Kaprifolier kaldes undertiden også for gedeblad. De er oprindeligt skovplanter og minder i væksten en del om de lianer vi ser under mere tropiske forhold, da de har evnen til at sno og slynge sine skud rundt om grene og kviste - og om sig selv, hvis ikke der gives bedre muligheder for at nå op i solen med toppen.
Som planterne ældes, bliver skuddene tykkere og tykkere og stærkere og stærkere, så de kan holde hele den store plante fast - selv, når den er mange meter høj og ganske dækker en pergola eller et træ i haven.

De fleste kaprifoliers blomster dufter ganske fantastisk, og duften bølger gennem haven på de lune sommerbriser.
Enkelte typer er duftløse, men kompenserer på anden vis med enten en meget langvarig blomstring, eller med vintergrønt løv.
Kun een art af kaprifolie er grøn om vinteren. De øvrige kaster bladene ved første alvorlige nattefrost og står nøgne vinteren igennem, men ikke mindre dekorative af den grund, med deres tætte vækst og de mange, tynde, lysebrune grene.