Antal | Pris | |
---|---|---|
Fra 1 stk. | 749,00 kr. | |
5 stk. | Spar 50,00 kr./stk. | 699,00 kr. |
10 stk. | Spar 100,00 kr./stk. | 649,00 kr. |
Angiv antal
Samlet pris
Vækstform:
Middelstort løvfældende træ med gennemgående topskud og næsten vandret udbredte sidegrene. Med tiden en udbredt, omvendt pyramideformet krone.
Løv:
Bladene er små til middelstore og med lange stilke. I udspring bronzefarvede, senere lysegrønne til friskgrønne og med takket rand. Gyldne efterårsfarver ofte over en længere periode.
Blomster
Rigtblomstrende gennem april og i første halvdel af maj. Blomsterne er store og rent hvide med let marcipanduft. De langeblomsterstilke får blomsterne til at dingle yndefuldt fra grenenes undersider.
Sætter kun sjældent frugt. Undertiden ses dog ærtestore sorte bær, som hurtigt tages af havens fugle.
Bark:
Unge grene har glat og rødbrun bark med små aflange lyse korkpunkter. Ældre træer får markante tværgående korkstriber i den mørkere bark.
Vækstforhold:
Placering i sol-halvskygge. Fordringsløs med hensyn til jordbunden, blot der ikke er stående vand. Bedste trivsel dog på en næringsrig og veldrænet bund.
Plantning:
Plantes i almindelig næringsrig, men veldrænet havejord . På tung lerjord kan jorden med fordel løsnes før plantning og tilføres lidt grus/sand der kan dræne jorden samt jordforbedring der kan tilføre struktur. På let jord tilsættes jordforbedring.
Af hensyn til træernes etablering på voksestedet, anbefales det at give træerne en korrekt opbinding i de første to sæsoner.
Bladfarve | Grøn |
---|---|
Blomsterfarve | Hvid |
Efterårsfarve | Gul |
Blomstring | Maj |
Bladtype | Lancetformede |
Lysforhold | Fuld sol |
Vækst | Normal |
Højde | 4-5 m. |
Bredde | 3-4 m. |
Duft | Ja |
Placering | Fuld Sol |
Sådan skal du plante et japansk kirsebærtræ
Japanske kirsebærtræer kendes bedst for deres smukke blomster. Det er et flot syn, når blomsterne springer ud i april og maj måned og store træer kan være helt dækkede af de smukke blomster. Japansk kirsebær kan plantes som solitærtræ og i grupper. De er også flotte, når de er plantet side om side i lange alléer.
Vi anbefaler at du planter træet i fuld sol, for at få det bedste resultat. Hvis det ikke er en mulighed, kan japansk kirsebær dog godt trives i halvskygge.
Selvom japansk kirsebær er hårdføre træer, så er det en god ide at plante dem et sted, hvor det ikke blæser alt for kraftigt.
Når du skal plante dit japanske kirsebærtræ, er det bedst at den kommer i noget friskt og næringsrigt jord. Jorden skal helst være humusrig og leret.
Alternativt kan planten også klare sig i en knap så næringsrig jord, hvis du husker at gøde den.
Hvornår er det bedst at plante?
Det japanske kirsebærtræ har det bedst med at blive plantet i efteråret, mens jorden er lun og fugtig. Træet skal bruge noget tid, på at etablere dens rodnetværk, og er derfor en smule skrøbelig, når den lige er blevet plantet. Du kan dog sagtens plante japansk kirsebær resten af året og køber du japansk kirsebærtræ i potter, kan du også plante i de varmere måneder.
Husk, at du altid skal sætte opbinding op til større træer, så de får støre de første par år.
Vanding
Hvis du vælger at plante den i foråret, kan den også fint klare sig, du skal bare være opmærksom på om den får nok vand.
Når det så er sagt, klarer det japanske kirsebærtræ sig rigtig fint selv, når det først er etableret.
Beskæring af japansk kirsebærtræ
Træet har potentiale for at vokse sig meget stort, derfor kan det være en god ide at beskære det. Ønsker du at beskære dit japanske kirsebærtræ, skal det helst foregå mellem start juli og slut september, da træet er stærkest til at lukke åbninger i denne periode.
Komplet opbinding pæl + grej til træer
Komplet opbinding pæl + grej til Træer 1 stk Ø 5 pæl + grej