Der findes et hav af blomstrende buske i forskellige farver og størrelser. Vi giver dig tre høje buske og tre lave buske, der alle har vist sig populære i de danske haver.
Findes der noget skønnere end store, blomstrende buske i haven? Prydbuske er populære, da de er forholdsvis nemme at holde, samtidig med at de tilfører haven en dejlig duft og et væld af smukke farver.
Prydbuske fås i mange forskellige størrelser, former og farver, og det kan være svært at få overblik over de mange planter. Derfor får du her 3 høje buske og 3 lave buske til haven.
Du finder hele udvalget af prydbuske her
Der findes mange lave prydbuske i smukke farver. Nedenfor har vi samlet 3 smukke blomstrende buske, der alle er populære i de danske haver.
Blåskæg 'Kew Blue' kendes på sine flotte, blålige blomster.
Smuk, løvfældende busk, der bliver op til 1 meter høj. Den blomstrer i august-september med flotte, blålige blomster, der afgiver en let krydret duft. Blåskæg skal gerne placeres i fuld sol for at få de bedste betingelser for at vokse.
Den flotte havehortensia fås i mange forskellige farver med blomster på 10-25 centimeter. Den blomstrer fra juli til september og bliver mellem 1-3 meter høj. Det er en fuldt hårdfør plante, der gerne skal placeres et sted, hvor der er sol eller halvskygge. Se alle hortensia her.
Blærespiræa 'Diablo' har purpurrøde, ægformede blade med hvide blomster.
Blærespiræa bliver mellem 70-80 centimeter høj og har en tætfyldt, velduftende blomst. Busken blomstrer allrede fra juni til sent ud på efteråret. Det er en fuldt ud hårdfør plante, der gerne skal placeres et sted i haven, hvor der både kommer sol og skygge. Se alle blærespiræa her
Vi har samlet tre høje buske, der alle har smukke blomster og giver skønhed i haven.
Det smukke træ bliver helt op til 3-5 meter højt og blomstrer fra april til maj med tulipanlignende blomster. Blomsterne fås enten i hvide, rosa eller rødviolette farver. På grund af temperatursvingninger lukker blomstringen om aftenen og i koldt vejr.
Der findes mange forskellige syrenarter både høje og lave. De høje syrenplanter kan blive helt op til 10 meter høj. Denne almindelige syren kan blive op til 7 meter høj og får lyslilla blomster i store toppe. Den trives bedst i sol eller i halvskygge.
Duftsnebolle er en stivgrenet busk, der bliver op til 3 meter høj. Den har smukke, hvide blomster, der fylder haven med en dejlig duft. Den placeres bedst i sol eller halvskygge.