Marehalm og hjælme, hjælme og marehalm. De to planter minder med deres stride strå og gråblå og grågrønne farver meget om hinanden. De danner store bestande i klitområderne - så store, at de er karakterdannende for arealerne.
Begge er karakteristiske for kystområder i det meste af Europa, hjælme så langt sydpå som Portugal og marehalm så langt nordpå som Shetlandsøerne, Færøerne og det nordvestlige Norge.

De efterspørges også af haveejeren, især når der skal anlægges naturlignende sommerhushaver i kystnære områder, eller der skal forhindres sandflugt efter nybyggeri samme steder.
De to græsser er nemlig ikke bare dekorative og hårdføre, men nogle af de vigtigste nytteplanter, når det gælder om at forhindre sandflugt i klitområder.
Planterne kan med deres lange og stærkt forgrenede rødder holde sammen på hele klitter, og især hjælme kan sagtens tåle at blive sandet til i en storm.
Deres kraftige rodnet sender blot nye skud op i lyset og vokser videre, uanfægtet af sand, vind og ikke mindst salt.

Salt er plantegift…og dog

På strandengen vokser marehalm (Leymus) og sølvfarvet bynke (Artemisia) 

En beliggenhed ved havet betyder ikke kun vindsus og mager sandjord med højt saltindhold, men også havgus, som afsætter salt på planternes blade.
Som mangen haveejer, der har forhave op til vejarealer har måttet sande, er der ikke mange planter som tåler salt i højere koncentrationer, uanset om saltet kommer fra havet eller fra posen med salt, der gør veje og fortove farbare i vinterhalvåret.
Men de planter der tåler salt, kan danne en dejlig naturhave, hvad enten vi taler om de kystnære områder eller om forhaver der får mere salt end godt er.
Mange af de planter, der naturligt trives i kystnære områder, har blade eller nåle, der er dækket af et tyndt vokslag eller filtlag til beskyttelse mod udtørring fra salt og vind.
Det er denne “beskyttelsesdragt”, der giver planterne de karakteristiske blågrønne, blågrå eller grågrønne blad- og nålefarver.

Salttolerante planter

Så hvad kan vi plante på strandgrunden, når vi ønsker en have der kan “passe sig selv” og falde i med de naturlige omgivelser?Ja, det er faktisk slet ikke så lidt! Se nogle af mulighederne her:

marehalm
Den kendte med de stride strå, der i sorten ‘Blue Dune’ kan være næsten elektrisk blå, når lyset falder korrekt. Udbredt langs vestkyster i det meste af Europa.

sandhjælme Sandhjælmen er højere og knapt så strid at røre ved og færdes i, som marehalmen. Planten er oprindeligt indført fra sydvesteuropa, og har senere etableret hvor forholdene passer den, så langt nord og vest på som Shetlandsøerne, Færøerne og Norge.

bidende stenurt  
Kendes fra strandenge, tørre overdrev og motorvejens rabatter, som pludselig i juni er lysende gule, når de små tæpper af stenurt blomstrer.

bukketorn
Indført fra mellemeuropa, hvor den vokser på områder, der minder om vore sandoverdrev og strandenge og falder i med de hjemmehørende planter, diskret som den er med sine grågrønne blade og småbitte lilla blomster. senere dråbeformede røde bær.

Sølvblad
Sølvblad er en dejlig prydbusk, som med sine overraskende sølvgrå bladundersider giver glimt af sølv, når vinden vender de læderagtige blade. Nye skud er først brunlige, senere grålige og dækket af et fint filtlag til beskyttelse mod udtørring fra vind, salt eller sol. Når busken blomstrer, spreder de små diskrete blomster en fin duft mange meter omkring busken og de søges i stort omfang af bestøvende insekter.

engelsk græs 

Den søde lille tue af smalle, græslignende blade, står grøn året rundt. De små blomster er i naturformen rosa, men naturlige mutationer findes, både med hvide, pink og mørkt magentarøde blomster.

havtorn
Havtornen kaldes også sandtorn og “nordens citron”. De lysende orange bær er nemlig syrlige og c-vitaminholdige, nøjagtigt som citroner. Bladene er smalle og grågrønne, og buskene breder sig ved rodskud. Husk, at der skal en hanplante til, for at du får bær på hunplanterne!

klitrose 
Den hvide klitrose tilhører den oprindelige danske natur - og som alle andre planter, har den i ny og næ dannet en mutation med en anden farve eller med flere kronblade. Nogle af disse varianter har vakse gartnere derefter opformeret og givet navn.
Den smukke klitrose har dog beholdt sine væsentlige karakteristika: den store hårdførhed, de små fine blade, den dejlige duft og de mørkebrune eller næsten sorte hyben.

strandkål
Spiselig plante, som får kraftige blåduggede blade og en fin lille sky af hvide blomster, som også er spiselige. Har du plads, kan du også bruge strandkålens “storesøster” kæmpeslør, som på alle måder ligner en mandshøj udgave af strandkålen, dog med grønnere blade. Den er også spiselig, og begge typer er desuden vært for flere typer af sommerfugle.

sankthansurt
Er i sin oprindelige form en typisk plante for strandenge og tørre overdrev, tørketålende, solelskende og salttolerant som den er. Ved dygtige gartneres arbejde, er der fundet og fremelsket varianter med mange farver. Disse har dog stadig de oprindelige planters egenskaber - inklusive at være de rene magneter for nytteinsekter.

røllike
Røllike er en lille flerårig urteagtig plante med seje stilke, fint snitdelte, duftende blade og hvide eller svagt rosa blomster. Røllikens fine blomsterskærme ses ofte på lysåbne områder som strandenge og grøftekanter, hvor jorden er veldrænet og mager.
Afvigende former findes, med stærkere farvet blomst eller tættere, lavere vækst, så du kan få den lille let dyrkelige røllike i mange farver - til glæde for dig og for alle de små insekter og fugle som elsker rølliken, dens blomster og dens blomsterfrø.

kællingetandHjemmehørende art, som ofte ses på let og tør, næringsfattig jord. Yndig lille tæppedannende staude, som danner sit eget kvælstof. Værtsplante for en lang række af vores sommerfugle og en af de blomster, der besøges af flest forskellige arter af bier.

enebær
Enebærslægten rummer flere arter, som alle tåler mosten i strandmiljøerne. Det er dog kun den europæiske enebær, kaldet Juniperus communis, der er naturligt tilknyttet danmarks flora. Den er også så villig til at danne varierende former, at du kan få enebær i næsten den form og nålefarve, du kunne tænke dig. Stikker gør de dog alle. Den såkaldte “bløde ene” er nemlig slet ikke en enebær, men en ædelcypres - og kan ikke klare sig på strandgrunden.

Strandstemning uden strand

havtornens hanplanter får ingen bær. De bestøver hunplantens blomster og er yderst dekorative tillige.

De lyse blad- og nålefarver og den altid diskrete blomstring på strandens og strandengens planter giver et helt særligt indtryk, som mange ønsker at efterligne i haverne - også udenfor de saltramte, vindblæste områder med sandjord.

Ønsker du at etablere strandstemning uden strand i et lyst område af haven, lader det sig naturligvis også gøre med de salttolerante planter. Ingen har nogensinde haft noget imod en lille forbedring af levevilkårene - heller ikke de nøjsomme strandplanter.

Men alt med måde: for at strandplanter skal kunne trives direkte i havejord, må din jord ikke være alt for fed, leret og næringsrig - og der må være godt dræn, så vand hurtigt forsvinder fra rodzonen, nøjagtigt som i det dybe sand i klitterne, eller i den smalle rabat langs landevejen, hvor strandplanter som engelskgræs, kællingetand og bidende stenurt ofte etablerer sig i det yderst sparsomme muldlag tæt på asfalten.
Det kan ikke blive for magert, når man hedder bidende stenurt, sølvpotentil eller brunelle

Grav derfor godt igennem med sand eller grus i en dybde på 30-40 cm., hvor du ønsker at etablere et strandbed på almindelig havejord. Du må også gerne udlægge rigtigt strandsand som toplag efter plantning, hvis du har lyst, og hvis det passer til den stil du ønsker at opnå.

Forsøg har vist at højere græsser og blomstrende stauder, samt buske og træer, der naturligt vokser i områder med sandflugt, vil etablere sig og vokse op gennem 5-8 cm. rent sand, helt uden problemer, hvis ellers deres levevilkår er opfyldt.
De helt små og lave - bidende stenurt, engelskgræs o.l. magter det i sagens natur ikke - så de skal have lov at “have hovedet oven sande” også i etableringsfasen.

Storblomstrende planter med stærkt farvede eller meget fyldte blomster virker meget fremmede blandt disse planter og bør af æstetiske hensyn ikke tildeles plads i “strandhaven” .
De store, åbenlyst forædlede blomster stjæler billedet fra de småblomstrende, salttolerante planter og får det lyse løv til at forsvinde rent visuelt.
Vil du have forædlede planter i din “strandhave”, vælg da arter og sorter med tilsvarende blomst og blade, f.eks. lavendel, bynke, perovskia, tamarisk, blåskæg, småblomstrende asters, og perlekurv - eller i de hjemmehørende: dueskabiosa, blåhat og mørk kongelys.

Er du strandklar nu? Ellers skriv til gartnerne - vi hjælper dig gerne!