Når du skal plante ligusterhæk, er der nogle få ting der skal til for at få succes.
Jorden skal være optimal.
Andre jordtyper :
Planterne må ikke påvirkes af vinden.
Alle planter over 1 meter. bør være bundet op, så de ikke påvirkes i vinden. Da de ellers let udtører og de små nye rødder bliver rykket over og der går længere tid før og hvis planten starter nyvækst.
Der skal være nok vand og nærring
Er ligusterhækken plantet i god jord, og med Bio-Plante-aktivator, er der nærring nok. Men hvis du også vil holde ukrudtet væk, kan du tilføje Naturgødning langs hækken, som også giver nyt næring til jorden.
Men det vigtigte er vanding. Du kan ikke vande en hæk ordentligt, med hverken vandkande eller haveslange. Det skal være en god siveslange, som giver lidt vand over lang tid. Det er lettest at placere og endda skjule siveslangen ved etablering, med fx. Naturgødning. Dog skal det være en siveslange med selvrensende dyser, ellers stopper de små huller til.
Ligusterhækken er vel nok Danmarks mest populære hæk - på den ene side pga. den er flot og grøn hele året og meget hårdfør og helt sikkert også, fordi det er en flot hæk. Det er en hæk, der er umulig at komme uden om, hvis man går rundt i danske villa- eller parcelhuskvarterer, fordi hækken netop er så brugt.
Selvom hækken er grøn hele året er den ikke stedsegrøn, da den taber bladene, når nye vokser frem ved løvspring. Det kalder man "vintergrøn".
Ligusterhækken er en meget populær hækplante blandt de danske haveejere. Det er den af flere grunde:
Der findes to arter af liguster, der anvendes som hække i Danmark: Den ene variant hedder Ligustrum ovalifolium - også kaldet storbladet, stedsegrøn liguster. Denne ligusterhæk adskiller sig fra den almindelige liguster, da den som navnet antyder har større blade. Desuden får friskgrønne, blanke blade, der stedsegrønne. På meget udsat plads, kan man efter hårde vintre undertiden se svedne skudspidser på den storbladede Liguster. Dette er primært en kosmetisk skade, som vil overvokses med det nye løvs udspring.
Den anden og mest almindelige sort hedder Ligustrum vulgare - almindelig Liguster. Dette er den mest populære sort, da det er en meget robust hækplanter, der tåler de langt de fleste forhold. Der findes flere forskellige sorter af den almindelige ligusterhæk i Danmark.
Ligusterplanter med barrod (bundtvare) og med rodklump (færdighæk) kan plantes i perioden fra oktober til april-maj.
Pottegroede Liguster uanset art, kan plantes hele året rundt, med undtagelse af perioder med dagfrost.
Barrodede planter leveres i en sæk, der er lukket med en syning, eller de kan leveres med en pose om rødderne, der så er bundet sammen. Barrodsplanter skal anbringes køligt og skyggefuldt efter modtagelse og sækkene åbnes først når de plantes. Barrodsplanter udenfor kølehus, kvalitetsforringes efter kort tid - derfor skal de plantes hurtigst muligt og helst inden for få dage.
Barrodsplanter må ikke tørre ud, men må heller ikke være våde i lang tid. Læg derfor aldrig barrodsplanter oven på jorden, men tag bundterne ud enkeltvis, og først når du er klar til at plante dem med det samme.
Ligusterhækken er en hårdfør og modstandsdygtig hæk. Det er dog vigtigt, at hækken ikke mangler hverken næring eller vand - og at den ikke skal konkurrere med græs eller ukrudt om næringen.
Særligt i de første par år, kan udtørring sætte planterne meget tilbage. Her vil det være en god idé at benytte en siveslange til formålet.
Gødskning bør ikke foretages senere end 1. august, med mindre der anvendes en decideret efterårsgødning. Derfor er det ikke strengt nødvendigt, at du gøder din ligusterhæk, når du planter den i efteråret. Når foråret melder sig, er det dog vigtigt, at du gøder din ligusterhæk med eksempelvis bio hækgødning i april, maj og juni.
En etableret hæk vil oftest kunne klare sig med det vand og næring, som allerede er til stede fra naturens side. Hækken kvitterer dog altid for en tilførsel af organisk gødning, ligesom man på især udsatte pladser kan se gavn af en decideret efterårsgødning.
En ung ligusterhæk bør ikke klippes, før de enkelte skud har nået den højde/bredde, som du ønsker, at hækken skal have. De første år, kan det derfor udmærket være, at du blot skal klippe enkelte skud eller toppe med en håndsaks. Lange sideskud kan med fordel flettes ind i hækkens forløb, i stedet for at klippe dem tilbage.
Liguster har mange og tynde grene, hvilket gør den let at klippe. Af hensyn til snetryk bør man klippe sin hæk, så den er bredest forneden og smallest foroven. Hermed sikrer man også at der kommer lys til bunden af hækken, så at den forbliver frisk og grøn helt ned til jorden.
Når du klipper din ligusterhæk, er det en god idé at tjekke hækken for fuglereder. Liguster er en meget tæt hæk, hvor fuglene holder af at yngle. Derfor anbefaler vi at du klipper udenfor yngleperioden.