Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Sådan dyrker du mikrogrønt derhjemme

Micro Leaf er små, sprøde og meget næringsrige skud og blade fra eksempelvis basilikum, ruccola, spinat, karse og mange andre. Men i stedet for at så frøene ud og høste bladene, når planterne er fuldt udvokset, så spiser man i stedet de små, nye blade og skud.

Fordelen med at høste bladene fra unge planter er, at bladene er mere delikate og ofte mere friske og sprøde, samtidig med at de strutter af vitaminer. 

Du kan se hele udvalget af frø her

To måder at dyrke mikrogrønt på

Micro leaf kan dyrkes året rundt indendørs. Det er dog en god idé at du sætter et vækstlys op over planterne i de mørke vintermåneder, da mængden af vitaminer i bladene blandt andet afhænger af mængden af lys. Der findes 2 metoder til dyrkning af mikrogrønt, som er særlig populær: 

1. Så i spirebakker 

Du kan så frøene i spirebakker i almindelig pottemuld og placere bakken lyst og varmt, indtil at planterne er store nok til at høste. 

2. Hydroponisk dyrkning 

Du kan dyrke Micro Leaf hydroponisk, der vil sige at planterne dyrkes med rødderne i vand og ikke jord - vil du vide mere om hydroponisk dyrkning, så læs her.

Hvornår kan du høste? 

Når skuddene er blevet 5-10 cm høje, er de klar til at blive spist. Ved mange af Micro Leaf varianterne, kan du høste fra samme plante af flere omgange, hvis du bare nøjes med løbende at plukke de nye blade og ikke hele planten.

Hvilke frø til mikrogrønt skal du vælge? 

Vi har mange lækre frø til Micro Leaf. Men for at gøre det mere overskueligt, har vi her samlet 8 af de mest populære frø, der både er lækre i madlavningen og smukke at se på. 

Karse

Velkendt, letdyrket og vitaminrigt pålægspynt. Dyrkes inden døre året rundt. Hvert frø giver kun en ”spire”, så der skal bruges relativt mange frø. 

Høst: 7-10 dage efter såning.


Valskbønne

Friske og sprøde blade og skud, der er gode i salater og wok. Den har en rig vækst og en kraftig, lækker smag. Kan høstes af flere omgange. 

Høst: 10 - 14 dage efter såning. 


Hjulkrone

Smager lækkert af frisk agurk og er perfekt som topping. Lad ikke bladene blive for store, da de nemt bliver 'behårede. Kan høstes af flere omgange. 

Høst: 10 - 14 dage efter såning. 



Brøndkarse

Lækker urt med kraftig smag af peber. Den er særlig god til smørrebrød og i salater. Høst brøndekarsens spæde, smagsrige blade løbende. Jo mere du plukker, desto mere vokser den.  

Høst: 7-10 dage efter såning. 



Sareptasennep 'Red Frills'

Sareptasennep er et miniatureblad med en smag af sennep. Sorten 'Red Frills' har en smuk farve og en fin flosset form på bladene. Høst bladene og få en lækker varme i salaten. 

Høst: 7-10 dage efter såning



Basilikum

Basilikum findes i mange sorter, nogle med smag af citron, kanel  og meget andet. Den er lækker i madlavningen heriblandt salater, pastaretter osv. osv.  Kan høstes af flere omgange. 

Høst: 10 - 14 dage efter såning. 



Bladradise 'Sangria'

Sorten ’Sangria’ dyrkes specielt til høst af blade og får en smuk grøn farve med rosa bladnerver. Den har en kraftig smag af radise, og bladene er perfekte til at pifte salater, smørrebrød og sandwich op med. Kan høstes af flere omgange. 

Høst: 7-10 dage efter såning. 


Pak Choi 'Red Wizard'

Sorten 'Red Wizard' giver smukke røde, spændstige blade der er virkelig lækre i salater og i asiatiske retter. Kan høstes af flere omgange. 

Høst: 7-10 dage efter såning.