Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Det vidste du ikke om kløver

Kløver Trifolium  er en klassiker i den danske natur. Både i den vilde natur, men også i havens mere veltrimmede univers. Den hører til ærteblomst-familien, og der findes 250-300 arter. I Danmark finder vi 16 arter, her i blandt:

  • Hvid kløver (Trifolium Repens)
  • Rød kløver (Trifolium Pratense)
  • Harekløver (Trifolium Arvense)
  • Udstrakt kløver (Trifolium Campestre)

Hvad kan du bruge kløver til? 

Kløver kan bruges som bunddække, i staudebedet, eller i krukker, og trives både inde og ude. Så du kan bruge dem som borddekoration til f.eks. konfirmationen, eller lade dem gro vildt i staudebedet. De visner ikke ned, men giver et flot farvespil hele året rundt. Fryser det, kan bladene klappe sammen, og planten lægger sig ned, men så snart temperaturen sniger sig op på plus-siden, vil planten rejse sig igen, og bladene folder sig ud.

Det skal du vide om kløver

  • Kan blive 10-50 cm høj alt efter sorten
  • Er god til mager jord, da de kan opsamle kvælstof i luften, og omsætte det til næring
  • Får overjordiske udløbere, og nedliggende, rodslående stængler
  • Får kugleformede hvide, gule eller rødlige blomster, der indeholder nektar (god til bier, og andre insekter). Blomstrer juni-september
  • Kan sås som frø, men kan også deles og udplantes. Selvsår sig også gerne
  • Hårdføre, og tåler al slags vejr, også frost
  • Vand godt i sommerens løb
  • Jordbunden skal helst være fugtig, forholdsvis næringsfattig og svagt basisk
  • Placer i sol/halvskygge