Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Vestamerikansk Balsampoppel 'OP42'

Populus trichocarpa 'OP42'

  • Leveres i 10 liters potte, klar til udplantning
  • Planten er 1,75-2 m ved levering
  • Veletableret rodnet giver hurtig videre vækst
  • God størrelse til læhegn og hurtig volumen
Mængderabat
AntalPris
Fra 1 stk.449,95 kr.
3 stk.Spar 20,00 kr./stk.429,95 kr.
5 stk.Spar 50,00 kr./stk.399,95 kr.
10 stk.Spar 100,00 kr./stk.349,95 kr.

Angiv antal

Samlet pris

449,95 kr.

hurtigt voksende poppel med slank, lysåben krone – ideel til læhegn, energiplantager eller hurtigt ønsket volumen i landskabet. Populus trichocarpa 'OP42' har store, friskgrønne blade med tydelig balsamduft især ved udspring og smukke gule efterårsfarver. Kronen er opbygget af skråt udadrettede grene, der giver et let og luftigt udtryk. Barken udvikler sig fra glat og grålig hos unge træer til karakteristisk furet grå stammebark med alderen.

Vestamerikansk Balsampoppel 'OP42'

 

Vækstform
Større træ med meget hurtig vækst, især i ungdommen. Kronen er slank og lysåben med skråt udadrettede grene.

Løv
Bladene er store, tilspidsede til aflangt hjerteformede. Friskgrønne i udspring og senere mere grågrønne. Balsamduftende især i udspring.
Gule efterårsfarver.

Blomst 
Uanselige grønne blomster i april. 

Bark
Medens de unge træer har glat og grålig til gråbrun bark, ses furet og grå stammebark hos ældre træer.

Vækstforhold
Placering i sol-halvskygge. Trives på de fleste jordtyper og tåler periodiske oversvømmelser/stående vand.
Bedste trivsel dog på en næringsrig bund. Ikke egnet på områder med fast belægning, grundet de overfladiske rødder, der kan skubbe til fliserne.

 

Plantning
Plantes bedst i næringsrig, men veldrænet havejord . På tung lerjord kan jorden med fordel løsnes før plantning og tilføres lidt grus/sand der kan dræne jorden samt jordforbedring der kan tilføre struktur. På let sandet jord tilsættes jordforbedring.

Af hensyn til træernes etablering på voksestedet, anbefales det at give træerne en korrekt opbinding i de første to sæsoner.

BladfarveGrøn
LysforholdFuld sol, Halvskygge
VækstKraftig vækst
VækstformSmal krone
Øvrige egenskaberSalttolerant, Vindtolerant

Træer til haven – find det rigtige træ til din grund

Et træ er havens rygrad. Det skaber struktur, giver skygge, afgrænser rum og tiltrækker fugle og insekter gennem hele sæsonen. Uanset om du har en lille byhave eller en stor landgrund, findes der et træ der passer til netop dine forhold. På Plantetorvet finder du et bredt udvalg af træer til haven – fra elegante prydkirsebær og farverige paradisæbler til robuste birketræer og majestætiske lindetræer.

Valget af træ handler ikke kun om æstetik. Du skal også tage højde for jordbund, eksponering, vandingsforhold og ikke mindst det voksne træs endelige størrelse. Et træ plantet på det rigtige sted kræver minimal pasning og giver til gengæld maksimalt udbytte i årtier frem. Denne guide hjælper dig med at vælge, plante og passe dine træer korrekt fra starten.

Hvilke træer passer til din have og dine forhold?

Før du vælger et træ, bør du kortlægge din haves betingelser: Hvor meget sol og vind er der? Hvad er jordtypen – let og sandet eller tung og leret? Og hvor meget plads har du til rådighed, både over og under jorden? Svarene på disse spørgsmål afgør i høj grad, hvilke træarter der trives hos dig.

Til mindre haver er kompakte og søjleformede sorter ideelle. Japansk søjlekirsebær og søjlebøg Dawyck vokser smalt og opret og fylder ikke for meget i bredden.

Til større haver med plads til udbredelse passer tungvægtere som hestekastanje, storbladet lind og guldhængepil glimrende.

Sådan planter du træer korrekt i haven

Grav et hul der er mindst dobbelt så bredt som rodklumpen, men kun lige så dybt. Det er vigtigt at rodhalsen befinder sig i niveau med jordoverfladen. Bland evt. jorden med muld eller spagnum.

  • Vælg den rigtige størrelse: Tjek altid det voksne træs endelige højde og bredde inden køb.
  • Vand regelmæssigt det første år: Nyplantede træer er sårbare over for tørke.
  • Gød hvert forår: Brug en langsomtvirkende gødning ved stammefoden.

Ofte stillede spørgsmål om træer til haven

Hvilket træ er bedst til en lille have?

Til mindre haver er søjleformede og kompakte sorter ideelle, som japansk søjlekirsebær.

Hvornår er det bedste tidspunkt at plante et træ?

Løvtræer plantes bedst om efteråret eller tidligt forår.

Skal jeg gøde mine træer hvert år?

Ja, etablerede træer nyder godt af en årlig gødningstilførsel om foråret. Se vores gødninger.

Hvor skal Vestamerikansk Balsampoppel 'OP42' placeres i haven?

Træet trives bedst i fuld sol eller halvskygge. Det er både salt- og vindtolerant, så det egner sig godt til udsatte steder, f.eks. kystnære haver eller åbne landskaber.

Hvad kan Vestamerikansk Balsampoppel 'OP42' bruges til?

Den er velegnet til læhegn, hurtig afskærmning eller som volumenskabende træ i større haver og landskaber. Den smalle krone gør den oplagt, hvor pladsen er begrænset i bredden.

Hvor hurtigt vokser træet efter plantning?

'OP42' har kraftig vækst og etablerer sig hurtigt. Sørg for grundig vanding de første par vækstsæsoner, så træet får et godt rodnet.

Hvor meget plads kræver træet?

Kronen er smal med skråt udadrettede grene, så træet fylder forholdsvis lidt i bredden. Det gør det velegnet i rækker langs skel eller som del af et læhegn.

Hvornår og hvordan beskæres Vestamerikansk Balsampoppel?

Beskæring foretages bedst i sen vinter, mens træet er i hvile. Fjern døde eller krydsende grene for at bevare en sund og luftig kronestruktur.

Vi anbefaler også

Komplet opbinding pæl + grej til træer
Bestseller

Komplet opbinding pæl + grej til træer

1 stk Ø 5 pæl + grej

49,95 kr.