Planlæg din køkkenhave i vintermånederne

En køkkenhave kan være mange ting.
Dine spiselige afgrøder kan indgå som en naturlig del af din have - men du kan også lave et separat område udelukkende til havens spiselige planter.
Er pladsen lille, vil du måske foretrække at dyrke krydderurter og andre spiselige planter i dekorative krukker tæt på køkkendøren, i stedet for  at inddrage større arealer til formålet.

I de større haver, kan du måske blive selvforsynende året rundt med alt grønt, men også i mindre haver kan der være stor økonomisk og kulinarisk værdi i at dyrke selv. Især afgrøder, som har en høj kilopris eller som hurtigt taber i kvalitet, når de opbevares på køl i supermarkedet, kan med fordel dyrkes i din egen have.

En plan for den nye køkkenhave

Når du planlægger at etablere en ny køkkenhave, skal du naturligvis spørge dig selv: Hvad vil jeg gerne dyrke? 
Men du skal også spørge: Hvad kan jeg med succes dyrke på det areal, jeg råder over? 

Intet er mere ærgerligt, end at have brugt en sommer på at kultivere noget, som aldrig rigtigt bliver til noget  - eller noget, som optog al pladsen, uden at give mere end der kunne spises på en enkelt eftermiddag.

Vælg afgrøder efter jordtype og beliggenhed, så du ikke får tørre, træede rødbeder på din lette sandjord hvor du i stedet kunne have haft masser af urter  - eller omvendt har basilikum og koriander, der dør på din kølige jord, hvor rodfrugter kunne have glædet sig over de gode forhold.
Er det første gang, du dyrker køkkenhave, er det som regel en god ide at starte småt med få og let dyrkelige afgrøder - og så udvide, når du har succes! 

Plant og så med plan

Havde du køkkenhave sidste år? Så er det nu, du skal revurdere udbyttet: Hvad fungerede godt? Hvad mislykkedes? Hvad skal gøres anderledes i år? 

Har du faste favoritter, skal de naturligvis også have plads næste år - men måske er der kommet en ny sort på markedet, der skal prøves af?
Har du rigelig plads, kan du introducere en helt ny afgrøde uden at bekymre dig. 

Råder du over få kvadratmeter, må der “lægges puslespil” med afgrøderne.
På den måde kan du have flere afgrøder efter eller mellem hinanden på det samme areal.
Du kan lægge hvidløg eller løg mellem jordbærrækkerne.
Du kan dyrke spinat og vårsalat mellem de høje grønkål og rosenkål.
Udnyt også den bare jord der opstår efter høst ved at så et nyt hold bladgrønsager eller sætte et hold vinterporrer.

Husk at du nemt kan udvide dit dyrkningsareal ved at vælge de høje afgrøder frem for de lave - så er der stadig plads til salaten, krydderurterne og jordbærrene nede ved jorden, mens stangbønner, høje ærter og rankende squash og græskar slynger sig om plantestativer i højden.

Havens ydre rammer - og de indre

En stor del af vore spiselige afgrøder foretrækker læ og lys. Der må gerne være vandrende sol i løbet af dagen med minimum 6 timers direkte sollys. 
Det betyder dog ikke, at du skal skrotte ideen om den spiselige have, hvis du primært har indirekte lys på grunden, men at du dog skal vælge dine afgrøder efter de forhold du har.

I din planlægning bør du overveje, om du vil lave permanente bede - eventuelt i kummer, kasser og lignende - eller om du vil have eet sammenhængende areal med lange rækker.

Vælger du permanente bede, kan du nemt arbejde omkring alle planterne uden at gå i bedet. Når du ikke går i bedet, bliver jorden ikke presset sammen  - det giver en bedre jord og et bedre udbytte.
Du kan også både så og plante tættere i et fast bed, hvor du ikke skal gå mellem rækkerne - Det gør lugearbejdet nemmere og mere overskueligt, når du kan tage ét bed ad gangen.

Laver du hævede bede i kummer eller kasser, så husk dog at smalle, høje bede bliver hurtigere tørre end brede, flade bede.

Mange er vant til at have køkkenhaven som eet sammenhængende areal med række på række af afgrøder, især hvor man tidligere har bearbejdet jorden med fræser.

Det er let og billigt at etablere et sådant område med rækker kan være nemmere at passe, hvis der kommer lange, tørre og varme perioder.
Sammenhængende arealer med rækker er dog bedst hvor man råder over mange kvadratmeter. Dyrkningsformen giver nemlig meget spildplads, fordi man nødvendigvis skal kunne færdes på arealet mellem rækkerne.
De tomme arealer giver også mere lugearbejde - det kan undertiden føles som om man altid er bagud. Jorddække med bark, halm, tang eller varmebehandlet kompost kan nedsætte behovet for både vanding og lugning.

Husk sædskiftet 

Nogle planter har det med at blive ramt af tilbagevendende sygdomme, hvis de hvert år skal vokse det samme sted. Derfor bør der foretages et såkaldt sædskifte - en rotation af de enårige afgrøder - for at forebygge angreb jordbundne sygdomme og skadevoldere. 

Tag et billede eller tegn en skitse af din køkkenhave, eller lav en lille notesbog, så du næste år kan planlægge, så og plante anderledes. 

Vedligehold din jord i køkkenhaven

Da jorden i en køkkenhave er altafgørende for udbyttet og sundheden af de afgrøder, som du kan høste, skal du passe på din jord.
Kan du undgå at fræse eller at træde i jorden, beskytter du jordstrukturen - til glæde for dine planters rodudvikling. 

Lad aldrig jorden stå tom.
Efterladte eller tiloversblevne plantedele af især ærter og bønner, kan med fordel hakkes i mindre stykker og efterlades på jorden i køkkenhaven, hvis ikke du skal bruge området til en senere afgrøde.
Sidst på sæsonen kan du også så deciderede dækafgrøder, som visner ned ved første frost og bliver liggende på jorden som “vinterdyne”.

Alternativt kan du give køkkenhavens bede et lille lag kompost eller jordforbedring  i efteråret. På den måde er jorden også dækket hen over vinteren og flerårige køkkenurter som f.eks. asparges, artiskok og rabarber beskyttes samtidig mod hård barfrost.

Til foråret rives de planterester, som ikke naturligt er optaget i jorden, bort med let hånd og en løvrive og bruges som jorddække over de første kartofler du lægger.

Gartnerens tip til køkkenhaven 

Notér dine succesoplevelser og skuffelser med de spiselige afgrøder, så du husker dem til næste år. Ikke alt kan lykkes altid, men vi kan undgå at gentage den samme fejl flere gange.
Det allervigtigste råd er dog: Husk at havedrømme!

Har du brug for hjælp til køkkenhaven?
Spørg gartneren - vi er fulde af gode råd og de er helt gratis!