Hortensia - men hvilken hortensia?

De fleste kender den almindelige hortensia med de store, runde blomsterhoveder i dejlige farver, men familien rummer mange andre medlemmer, der ser helt helt anderledes ud og som kræver andre forhold.

Uanset udseende kendes de alle ved det botaniske navn Hydrangea. Dette navn stammer fra græsk, kan løst oversættes med "vandkrukke" og hentyder til planternes behov for rigelig og regelmæssig vandtilførsel.
Går det galt på dét område, ser vi dårlig bladudvikling, få og små blomster - eller det triste syn af svedne blomster- og bladrande på en endnu ikke etableret plante, der stod i fuldt flor i supermarkedet, men som ikke var forberedt på livet udenfor drivhuset, hvor vand ikke kommer af sig selv hver time på dagen, direkte ned i potten.

Men hvordan er det så med alle de forskellige hortensia? Skal de i surbundsjord eller ej, skal de beskæres eller ikke og i så fald hvordan og er der ellers andre hensyn der skal tages?
Læs med og bliv endnu gladere for hortensia!

"Dem med de runde hoveder"

Den almindeligste hortensia i haverne bærer det botaniske navn Hydrangea macrophylla.
Macrophylla betyder "med store blade" og er således ikke særligt betegnende for plantens mest velkendte karakteristika: de store, runde blomsterhoveder!

Den almindelige hortensia findes i mange navnesorter -og hvert år kommer der nye til.
Ofte forsvinder de nye sorter dog hurtigt igen, fordi deres hårdførhed er begrænset og blomstringen udebliver, hvis ikke de vinterdækkes eller overvintres på frostfri plads.

Den almindelige hortensia har en slægtning med smallere blade, dybere liggende bladnerver og mindre blomsterhoveder. Den kaldes Hydrangea serrata eller Japansk Hortensia og kræver samme forholdsregler som den almindelige hortensia, om end den regnes for marginalt mere hårdfør.
Hydrangea serrata har ofte meget smukke høstfarver.

Du kan også få en flad!

Under både macrophylla- og serrata-grupperne findes også de såkaldte randblomstrende - på engelsk kaldet Lacecaps - som bærer flade blomsterstande i stedet for de runde.
Blomsterne langs standens rand, er væsentligt større og mere farvestrålende end midterblomsterne, som til gengæld har en let og sød, pudderagtig duft, især i overskyet vejr eller i tusmørke.
De små blomster er fertile og søges derfor af insekter - især aften- og natsværmere søger ofte føde i blomsterne.

Flere underarter af hortensia bærer også de karakteristiske flade stande med store randblomster og små midterblomster. Det drejer sig om de såkaldte fløjlshortensia, der primært dyrkes for deres fantastiske bløde og velouragtige mørkegrønne blade og den smukke, afskallende bark på ældre stammer. Fløjlshortensia kan blive meget store og gamle, men udvikler sig kun langsomt. De er i handlen i begrænset mængde og er ofte dyre pga. deres langsomme vækst.

Den der vil til tops

Også familiens "afviger" - klatrehortensiaen - bærer de flade blomsterstande.
De kan blive så store som desserttallerkener og lyser virkelig op på en skyggefuld vokseplads.
Af natur er klatrehortensiaen såkaldt selvhæftende: den holder fast på alle overflader med små hårlignende hæfterødder. Er der ikke noget at vokse op ad, kravler de i stedet hen ad jorden og slår rod, hvor de kan. De kan danne hele tæpper og udgør fine bunddækkere på flade arealer.
Er der den mindste ting at klatre op på og dække - så vil de gøre det, om det så er et træ, en mur eller et plankeværk.
Får klatrehortensiaen en solitær placering og blot en enkelt kraftig stok at støtte sig til, kan du "snyde den" til at danne en stor, udbredt og afrundet busk med næsten vandrette grene.

Klatrehortensiaen har altid hvide blomster og intet får den til at skifte farve. Undertiden ser man dog lysegule eller rosa "klatrehortensia" i haverne eller havecentrene.
De er dog ikke ægte hortensia, men tilhører en slægt for sig, der hedder Schizophragma.
Kigger man nærmere efter, ser man også at blomsten ikke HELT ligner hortensiaens, uanset at den også danner flade skærme. Randblomsten består nemlig kun af eet enkelt dråbeformet højblad.

Hortensia uden blomster

Jo, jo - godt nok har de pæne blade - især fløjlshortensia og egebladet hortensia - men det ER jo trods alt på grund af blomsterne, at vi køber de smukke hortensia.

Udfordringen med både almindelig hortensia, japansk hortensia, fløjlshortensia, egebladet hortensia og klatrehortensia er at de udelukkende eller primært bærer deres blomster på årgamle skud.
Beskæringen af disse typer, skal derfor foregå med omhu, for ikke at skære store dele af næste års blomstring væk.
Den bedste form for beskæring af disse typer er derfor en let udtynding af skud, hvis det bliver nødvendigt at reducere plantens størrelse. En nedskæring i højden medfører uværgerligt en sæson med reduceret eller helt udeblevet blomstring.
På samme vis kan en hård vinter komme til at fungere som en hård beskæring: Skuddene fryser ned - og med dem forsvinder blomsteranlæggene. Lader du de tørre blomsterstande sidde tilbage vinteren over, så har blomsteranlæggene dog en lille "paraply" til beskyttelse mod den værste kulde, men af og til kan der være behov for yderligere tiltag.

På udsatte pladser, kan det derfor være en rigtig god ide at beskytte de nøgne blomsteranlæg med en grandækning: Stik de afklippede grene af det kasserede juletræ ind mellem buskens grene, så de danner læ og let skygge for de stakkels blomsteranlæg.
Især nyere sorter af almindelig hortensia vil sætte pris på en sådan beskyttelse, men også de sartere sorter af japansk hortensia samt, egebladet hortensia og fløjlshortensia kan have gavn heraf, særligt i de unge år, eller hvis de tidligere har lidt under tilbagefrysninger.

Nogle nyere sorter af almindelig hortensia - de såkaldte Endless Summer -  kan i et vist omfang også nå at danne blomst på unge skud og viser derfor ofte blomstring i to "hold":
Først blomstrer de ældre grene med overvintrende knopper - derefter kommer en ny og mere spredt blomstring på (nogle af) de unge skud. Disse typer er ofte kun på markedet i begrænsede mængder og har også glæde af vinterdækning som beskrevet ovenfor, for ikke at miste det første blomsterflor.

Og dem, der altid blomstrer

De gammeldags havehortensia - dem, man også kalder syrénhortensia eller "høstsyrener" er anderledes på mange måder. Alle uden undtagelse danner store, let duftende, kegleformede blomsterstande og  de blomstrer helt konsekvent på de nye årsskud. Derfor tåler de både hård beskæring og hårde frostgrader, uden at det går ud over den kommende sæsons blomstring.
Faktisk kan en ganske kraftig tilbageskæring hvert år inden løvspring, give en endnu rigere blomstring med endnu større blomsterstande.
Klip roligt de enkelte skud tilbage til 2–4 knopper på hver gren - det holder også de store sorter fra at vokse helt ind i himlen og holder de små sorter i en passende størrelse og form til havekrukken.

Samme blomstringsmønster gør sig gældende for den såkaldte "træagtige hortensia" , som derfor roligt kan beskæres på samme vis. Trods navnet bliver den træagtige hortensia dog hverken helt eller halvt et træ, men en bred busk med masser af kæmpestore blomsterstande, hver bestående af mange, mange små enkeltblomster.
De træagtige hortensias blomsterstande bliver ofte så store, at det kan knibe for en ung plante at bære dem - men fortvivl ikke: problemet løser sig med tiden. Indtil da, må du give skuddene en diskret støttepind, for at de ikke skal lægge sig langs jorden med de 30 cm. store "boller" af blomster.

Yderligere fællesegenskaber hos de to typer er, at de ikke kan skifte farve ud over den farve de er genetisk disponeret for. Til gengæld får flere af sorterne meget karakteristiske farveskift hen over den ualmindeligt lange blomstringsperiode, og kommer dermed til at virke som havens store forvandlingskugler (eller kegler) gennem hele eftersommeren. En anden form for farveskifte, end det - ofte uønskede - man ser hos især de blåtonede hortensia af macrophylla og serrata-typerne.

Den var altså blå, da vi købte den

Hydrangea macrophylla og i et vist omfang også Hydrangea serrata har mulighed for at skifte blomsterfarve afhængig af jordens surhed og de tilgængelige mineraler i jorden.
Dette forklarer i et vist omfang det farveskifte man nogen gange observerer i haven, hvor en førhen lysende himmelblå hortensia en dag ikke længere er blå, men violet, rosa eller rosenrød.

Sur jord fremmer blåfarvning på de typer af hortensia, som evner et farveskifte og det samme gør en vis koncentration af tilgængeligt aluminium, hvilket er årsagen til at den såkaldte blåkur til hortensia indeholder kalialun, der øger mængden af frit aluminium i jorden.
Har du plantet i surbundsjord eller gøder du med en surgørende gødning - f.eks. en surbunds- eller rhododendrongødning, kan du opnå meget blå blomster på de typer, der naturligt har anlæg for blåfarvning.

Du kan altså, med den korrekte jord og gødskning styre visse hortensias blomsterfarve indenfor det røde-rosa-violette-blå farvespektrum og dette "trick" benyttes i høj grad af de produktionsplanteskoler, der laver krukkehortensia, som du f.eks. finder i supermarkedet.
Her styrer man farverne ved hjælp af den gødning som gives i vandingsvandet og kan således opnå meget spektakulære farver, som vi kan have svært ved at opnå på ny i de følgende år i haverne.

Også skiftende temperaturer har indflydelse på blomsternes farve: meget varme somre kan være medvirkende til en vis grad af rosafarvning af en blomst, som ellers ifølge etiketten burde være blå - og kølige nætter giver røde "fregner" på de rosa blomster af sorten 'Preziosa' som derfor får næsten helt mørkerøde blomster allersidst på sæsonen.

Dejlig året rundt!

Uanset blomsterform- og farve, er hortensia en fantastisk haveplante. Fordi den tåler surbundsjord anvendes den ofte som variationsplante i havens surbundsbede, hvor de store blomsterstande giver et ekstra højdepunkt i bedet og fremhæver rhododendrons blanke, evigt grønne blade.
I havens krukker giver de blikfang i månedsvis, blot de huskes med vand og næring - og i de ældre havers læ og halvskygge viser de en fuldstændig uovertruffet frodighed og blomsterrigdom. Selv om vinteren, når de store blomsterstande er tørret ind og nu står som fine gyldne "papirblomster" er den smuk - og måske kan vi godt slippe afsted med at klippe et par blomsterstande af til vasen, dekorationen eller til at binde en smuk krans af - mindet om den sommer der var og løftet om den sommer, der kommer: fuld af blomstrende hortensia.

Har du truffet dit hortensiavalg? Ellers er du velkommen til at skrive til gartnerne - vi hjælper dig gerne med at finde den allerbedste sort til netop din have!