Kom i gang med køkkenhaven

Vintermånederne er det ideelle tidspunkt at starte i, hvis du ønsker at etablere en køkkenhave, hvor du kan dyrke dine egne grøntsager og frugter.
Der er ikke ret meget andet at lave end at etablere bedene, dække af med jordforbedring, kompost eller blade - og så ellers gå i gang med at planlægge HVAD der skal sås, lægges eller plantes i bedene.

Klør det virkelig i fingrene for at komme i gang, kan du sagtens plante frugtbuske og -træer og flerårige urteagtige planter som pibeløg, asparges og rabarber i de frostfrie perioder af vinteren. De vil ikke se ud af meget nu, men de vil have et mærkbart forspring til foråret, når varmen og solen vender tilbage. Selv om det er fristende, bør du ikke plukke mere end en enkelt stilk eller to fra hver af de unge rabarberplanter det første år:
Først når de er godt etableret, kan du plukke løs!

Bede eller ej?

Uanset om du vil have “verdens mindste køkkenhave” eller du har store ambitioner om selvforsyning med ALT, så gør faste bede alting nemmere og mere overskueligt.
Har man eet stort sammenhængende areal, nødsages man til at træde mellem afgrøderne både for renholdelse og for høst. Herved trykkes jorden sammen, til skade for strukturen og for udbyttet.

I faste bede kan du plante tættere, du ødelægger aldrig jordstrukturen ved at gå i bedene - og du kan rengøre eet bed ad gangen, hvilket gør arbejdet let overskueligt og giver en følelse af fremskridt og tilfredshed som arbejdet skrider frem.
Bede skal ideelt være et sted mellem 80 og 120 cm brede - så kan du række ind over midten uden problemer. Lav ikke bedene for lange heller - så ender du med at gå gennem dem, fordi der er for langt at gå udenom.

Derimod er det ikke strengt nødvendigt at have hverken kummer, kasser eller pallerammer, med mindre du skal etablere haven oven på flisebelagte arealer, hvor du ikke kan komme i jorden.
Så kan de til gengæld også være meget praktiske!

Nu i sving!

Hvis ikke jorden allerede er brugbar - måske har der tidligere været græsplæne - så må du ud med spaden og gøre klar.
Eventuelle græstørv graves af med en god, skarp spade og må enten komposteres, nedgraves eller bortskaffes fra arealet.
Bedene gennemgraves i yderligere et spadestiks dybde og eventuelle ukrudtsrødder fjernes i samme ombæring.
Det fjernede toplag erstattes med kompost eller jordforbedring, som derefter kan kultiveres let ned i jorden.
Hvis din jord viser sig at være leret, kan du med fordel smide 5 cm bakkesand på sammen med komposten. Nu kan bedene få lov at hygge sig mens du lægger planer og læser frøkataloger og handler på Plantetorvet.dk - med mindre du vil fejre køkkenhaven ved at sætte et sent hold hvidløg.

Feddene lægges normalt i jorden i september-oktober, eller i marts-april.
Men udnyt da endelig eventuelle frostfrie perioder: så er de i jorden og klar til at gro, når jordtemperaturen stiger. Ofte vil du se fine, grønne spirer allerede i det helt tidlige forår. Hvis du slet ikke kan vente med at høste fra egen køkkenhave, kan du godt klippe lidt af de fine, grønne spirer og bruge dem som friskt, hvidløgssmagende drys på smørrebrødet.

Overvintrende hvidløg i køkkenhaven i marts

Det er muligt at købe deciderede sættehvidløg. Skulle der ligge et økologisk hvidløg i grøntsagsskuffen og det er dyrket i et europæisk land - så kan du dog udmærket starte dér.
Hvidløgene splittes ad i enkeltfed, som derefter lægges i jorden i 10 cm dybde - med toppen opad og rodenden nedad. 10 cm afstand mellem feddene - og 20 cm mellem rækkerne, hvis ikke der skal være andet i bedet.
I september, når enkelte toppe begynder at lægge sig, er hvidløgene klar til høst.
Alternativt kan du lave din række med hvidløg midt i et bed - så er der plads til en række tidlig spinat på hver side til foråret og derefter en række med jordbær.

Start med det nemme - udvid, når du har succes!

Er du nybegynder i køkkenhaven? Så start med det nemme. Den første sæson kan du nøjes med at lægge kartofler og hvidløg, og at så nogle udvalgte, “dyrkningssikre” afgrøder.

Starter du op med chili, tomater og eventuelt agurker indendørs?
Så skal du ikke også holde øje med alt for mange andre forspiringsprojekter, men istedet vælge planter, som kan sås direkte ude og som hurtigt giver udbytte: f.eks. spinat, ærter og salat.
Senere, når de forspirede planter er priklet ud, afhærdet og begyndt at kunne overnatte udenfor, kan du så bønner, squash, græskar og grønkål.
Grønkål tåler frost og kan blive i haven hele vinteren - klar til at plukke af til råkostsalat, til sprøde kålchips eller flødestuvet til grønlangkål!

Næste år er du allerede erfaren - du ved hvad der lykkedes sidste år, hvad der lykkedes ALT for godt, og hvad du helt afgjort skal gøre anderledes i år.
Nu vil du måske have andre afgrøder - eller bare flere forskellige afgrøder?
Vi kan det hele i køkkenhaven - den er havens legeplads og eksperimentarium foruden en kilde til friske og sunde fødevarer året rundt.

Når pladsen er begrænset...

Vælger du høje bønner og ærter i stedet for de lave sorter, og giver rankende typer af græskar noget solidt at klatre i, så kan du stadig have lavere bladgrønsager i bunden af bedene. Salater i mange farver, bladbeder og bolsjebeder (husk at de små planter fra udtyndingen også er spiselige som mikrogrønt og babybeder)

Under opstammede bærbuske, kan der vokse både enårige og flerårige krydderurter - purløg, kinaløg, pibeløg, sar, salvie, rosmarin, oregano og esdragon og naturligvis persillen!
Om urterne alle skal startes fra frø eller købes som ungplanter bestemmer du helt selv - Urter du ikke bruger så mange af, kan du måske nøjes med at købe enkeltplanter af…men dem du bare ved at I kommer til at spise i massevis, kan du spare mange penge ved at så fra frø!

Aspargesbedet kan være et stort ønske i mange haver og kræver blot tålmodighed, når først de unge planter er sat. Mens de vokser til, og du venter på at måtte plukke, kan dild, kørvel og smukke, spiselige sommerblomster nemt finde plads mellem de lette aspargesskud, ligesom de kan mellem porrer og løg.
Den jord der er dækket af planter, bliver ikke hjemsted for ukrudt.

Farverne glæder både øjet og maven - det behøver ikke at være kedeligt, fordi det er sundt.