10 Stauder Der Blomstrer I Efteråret!

De danske haver lider generelt under mangel på blomstring efter midten af juli - og det er da en skam. Der findes nemlig helt utroligt mange, dejlige efterårsblomstrende stauder.

Efterårsblomstrende stauder giver nyt liv til haven, når sommerens farver begynder at falme. 

Ved at vælge stauder som asters, høstanemoner og prydsalvie kan du forlænge blomstringen helt frem til frosten. 

Disse planter tilføjer ikke kun smukke farver, men tiltrækker også insekter, hvilket gavner haven.

I denne artikel har vi fremhævet vores 10 favoritter af sent blomstrende stauder, der får dig til at glemme at det snart er efterår og som vil forvandle din have til en eksplosion af fantastiske farver.

Læs med og få en blomstrende eftersommer - til glæde for os alle sammen!

Sankthansurt 

Sankthansurt er i sin oprindelige lysegule form en typisk plante for strandenge og tørre overdrev, tørketålende, solelskende og salttolerant som den er.  
Ved dygtige gartneres arbejde, er der fundet og fremelsket varianter med mange farver. Disse har dog stadig de oprindelige planters egenskaber - inklusive at være de rene magneter for nytteinsekter.

Men blomstrer den så til sankt hans? Nej. Navnet fik den, fordi man i gamle tider brugte planten til at tage varsler med netop til sankthans - blomsterne må vi vente på lidt endnu: Ikke før i juli begynder de at dannes - og fuldt udsprungne blomster må vi vente til august med at se.

Til gengæld blomstrer den lille plante så utrætteligt, at vi skal helt hen i starten af november, før de fine blomsterstande tørrer ind. Herefter sidder de vinteren over som mørkebrune parasoller, fulde af mad til frøædende fugle. Har vi hvid vinter, får sankthansurten endnu en "blomstring" når der dannes hvide snehatte på de fine skærme. Vil du vide mere om sankthansurten? Læs artiklen her

Purpursolhat - og den gule solhat!

Purpursolhat har fået sit populærnavn, fordi dens naturform er gammelrosa til purpurrosa, altid med en stor og rund, mørk purpurrød midterknap. Efterhånden findes Echinacea dog i så mange, mange farver, at “purpur” tilnavnet ikke længere specielt retvisende - Navnet anvendes dog stadig for at adskille den fra Gul Solhat, som tilhører en helt anden art.

Til sammen dækker de to "hatte" meget af farveskalaen, blomstrer i perioden fra juli til oktober - og passer smukt ind i både formelle og mere vilde haver. Her er de ikke blot er populære blandt mennesker for deres farvestrålende og let duftende blomster, men også blandt havens insekter, der søger føde i blomsterne. I vinterperioden ædes plantens frø af flere småfugle.
Vil du vide mere om de smukke Purpursolhatte ? Så læs her og bliv (purpur)solhatteklar! 

Solbrud 

Solbrud  - sikket yndigt navn!
Og naturligvis har solens brud glødende gyldne, gule, orange og rustfarvede nuancer i blomsterne - og selvfølgelig en dejlig lang og sen - blomstring.

Solbrud er lave eller middelhøje stauder der ikke sådan render og breder sig, men pænt bliver stående på stedet hvor de blev plantet, om end med flere skud fra bunden hvert år.
Solbrud volder med andre ord ingen problemer - det er blot et spørgsmål om at vælge farver! Kobberrøde, solgule, dæmpede orange og gyldne nuancer? Måske der bliver plads til dem alle, kun afbrudt af Salvia 'Caradonna's sorte stilke og mørkt violette blomster - og en klump Spyd-Jernurt ind i mellem?

 Lige fra juli til månedsskiftet september/oktober lyser Solbruden op, både i havens staudebede og i vaserne. Uanset om du skal tænde eftersommerbål i havens staudebede eller skabe kontrast til kølige blå og violette nuancer, så er Solbrud oplagte kandidater med deres glade blomster og den fine midterknap som fremhæver blomsternes varme farver.
Vil du vide mere om Solbruden og om dens slægtning, den gule solhat? Læs artiklen her og få efterårssol i haven
 

Hjortetrøst

Når hjortetrøsten blomstrer - og det gør den lige fra august til oktober - så summer haverne af liv. De mange store, flade blomsterstande i vekslende nuancer af rosa eller hvid, tiltrækker sommerfugle og andre nytteinsekter til haven. Flere af hjortetrøst-typerne kan blive endog meget høje - helt op til 200 cm - men er dejligt stivstilkede og kræver ingen opbinding. Der findes dog også lavere former til den lille have.
Trives i sol både sol og halvskygge  - gerne på en næringsrig bund. Hjortetrøsten tåler periodisk oversvømmet jord, hvorfor den også er meget velegnet i regnvandsbede - den kræver det dog ikke, og kan derfor også vokse og trives helt almindelig havejord. Blomsterne er endda velegnede i buketter, hvor de holder længe.

Prydsalvie 

Prydsalvie i alle dens arter og sorter er nogle dejlige stauder: nette og kompakte, slanke og oprette - og med en dejlig, lang  blomstringstid - mange måneder, hvis du gør det rigtigt!
For nok ligger salviens hovedblomstring i perioden fra juni til udgangen af august, men klippes afbårne blomster af, vil planten danne nye blomster i bladhjørnerne, hvilket kan forlænge blomstringen i yderligere en måneds tid.
De små læbeblomster sidder samlet i lange, slanke spydformede aks og tiltrækker sommerfugle, bier og andre nytteinsekter.
Løvet har en skarp og aromatisk duft, som minder om dens nære slægtskab med kryddersalvien - men dog ikke så meget, at man får lyst at spise den i større mængder.

Salvie er velegnet som kantplante på grund af sin tætte vækst - den er særligt smuk sammen med roser og udgør et fantastisk alternativ til lavendel, hvor disse af en eller anden grund ikke trives så godt - eller i staudebedet blandt andre sent blomstrende.
Blomstrende prydsalvie tiltrækker et væld af nytteinsekter til haven, i lighed med andre læbeblomstrende planter som fx  lavendel, timian, mynte og  blåkant.
Vil du vide mere om salvie - og måske endda få evigt liv?  så læs artiklen her

Asters

Asters er dejlige sommer- og efterårsblomstrende stauder, som med deres farvepragt og lange, lange blomstring er næsten uundværlige, både i haven og i buketterne.
Asters er en familie med mange medlemmer, så du kan altid finde en Asters der passer til din have, om du så har brug for en lille tæt Pudeasters eller Alpeaster, en høj og statelig Høstasters - eller bare vil vinke på gensyn til sommeren og hilse efteråret velkommen med Lyngasters og Aster laterifolius, hvor sidstnævnte har det passende kælenavn 'Sommerens Farvel'
Asters kan gro på de fleste jordtyper, men foretrækker dog en veldrænet jord, hvor tilførslen af vand ikke er alt for svingende - hellere lidt tør end skiftevis for våd og for tør.
Asters skal plantes lyst - enten i sol eller i halvskygge. Står dine asters for mørkt, så går det ud over blomsterrigdommen.
Med asters har du mulighed for at "snyde" og forlænge blomstringen, nøjagtigt som med Høstfloks, blot du i foråret kniber nogle af de nye skud tilbage, når de har en højde af 10-15 cm. Knib de øverste fem centimeter af: Det forsinker dannelsen af blomsterknopper, så du til efteråret får "blomster i skiftehold" hvor eet hold blomster afløser det næste.

Høstanemone

Anemoner! Så tænker vi oftest på de hvide, rosa  - og en sjælden gang lyseblå eller lysegule - skovanemoner, der om foråret kan danne hele blomstertæpper i skovbunden, eller på Kaj Munks den lille blå anemone.  De er forårets anemoner - der findes imidlertid også sommeranemonen, der på alle måder ligner en storesøster til skovanemonen - og så naturligvis høstanemonerne!
Leder man efter stauder, der rigtigt kan forlænge blomstringssæsonen i havens ikke alt for soludsatte staudebede eller i den lette halvskygge under høje træer, så er høstanemonen blandt de oplagte kandidater.

Høstanemonen bærer nemlig sine smukke, skålformede blomster frem over en lang periode lige fra slutningen af august og til frosten sætter en stopper for udviklingen af flere knopper.
Selv da vedbliver de at være dekorative med de mange, små kuglerunde frøstande, som først en  gang ud på vinteren plukkes i stykker af havens fugle på jagt efter føde - eller efter en lun foring til rederne. Den fuldt udviklede frøstand består nemlig af lange silkehår, som gør fin fyldest som isoleringsmateriale.

Høstanemonerne findes i mange forskellige sorter, hvis genetiske ophav ofte fortaber sig noget i glemslen.
Selv om den originale høstanemone med den enkle, hvide eller lysrosa blomst, oprindeligt stammer fra Japan, har dygtige gartnere i hele verden skabte nye sorter og hybrider i mange højder og med både enkelte, dobbelte og helt fyldte, rosetlignende blomster. Alle breder sig moderat med korte udløbere, så de til slut kan danne dejlige store kolonier, hvor de trives. Læs mere her, om efterårets dejlige anemoner!

Crocosmia

Crocosmia kendes også som Montbretia, især blandt de ikke længere helt så unge gartnere, da Montbretia tidligere var denne plantes officielle botaniske navn.
Montbretia er en slægtning til fresia, hvilket også kan ses både på de lange, smalle græslignende blade og på måden blomsterknopperne sidder på stilkene: to og to og to i fine buer. 

Montbretia er dog meget mere hårdføre end Fresia og kan sagtens vokse i de danske haver helt uden vinterbeskyttelse. Når først de er etableret på stedet er der blomster til utallige buketter i varme orange, røde og gule nuancer, lige fra sidste halvdel af juli og til udgangen af september. Bagefter er der masser af fine frøstande som pynter i haven eller i vasen, til langt ud på vinteren -og knolde at dele ud af til havevenner - for Montbretia er egentlig en knoldplante og planter i god trivsel danner  små sideknolde med tiden, som kan deles fra, hvis du har lyst.
Køber du dine montbretia som knolde behøver de ikke at komme forfærdeligt langt ned i jorden. Er de dækket af 5-7 cm jord, er det fint for dem. Ofte købes de dog som planter i vækst, og da plantes de blot ud på blivestedet i samme højde, som de har stået i potterne.
Knold eller plante, plante eller knold: Uanset hvordan du erhverver dine Crocosmia, så elsker de en varm og dejlig, veldrænet og godt gennemarbejdet jord - så vælg et lunt og solrigt voksested til dem.

Hybrid Storkenæb

Storkenæb er en kæmpe familie, hvis medlemmer er spredt over det meste af den vestlige verden. Generelt er de hårdføre og nøjsomme stauder, som kan stå på voksestedet i årevis og fungere som et fremragende bunddække, som blot breder sig moderat, når først de er etableret.
Denne vækstform gør dem også utroligt velegnede som kantplanter langs større bede med højere stauder eller prydbuske, og som en nydelig og letpasset afgrænsning af plænen ind mod en sti.

Storkenæbbene er notorisk løse på tråden og parrer sig gerne i flæng, hvorved der opstår masser af dejlige hybrid-storkenæb. Planteskolegartnere og planteforædlere har for længst opdaget dette og hjælper ind i mellem særligt udvalgte forældreplanter til at få afkom, som måske har endnu flottere blomster, større blomster - eller flere blomster, ofte i mange, mange måneder.

Ønsker du dig rigt blomstrende, let passede stauder, som dækker jorden fint og både går forsommeren i møde i fuldt flor - og som fortsætter og fortsætter helt til frosten kommer og standser ballet? Ja, hvem gør ikke det?
Så se på de dejlige hybridstorkenæb - Den mest kendte sort er nok 'Rozanne' med de knaldblå femkronestore blomster lige fra maj til udgangen af oktober, undertiden endda endnu længere.
Men Rozanne har med tiden fået flere søskende - også i andre farver end blå, så er du mere til rosa, cyclamen eller violet end du er til blå, er der også en sort for dig. Alle er nøjagtigt lige så storblomstrende og længeblomstrende som Rozanne.

Vil du hellere have mindre blomster - lidt mere diskrete? Og måske en lavere plante? Så er oxoniaum-  og endressii-typerne lige noget for dig! Yndige små rosa blomster, næppe større end en enkrone, men i store mængder over mange måneder. 

Sølvlys

Sølvlys! Alene navnet er jo ikke til at stå for.
Sølvlysene er dejlige, længelevende stauder, som bærer sig selv yndefuldt, lige fra om foråret, hvor bladene dukker op med bøjede svanehalse og til de folder sig ud flig på flig, småblad på småblad - grønne, chokoladebrune eller sortrøde, alt efter plantens natur. Især de mørkbladede typer udgør en smuk kontrast til havens mange grønne nuancer, som næsten kunne være grund nok til at plante dem - men det bliver endnu bedre, når efteråret nærmer sig og "lysene tændes" i staudebedet.

Højt løftede over bladene på seje, stærke stilke hæver de slanke spyd sig i nuancer af hvid, creme og lys rosa. Ikke bare vi mennesker glæder os over de fine "lys" - mængder af insekter søger også de smukke blomster for at feste på plantens mange næringsrige pollenkorn, for at få "tanket op" inden vinteren.Skønt op mod 90% af blomsternes pollen indsamles og ædes, er de sidste 10% nok til at vi senere ser dekorative frøstande, som ofte holder til langt ud på vinteren.

Sølvlysene foretrækker en halvskygget position, gerne med let fugtig jord: Der skal noget til, for at pumpe en blomsterstilk helt op i 150 cm' højde i løbet af få måneder og derefter at tænde hele kandelabre af blomsterlys i staudebedet. Overvej de smukke sentblomstrende stauder sammen med bregner, alunrod og de smukke japanske skovgræsser - eller brug de slanke, oprette blomster som et virkningsfuldt element blandt høstanemoner og hortensia.

Fik du også lyst til at forny din have, så du pludselig har masser af blomst også i august, september og oktober?  Husk at ovenstående forslag kun er et lille udvalg af de mange, mange stauder der trofast blomstrer lige til frosten kommer.
Du kan altid spørge gartnerne, hvis du har brug for hjælp til gode plantesammensætninger - det er helt gratis og vi er fulde af gode ideer!