Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Original Bykompostspand

Dette starter-kit er til dig som har en have og gerne vil kunne kompostere alt dit madaffald og lave din egen kompost.

Hvad er bokashi? Bokashi er fermenteret organisk materiale, som f.eks. madaffald fra køkkenet, som fermenterer uden ilt ved hjælp af miljøvenlige mikroorganismer.

SÆTTET indholder: 2 bykompostspande inkl. 1 kg kompostgær, et stempel, en kop til opsamling af bokashi-væske, en lille skovl, to hanke, to bundsi og to tætsluttende låg.

Tilbehør
  • 69,95 kr.

Angiv antal

Samlet pris

675,00 kr.

Et lille regnestykke: 1 kg kompostgær rækker cirka til at fylde 4-5 spande, hvis det tager dig en måned at fylde spanden og du tilsætter 40 ml kompostgær dagligt, kan du fylde 10 spande med 1 kg kompostgær. 40 ml kompostgær vejer ca 7 gram. Du skal tage højde for, at du bør tilsætte lidt mere kompostgær (det dobbelte) ved meget proteinrigt mad. Du kan fylde i spanden hver dag eller hver anden dag – afhængig af hvor meget madaffald, du har. Det vigtige er, at den mad, du samler sammen til at komme i spanden, er rimelig frisk.

Kompostgæren er produceret i Danmark af økologiske råvarer.

Hvorfor 2 spande?

Når den første spand er fyldt, og skal stå og fermentere i 14 dage, tager du den anden spand i brug.

Med 2 bykompostspande er du klar til at producere din egen bokashi-kompost. Det tager ca 2 uger til 1 måned at fylde 1 spand. En 3 personers husholdning producerer ca. 1 kg madaffald pr dag.

SÅDAN LAVER DU BOKASHI:

Tjek om hanen i bunden er lukket.

1. Start med at drysse 40 ml kompostgær i bunden af den tomme spand. Brug den medfølgende måleske.

2. Hæld madaffald i spanden. Skær store stykker madaffald i mindre stykker, inden du smider det i spanden.

3. Brug det medfølgende stempel til at presse luften ud af madaffaldet.

4. Drys 40 ml kompostgær* over madaffaldet – dette gentages hver gang du tilsætter madaffald til spanden (helst kun 1-2 gange i døgnet)

5. Sæt låget på spanden og vær sikker på, at låget lukker tæt. Pres evt. overskydende luft ud ved at presse midt på låget medens du løfter i et hjørne af låget. Jo mindre luft des bedre. Fermenteringen/syrningen foregår uden ilt.

6. Tap bokashivæske fra hver 3. til 5. dag. (bruges som flydende gødning til alle dine planter, ude og inde)

7. Når spanden er fuld skal den stå uåbnet i 14 dage og syrne færdig. Husk at tømme bokashivæske fra jævnligt. Nu kan du starte den næste spand op.

8. Efter 14 dage kan du grave det fermenterede/syrnede madaffald (bokashi) fra den første spand ned i jorden, f.eks. i et højbed og lade det kompostere færdig i løbet af 3 uger. Derefter har du en højkvalitets kompost til dine planter. Husk at grave så dybt, at du kan dække med et 7 til 30 cm tykt lag jord.

9. Hvis du ikke har mulighed for at grave det fermenterede madaffald (bokashi) ned i egen have, så lav evt aftaler med nogen som har denne mulighed og gerne vil have din kompost eller smid det ud til organisk affald i et lukket system, hvis du har del i en affaldssorteringsordning.

Specifikationer:

Spanden er fremstillet i EU af holdbart genbrugsplast og har et håndtag, et tætsluttende låg, perforeret indre bundplade og hane til tømning af gæringssvæske. Spanden er designet, så den egner sig til placering under køkkenvasken. Den er let at håndtere og bære, og rengøres i rent vand (uden sæbe).

  • Vægt: 3,5 kg
  • Størrelse: 27 × 32 × 39 cm
  • Volumen: 16 liter
  • Dybde: 27 cm
  • Bredde: 32 cm
  • Højde: 39 cm

Genbrug dit affald på en bæredygtig måde

At kompostere sit affald har man næsten altid gjort og med god grund. Det er godt for miljøet og vores planet, at genbruge alt sit organiske affald som: madvarer, haveaffald osv.
Ved at kompostere det, og så derefter kunne bruge det som gødning i sin have.

Ved at bruge kompost i sin have, får man et større udbytte af sine planter og blomster. Det tilfører ekstra næring til dine planter og du vil få en flottere og sundere have - helt uden kunstige tilsætningsstoffer.

Succesfuld kompostering

I princippet kan du lave en kompostbunke i din have, uden nogen form for beholder eller ramme. Men du vil med sandsynlighed komme til at opleve, at det lugter en smule fra din kompostbunke og det gør det, fordi det organiske materiale bliver nedbrudt. Hvis du vælger at lave en åben kompostbunke, er det vigtigt at den er placeret solrigt og holde det fugtigt.

Hvis du vil lykkes med effektiv kompostering, er det vigtigt at man holder det hele fugtigt, tilfører ilt og holder det varmt. Derudover er det vigtigt at det du kommer i din kompostbunke, er en blanding mellem haveaffald og køkkenaffald. Et godt råd er også at skærme af, så dyr, ikke har adgang til din kompostbunke. Oplever man alligevel udfordringer med komposteringen, kan man med fordel anvende kompostgær, som fremskynder processen.

Brug en kompostbeholder

Du kan også med fordel bruge en kompostbeholder. En kompostbeholder kan både være lukket og åben. En åben kompostbeholder, holder på komposten så det ikke bare ligger i en bunke, men der er samling på det. En åben kompostbehandler, kan laves selv eller købes i træ eller galvaniseret stål. Ved brug af en lukket kompostbeholder, holder den på fugten og varmen og så holder den rotter væk fra din kompostbunke. En lukket kompostbeholder sikrer at de organismer der sørger for komposteringen, trives rigtig godt.

Vi anbefaler også

Kompostgær
Bestseller

Kompostgær

Kompostgær 1 kg. pakke

Fra

59,95 kr.