Rhododendron er af gode grunde elskede haveplanter: De dejlige planter kombinerer på smukkeste vis det bedste fra havens blomstrende prydbuske med det bedste fra de bladbærende stedsegrønne planter.
Med de mere end 1000 forskellige sorter der er i produktion, er det næsten umuligt at give en kort beskrivelse af så artsrig og afvekslende en plantefamilie.
Rhododendron kan fås i alle tænkelige størrelser og former lige fra de ganske små og krybende over de buttede yakushimatyper til de kæmpestore gammeldags “jernhybrider” som endda tåler klipning med hækkesaks, hvis ikke du foretrækker at have dem som kæmpestore prydbuske - eller med tiden opstamme dem til små, flerstammede træer.

Der er tidligt blomstrende, sent blomstrende - og endda nogle sorter, der blomstrer flere gange. Og så er vi endnu ikke begyndt at tale om de mange forskellige bladformer, som gør surbundsbedet til havens perle, også i den del af året, hvor der IKKE er blomster.
Glem ikke de løvfældende rhododendron med deres sene blomstring,  kaprifoliaduftende blomster og de lysende efterårsfarver, som giver kontrast til det stedsegrønne - ekstra blikfang blandt alt det grønne.

Læs med og find dine yndlinge!

Kæmperne

De store rhododendron vil i løbet af en tiårs periode blive over 150 cm. høje og brede - måske endda helt op til 180-200 cm.Disse rhododendron ses ofte i større haver og parker - eller de anvendes som hæk omkring haven. Især de såkaldte “jernhybrider”  - ‘Catawbiense grandiflorum’, ‘Roseum Elegans’, 'English Roseum' og ‘Cunninghams White’ - lader sig klippe med hæksaks uden at det går ud over blomstringen.
Klip den dag, hvor den sidste blomst falder - så når planten at sætte fine nye skud i løbet af juni - og masser af knop, klar til blomstring næste forår.

De store

Mindre end de gamle kæmper - men stadig til at få øje på, er størstedelen af de såkaldt storbladede hybrider, som efter en tiårsperiode med vækst kommer op et sted mellem 100 og 140 cm. i højden - og ofte lige så meget i bredden.

I denne gruppe finder du sorterne med de virkeligt spændende farver - og ofte vil der være mere end een farve i blomsten: De store typer har tit meget fine ganetegninger  i blomsternes midte. Den flotte kontrastvirkning bliver størst, hvis planterne er beskyttet mod den hårdeste middagssol, ligesom også meget mørk blomst har gavn af let skygge.

Variationen i bladenes størrelse og form er stor i denne gruppe, da den rummer krydsninger mellem flere rhododendronarter.
Du vil sågar kunne finde typer med brogede blade i denne gruppe - ‘Goldflimmer’ med de fine limefarvede tegninger på bladets midte, og ‘Variegatum’ med tynde, sølvhvide rande på alle de mørkegrønne blade. 

De fleste er dog rent grønbladede - men sikken variation: Lige fra de smalle blade på ‘Graziella’ som slet ikke ligner rhododendronblade, over bladene på ‘Kokardia’ og ‘Grafitto, som fanger øjet med deres rødbrune bladstilke, over de runde blade på wardii-typer som ‘Brasilia’ og ‘Goldkrone’.
De blankeste blade finder du hos ‘Brigitte Insigne’ - de skinner som var de lakerede.

Se hele udvalget af storbladede rhododendron her

De lidt mindre

De lidt mindre rhododendron  - de, som efter en tiårsperiode har nået en højde på mellem 80 og 120 cm., opdeles normalt i to undergrupper, på grund af deres forskellige ønsker til voksepladsen: De hårdføre og ganske vindføre Yakushimanumhybrider  - og de lidt sartere Williamsianumhybrider, som blomstrer meget tidligt med ualmindeligt store, klokkeformede enkeltblomster.

Yakushima er en lille japansk ø, hvor klimaet i høj grad ligner det danske: regn og blæst, blæst og regn - og ind imellem stærkt solskin.
Er din have lysåben og måske lidt vindomsust, er det derfor de såkaldte Yak-typer, du skal kigge efter.

Planterne beskytter sig selv mod frost og udtørring af unge skud med et fint sølvhvidt eller lysebrunt filtlag, som dog vaskes væk af regn, når bladene er fuldt udviklede.
Kun på bladets underside bliver det siddende og fungerer da som insektafskrækkende middel: ingen vil have munden fuld af filt - heller ikke de sugende insekter! 

Blomsterne på Yakushimanumhybriderne changerer i en række af yndige farvenuancer gennem blomstringsperioden, da knopperne altid er mørkere end den åbne blomst - og unge blomster er mørkere end de ældre. Dette er især synligt hos planter med kraftigt farvede blomster, som 'Fantastica'  

I modsætning til Yakushimanumhybriderne, som intet har imod lidt blæst eller direkte sol, står Williamsianumtyperne bedst i læ og ganske let skygge, især for morgensolen. De store klokkeformede blomster springer tidligt ud, og kan svides af en kold og ubarmhjertig morgensol - så sæt dem, hvor solens stråler rammer lidt senere på dagen, eller hvor lyset filtreres gennem en let trækrone. 

På denne måde får du glæde af blomstringen gennem en hel måned - og derefter kommer et “ekstranummer”, når de nye blade folder sig ud: blanke som lak, og tonede i de fineste røde eller bronzefarvede nuancer.

Helt udenfor nummer er sorten ‘Elizabeth Red foliage’ som højdemæssigt tilhører denne gruppe, uden dog at være relateret til hverken williamsianum eller yakiushimanum.
Elizabeth har den største blomst af dem alle - knaldrød og stor som en hawaiiblomst - og hun blomstrer undertiden to gange om året.
Mellem de to blomstringer får vi et spændende ekstranummer, da alle plantens nye blade er mørkt rødbrune, når de foldes ud - en flot kontrast til de ældre blade - og til de øvrige grønne blade, som ses i rhododendronbedet.

Alle disse, lidt mindre rododendron, har generelt en smuk, afrundet vækstform og bliver lidt bredere end høje. De kan bruges i mindre haver, som mellemgruppe i større rhododendronbede - eller som forgrund til store, gamle rhododendron, som måske er blevet lidt “barbenede” med tiden.
De er også dejlige i blandede surbundsbede sammen med f.eks. pieris, andromede og lyng.

De små

De laveste og mindste rhododendron er typisk småbladede dværgformer  - men der findes også helt lave, næsten krybende former af storbladede rhododendron, de såkaldte repens-former.

 Repens-formerne har alle sammen store, mørkerøde blomster og en tæt, lav og bred pudeformet vækst. De afviger fra hinanden i bladenes form og i vinterknoppernes udseende, som kan være mørkegrønne eller mørkt rødbrune.

De småbladede opdeles efter bladenes karakter og kan være helt stedsegrønne, eller delvist stedsegrønne. Disse sidstnævnte kaldes for japanske azalea.
Japanske azalea tåler klipning med hækkesaks, og kan derfor anvendes som kant, bunddække eller lave hække. De klippes lige efter endt blomstring og bryder hurtigt med nye, friskgrønne blade. Efter midsommer dannes de mange små nye blomsterknopper: klar til næste forår.

Det “delvist stedsegrønne” er de japanske azaleas overlevelsesmekanisme i hård frost eller stærk tørke, hvor der kan være fordele forbundet med at skulle ernære færre blade. Helt op til 35% af bladene kan kastes i nødstilfælde - men straks den kritiske periode er overstået, sætter planten påny masser af fine, små blade.

Repens- og stedsegrønne dværgformer vil gerne stå et lyst sted - især typerne med grålige eller duftende blade, er glade for lys -, mens de japanske azalea også kan klare sig og blomstre under mere skyggefulde forhold.

De løvfældende

De løvfældende rhododendron kendes også under navnet haveazalea eller under deres hybridnavne, f.eks. knaphill-,  luteum- og mollis-typer.
De står, som navnet også siger, ganske uden blade om vinteren, og fravælges af denne grund ofte, når det første surbundsbed skal anlægges - og det er faktisk synd!

De løvfældende har nemlig noget, som ingen andre rhododendron har - de gyldne nuancer.
Creme, gul og gylden. Orange som en appelsin eller lysende cinnoberrød.
Selv de rosa haveazalea har en varm, fersken- eller lakserosa tone i deres ualmindeligt smukke, tragtformede blomster med de lange støvdragere, som giver blomsterne et eksotisk udtryk.

-Og haveazalea kan mere end dét: De kan dufte! På en lun sommerdag, kan duften mærkes langt væk - som den fineste parfume, blandet med kaprifolia.
Blomstringen er sen - først omkring grundlovsdag åbner blomsterne sig - alene af den grund, er de en oplagt farsdagsgave til en haveelskende far. 

Han vil så kunne glæde sig dobbelt over gaven - for når de kolde aftener kommer i september-oktober, tænder haveazaleaerne bål: De smukkeste efterårsfarver i alle de gyldne og røde nuancer du kan forestille dig, som på samme måde fremhæver de stedsegrønne og selv fremhæves af kontrasten.
Væksten er slank og opret, undertiden lidt etagedelt. Der bliver sagtens plads til en løvfældende rhododendron blandt de øvrige. Måske endda flere?

Blev du bidt? 

Det er svært ikke at forelske sig i rhododendron, så det er helt forståeligt, hvis du nu er nødt til at have et surbundsbed i haven - læs artiklen her, hvis du er ny i surbundsbedenes verden, så kommer du godt fra start.

Du er også velkommen til at spørge gartnerne - vi er fulde af gode, gratis råd, også til surbundsbedene!