Hvordan kan det være, at surbundsplanterne i nogle haver kan sættes direkte i jorden og gro, mens de andre steder, lige så stille går til?
Rhododendron og andre surbundsplanter er nogle af de smukkeste prydplanter vi kan plante i haverne - men de stiller krav til voksestedet for rigtigt at trives.
Hvordan gør vi og hvilke krav er det, der skal opfyldes, for at det skal lykkes hjemme i DIN have?

Surt show

Rhododendron tilhører lyngfamilien, selv om det ikke er umiddelbart indlysende, når man ser planterne.
At kende deres familiemæssige tilhørsforhold, giver dog et fingerpeg om, hvilke jordbundsforhold der skal til, når de skal trives i haven: jorden skal nemlig være veldrænet - og kemisk sur.
Ikke sur som i “våd og leret jord” som lyngfamiliens medlemmer SLET ikke bryder sig om - men sur på samme måde som eddike og citronsaft er det: lav pH. 

Rhododendron og de andre planter i lyngfamilien -pieris, andromede, pagodebusk, blåbær, tyttebær, tranebær, bjerg-te og mange flere, kan nemlig ikke optage næringsstoffer, hvis ikke jordvæsken er kemisk sur. De dør lige så stille af næringsmangel, hvis ikke de får det så surt, som de ønsker sig det.

Den rette jord - og den rette mængde

Af denne grund planter man ofte i ren, langfibret spagnum eller i særlig surbundsjord, hvis ikke man bor på en jordbund, som naturligt er veldrænet, let og sur.
Regn med, at en middelkraftigt voksende surbundsplante skal have mindst 80 liter spagnum i sit plantehul, gerne mere.
Mindre går ikke an - så er der ikke plads til at roden kan  udvikle sig. 

Dværgsorter og japanske azalea kan klare sig med omkring 50 liter, lyng med lidt mindre - men spar ikke på den korrekte jord, hvis du ønsker at dit bed skal blive “selvkørende” i en længere årrække.
Bland ikke spagnum eller surbundsjord op med din eksisterende jord.
De naturligt forekommende jordbakterier nedbryder spagnummen, hvis de får mulighed for det - de kan nemlig ikke skelne mellem den dyrt indkøbte spagnum, som du gerne vil beholde, og andre døde plantedele, som du gerne vil have nedbrudt til muld.

Den eksisterende jord må derfor graves væk og anvendes et andet sted i haven, når du vil have et surbundsbed. Alternativt kan du lave dit surbundsbed ovenpå jorden, som et hævet bed. Herved er du også helt sikker på, at der ikke kommer til at stå vand i bunden af plantehullerne, som det kan ske på svær eller dårligt drænet jord, når du blot graver et plantehul.

Det med vandet

Når du køber jorden til dit surbundsbed - i poser eller bigbag - vil du opleve, at jorden er overordentligt tør ved modtagelsen. Jorden presses for vand i forbindelse med pakningen, for at kunne transportere den nemmere, og jorden kan være så tør ved modtagelsen, at den reelt kan trække vand ud af planternes rodklumper, hvis du planter direkte i den.
Du skal derfor vande jorden op, før du planter i den.

Mindre mængder kan vandes op i posen, ved at skære et kryds i emballagen, lægge haveslangen deri og lade den løbe lige så stille, til jorden har suget alt det den kan. Ved større mængder er det nemmere at hælde jorden op i en trillebør og fylde vand i, så jorden kan suge det nødvendige - f.eks. mens du drikker kaffe.
Nu kan du lave dine plantehuller, eller udforme dit bed og gøre klar til det hyggelige arbejde: plantningen af de bestilte surbundsplanter.
Hvad skal du tænke på, når planterne ankommer?

Pak ud

Når du modtager dine planter og skal pakke dem ud, skal du være opmærksom på, at grenene på planten ikke hænger fast i hinanden, da de let vil knække, hvis de hænger fast i noget. 

Derfor bør du sikre dig, at hele plantetoppen er fri fra andre planter inden du trækker den op. I nogle tilfælde kan det være en fordel at skære emballagen op, så planterne kan trækkes forsigtigt ud af siden.
Når du har fat i planterne, kan du samtidig vurdere, om de trænger helt akut til vand: hvis potten føles let i forhold til toppen - så skal du vande dem med det samme.
Stil de enkelte planter i et fad eller en trillebør med vand i bunden, og lad dem suge det de vil i løbet af en halv times tid.

Når planterne er vandet op, kan du plante - hvis du har tid nu.
Planterne bør plantes hurtigst muligt efter modtagelsen, da det kan være svært at holde dem jævnt opvandet i potterne - og endnu sværere, hvis de er på klump.

Uanset, kan der jo altid komme noget på tværs for planteplanerne: Så må du stille dine planter et sted med læ og halvskygge, indtil du har tid.
Husk, at de skal vandes også i ventetiden. Er vejret varmt, skal de måske endda have vand både morgen og aften.

Sådan planter du surbundsplanterne

Jorden er vandet op - også i de dybere lag. Hvis kun overfladen er fugtig, må du vande igen inden plantning.
Planternes rodklump er vandmættet - ellers gør du det nu:
Planternes klump eller potte sænkes under vand i 30 min., så de kan suge alt det vand de vil.

Så er det op af potten og ned i den nye, dejlige surbundsjord.
Planten skal stå midt i plantehullet, så der er masser af spagnum/surbundsjord både under klumpen og til siderne. Plant kun så dybt, at der er 2 cm. spagnum over potteklumpens overflade.
Har du købt planter på klump, skal der 2 cm. spagnum over klumpen - det plejer at passe med, at alt lærred inkl. knuden er dækket. Fjern endelig ikke jutelærredet om klumpen - der hjælper planten med at holde sammen på rødderne.

Træd til med let vægt, så du er sikker på, at jorden slutter til om rodklumpen. Fyld op, hvis der herefter mangler jord. Vand let igen og se, om jorden synker. Hvis den gør, må du fylde på igen.

Når planterne gror

Surbundsjord og især den rene, grove spagnum, er let gennemtrængelig for vand, hvilket også betyder, at den nemt bliver tør igen, selv efter et længerevarende regnskyl.
I modsætning til lyng, der som etablerede planter nemt klarer en tør bund i længere tid ad gangen, ønsker de bladbærende medlemmer af “Familien Lyng” - rhododendron af enhver slags, men også pieris, andromede, pagodebusk, bjerg-te og hele familien af blåbær, tyttebær og tranebær vil have jævn tilførsel af vand: de må aldrig soppe, og de må aldrig blive helt bundtørre.

Husk derfor dit surbundsbed i tørre perioder, også om vinteren: de vintergrønne og stedsegrønne surbundsplanter fordamper vand fra bladene hver dag året rundt, når det blæser eller solen skinner - eller begge dele. Det vandtab må du hjælpe planterne med at dække. 

Læg f.eks. en siveslange ud i bedet, når du etablerer det. Så kan du efterfølgende vande uden at overvande - og uden vandspild. Siveslangen giver vandet dråbevis nede i rodzonen - i nøjagtigt det tempo, som planterne kan optage det i.

De fleste surbundsplanter, rhododendron især, har nemlig tynde og små rødder i en kompakt rodklump: de kan ikke som træer, f.eks. sætte rødder langt ud og ned, for at få fat i vand, der måtte ligge længere nede.
Selv en gammel, meterhøj og -bred rhododendron har sjældent større rodklump, end at du kan flytte den i en trillebør.

Det er derfor ikke underligt, at surbundsplanter - og rhododendron i særlig grad - kan få brug for din assistance med vandslangen, hvis vejret er varmt, tørt eller blæsende.
Især i perioden under og efter blomstringen, når store blomstertoppe eller nye, fine skud skal ernæres, er der brug for vand ved rødderne.

Gødning?

Surbundsplanter er som udgangspunkt ret nøjsomme, hvorfor det ikke anbefales at bruge kraftige kunstgødninger, men i stedet vælge organisk baserede surbundsgødninger, som også kan vedligeholde den ønskede surhedsgrad i jorden.
Der gødes i reglen to gange årligt - inden blomsterne for alvor folder sig ud - og efter endt blomstring, hvor planten har brug for næring til at danne årets nyvækst.

Rigtig god fornøjelse med dit nye surbundsbed - har du brug for hjælp eller gode råd til sammensætningen af bedet, så spørg gartnerne! Det er helt gratis og vi er fulde af gode ideer.

Har du endnu ikke fået købt din rhododendron? Så tag et kig på vores store udvalg