tilbage og de tidligste forårsløg blomstrer, hvad enten der er frost eller tø.Det kribler i fingrene for at komme i gang i haven - foran os har vi nogle af årets bedste plantemåneder.

Der er med andre ord masser at give sig til i haven i marts, så snart solen og vejrguderne vil det.


Det triste staudebed

NU ser staudebedet altså kedeligt ud - og det er stærkt fristende at gå derind og klippe toppe ned - forsigtigt hoppende på tæer, for ikke at trampe forårsløgenes spirer ned.
Men hav tålmodighed til sidst på måneden! Uanset hvor kedelig en top er, så beskytter den stadig staudernes skud. Der kan endnu nå at komme hård nattefrost - og har du fjernet staudetoppen, sidder skuddene “nøgne” i eller lige under jordoverfladen og risikerer at blive svedet tilbage.

Hvad du derimod både kan og bør gøre, er at luge mellem stauderne - der er altid en enkelt mælkebøtte eller en tot rapgræs, der er vokset frem i al ubemærkethed. Få den væk nu, inden den pludselig er blevet stor og kaster frø.
Har du haft problemer med skvalderkål, kan du allerede nu se spæde skud helt nede ved jorden. Det er NU, du kan komme afsted med at fjerne både skuddene og alt den lange, hvide rod, du overhovedet kan få med. Brug en lugegaffel, og forfølg de enkelte skvalderkålsrødder lige så langt du kan. Smid dem på bålet - så er du sikker på, at de ikke vokser videre på kompostbunken.

Er der staudetop, der ser FOR kedeligt ud, kan du godt klippe det, nu du er i bedet - men så skal det klippes i små stykker og drysses ud over bedet. På den måde omsættes det visne hurtigere, og ofte vil det være helt væk, inden forårets vækst og frodighed starter.

Hvis du klipper stauderne helt ned til jordoverfladen og fjerner de visne blade, vil det være en rigtig god ide at topdresse bedet med 2-3 cm jordforbedring eller kakaoflis til beskyttelse mod frost og udtørring.

Flyttedag!

Stauder, buske og yngre træer, som står et mindre optimalt sted, kan flyttes nu, inden forårets vækst starter for alvor.
Plantede du lige tæt nok for fem år siden - eller er der bare kommet en flot selvsået kristtorn mellem roserne? Planterne var så små, og det så ikke ud af noget som helst - men sidste år var de allerede begyndt at vokse ind i hinanden, så NU skal de flyttes inden det går galt.
Grav op med stor rodklump - dobbelt så stor, som du ville ønske du kunne nøjes med. Det er rodens størrelse, som bestemmer hvor hurtigt planten etablerer sig på det nye voksested.
Blev planten for tung at bære, kan den trækkes på en presenning, eller flyttes på en solid sækkevogn med udslag.

Hvis du planter om nu, så følg denne fremgangsmåde:

  1. Grav den eksisterende plante forsigtigt op med stor klump. 

  2. Nu ved du, hvor stort et plantehul du skal have gravet på den nye vokseplads - nemlig dobbelt så stor som rodklumpen.

  3. Er jorden som den skal være på det nye voksested? Ellers må du tilføre jord i en kvalitet, der passer til planten.

  4. Placer planten i det nye plantehul - er det en stor plante, skal den også have en opbindingsstok, der kan fastholde den i jorden, til den er etableret.

  5. Kast jord omkring klumpen og træd godt til. Vand rigeligt, men forsigtigt: du skal vande jorden til omkring rodklumpen, ikke skylle jorden væk.

  6. Fyld op med jord, nu jorden er sunket sammen og vandet trukket ned. Træd efter igen, så jorden er fast, men ikke hård.

  7. Husk, at planten nu er nyplantet og vil have brug for vanding i hele den kommende vækstsæson, for ikke at gå i stå i væksten


Plant nyt i haven 

Hvis det ikke er alt for koldt, kan du plante nyt i haven - eller lægge løg og knolde af de hårdføre sommerblomstrende som f.eks liljer, montbretia og iris
Som hovedregel kan du altid plante, blot der er plusgrader og jorden er let og blød at grave i. Er der en lille frostskorpe på jorden, så læg frostklumperne til side. Kommer de ned i plantehullet, tør de op og danner luftlommer, når de falder sammen.
Skulle der efterfølgende komme nattefrost påny, betyder det sjældent noget: rødderne er nede i frostfri jord og skal nok klare sig.
Sarte, bladbærende stedsegrønne planter kan dog blive noget ulykkelige over pludselig hård nattefrost - men det er hvad enten de er nyplantede eller ej.
De må så hjælpes lidt. Løsningen er en let vinterdækning med halmmåtte, granris eller fiberdug. 


Hvad med plænen?

Måske kan du allerede efterså de bare pletter - men er det koldt endnu, så vent i hvert fald til sidste halvdel af marts. Frøene kræver en vis mængde varme, før de begynder at spire, og hvis jorden er for kold og våd, vil frøene rådne i stedet for at blive til nyt græs. 

Vent også med at slå græsset til der kommer gang i væksten. Brug i stedet din virkelyst til at stikke kanterne, hvis ikke du allerede gjorde det tidligere.
Nu hvor haven står bar ses det tydeligt, hvis der er kommet en “ulden kant”, hvor græsset er begyndt at gro ind i bedene. Brug en skarp spade eller en kantskærer for det bedste resultat. Brug de afskårne tørv til et lille tørvedige et sted i haven, til glæde for insektlivet. Mens du er i gang, kan du overveje hvor du vil have en uklippet stribe i plænen næste år - eller måske en stribe stauder, til glæde for insekter og fugle  - og mennesker!


Kan du ikke vente længere?

Ideerne vælter frem, som du klikker dig gennem listerne over havefrø.
I år skal vi have stribede tomater, sortbrune chili, rød grønkål, citrontagetes og kanelbasilikum og de store, prikkede bønner og masser af frøkenhat og californisk guldvalmue og…og..og..Blomsterprydgræsser, grøntsager og krydderurter - for ganske få kroner, får du frø til mange, mange planter.

Allerede nu i marts, kan du tage hul på fornøjelserne: Du kan forspire de varmekrævende - men du kan også koldså de hårdføre, hvis du slet ikke KAN vente længere.
Hårdføre sommerblomster som morgenfruevalmue og kornblomst, toårige som fingerbølstudenternellike og aftenstjerne kan sagtens sås i marts - også selv om der skulle komme frost igen i morgen.

Det allerførste hold skalærter eller radiser kan også sås på friland i marts. De spirer langsommere, når der er koldt, så giv dem en lille “dyne” af hvid fiberdug. Det beskytter også de unge spirer mod duer og fasaner, der ellers gerne snupper dem som en lille vitaminrig snack.

Planer og drømme

Det er ikke sikkert, at sommerens solterrasse også er havens bedste forårsplet. Solen når ikke lige så langt op på himlen om foråret, til gengæld vil der være forårssol i haven på steder, der om sommeren ligger i skygge, når træerne får blade. Find den luneste og mest solrige plet - og læg planer for den kommende sæson!

Fryser du fingrene trods den varme kaffe? Måske er det NU, I skal have drivhus?
I et drivhus kan ikke bare du selv, men også masser af små nyspirede planter, have det lunt og hyggeligt, allerede i marts.
Rigtig glædeligt forår - og god arbejdslyst i haven.

Har du brug for hjælp? Så skriv til gartnerne - vi er fulde af gode råd og de er helt gratis!