Hvordan planter man slyngplanter?

Slyngplanter og andre, der ved rankende vækst eller klatrerødder, slyngtråde og hæfteskiver, er villige til at klatre på hegn, mure, espalierer og stativer er evigt populære i haverne, da de hurtigt kan forvandle terrasser, altaner eller små hjørner i haven til frodige, grønne åndehuller.
De klatrende planter grå vægge grønne, grimme hegn smukke, de kan skabe et levende loft over terrassen eller danne portal gennem haven på en pergola.

Men før man kan få sit ønskede resultat, skal de modtages hos dig - og plantes korrekt.
Læs med her og bliv klar til alt det frodige, slyngende!

Se hele udvalget af slyngplanter her

Ved modtagelsen 

I vækstperioden er mange slyngplanter er særlig skrøbelige.
De unge skud er sprøde som asparges og tynde som tråde. Derfor er det vigtigt at være forsigtig med dine planter, når du får dem hjem. 

Pak planterne ud af indpakningen 
Når du får planterne hjem, skal de pakkes ud af kassen. Vi har meget erfaring med nedpakning af planter, så derfor kan dine planter være tæt pakket. Du kan skære papkassen op, og forsigtigt få fat i potterne. 

Stil planterne i skyggen
Planterne skal stilles et beskyttet sted, gerne i skyggen og i læ, så de ikke tørrer ud, inden de kommer i jorden. 

Hold planterne fugtige
Indtil dine slyngplanter skal plantes, er det vigtigt, at de vandes let og holdes fugtige, så de får de bedste betingelser for at vokse i haven.

Gør jorden klar 

Inden du planter - og det uanset, hvilke planter det er - skal du sørge for at jorden velegnet til de pågældende planter, at den er løsnet godt og at der ikke er vandstandsende lag i bunden af plantehullet - ler, traktose, støberester eller lign.

For at øge jordens indhold af muldstoffer og gøre den luftig og bekvem, anbefales det at blande Champost Jordforbedring i den eksisterende jord i forholdet 1 del jordforbedring til 2-3 dele havejord.
Er jorden meget leret, kan du med fordel også tilsætte et par skovlfulde vasket sand/grus: Det er alfa og omega, er der er godt dræn i området, så at ikke dine nye slyngplanter drukner i den våde sæson.

Det allervigtigste er næsten, at du planter rette plante på rette sted - en blåregn i skyggen og en efeu i sol og gennemtræk, er aldrig så lykkelige som de planter, der får opfyldt deres krav tiltilværelsen.

Grav et plantehul 
Når du graver dit plantehul i den klargjorte jord, skal det ikke være for lille - måske du alligevel har overset noget i bunden af hullet - det opdager du nu, når du graver dybt.
Skal du plante tæt på en mur kan du med fordel rykke cirka 50 cm ud, da jorden ofte er ualmindeligt tør, hvor mure og eventuelle tagudhæng standser nedbørens vej til plantens rødder.
Selv da, må du regne med, at planten ved muren har brug for hjælp i form af regelmæssig vanding gennem mindst to hele vækstsæsoner, før rødderne er så langt ude, at de selv kan nå noget af den naturlige nedbør.
Hold øje med tørkeindekset: Det er altid hårdere at vokse langs en solvarm mur, hvor fordampningen er større og mængden af tilgængeligt vand er mindre.

Fyld nu plantehullet op med vand, stil samtidig din nye slyngplante i en underskål med vand  - og gå ind og hold en velfortjent kaffepause, mens både planten og jorden omkring plantehullet suger vandet til sig.

Af med potten! Når du planter, så er det vigtigt at være forsigtig, så de små, sprøde nye skud ikke knækker.
Sker det alligevel, så vokser der naturligvis nye ud - men det er SÅ ærgerligt at have købt en plante på 60 cm og så omgående knække de 30 cm af, allerede inden den kom i jorden.
Endnu værre er det da, hvis den sprøde Clematis knækker i rodhalsen og nu er 0 cm høj.

Tag derfor altid potten forsigtigt af. Placér håndfladen på pottens top med fingrene omkring plantens rodhals. Vend pottens på hovedet og lirk forsigtigt potten af.
Nu kan plantes sænkes ned i plantehullet.

Vand igen?  Ja, når du har plantet dine nye slyngplanter, skal de have vand igen - herved skylles jorden til omkring rodklumpen, så der bliver god kontakt mellem rødder og jord. Hvis jorden falder sammen, har der været et hulrum - så må du fylde lidt på igen, så hele rodklumpen er dækket.
Husk, at slyngplanter kan vokse mange meter på et vækstår, hvis ellers de får det som de vil. For hver gang din plante er for våd eller for tør, sinkes etableringen og planten bliver på sigt modtagelig for svampesygdomme som fx meldug.
Vand derfor regelmæssigt og efter planternes individuelle behov - husk, at der er mere tørt og ofte også mere varmt langs en mur, som opvarmes af solen. I perioden fra april til ultimo juli, kan der især på unge planter ses meget stor vækstmæssig gevinst ved at gøde med en organisk gødning en gang om måneden.

Behold stokken
Langt de fleste slyngplanter bliver leveret med en eller bambusstokke i potten, som de har snoet sig op om, eller er blevet bundet til. Lad stokkene sidde ved planten - du risikerer at brække nye skud, hvis du forsøger at sno dem ud for at fjerne stokkene - næste år, når din plante er nået langt op i espalieret, rionettet, pergolaen eller dækker en hel kvadratmeter mur - SÅ kan du forsigtigt liste stokkene ud, om nødvendigt kan du klippe stokkene i korte stykker først, så du kan få dem ud uden at skade planterne.
 

At binde eller ikke at binde..? 

Slyngplanter benytter sig af forskellige metoder, når de vokser til vejrs og en eventuel opbinding til stativ, skal tilpasses efter planternes natur. Læs mere her, om hvordan de enkelte planter vokser

Planter, som klatrer med hæftehår, hæfterødder eller sugeskiver klatrer selv, hvis blot de har en flade at klynge sig til: Et raftehegn, et plankeværk, en mur. Alt der er mindre glat end en rude, vil de hæfte til - og selv ruden, vil de gøre deres bedste for at finde fodfæste på.
Undertiden vil man se, at de vælger at krybe langs jorden den første sæson og SÅ går det pludselig stærkt opefter.

Skal de selvhæftende planter etableres i et rionet, et espalier eller lignende åben konstruktion, må man derfor hjælpe dem: De unge skud må løbende flettes ind i gitterværkerne, til de til slut dækker det hele - og herefter kan de klippes med håndsaks, eller med hækkesaks efter behov.

Andre planter kommer til vejrs med slyngtråde eller ved at sno og dreje deres unge skud og bladstilke om alt de rører ved. 
De kan derfor ikke vokse op ad flader, hvor der ikke er noget at slynge sig om. De kræver et net, et espalier, et nedløbsrør, et træ med sidegrene eller et system af udspændte wirer, hvis ikke de blot skal sno sig om sig selv og hinanden i et forgæves forsøg på at nå op til himlen.

Og så er der jo "snyderne" - dem der i virkeligheden slet ikke klatrer. Slyngroserne, vinterjasminen - og de ganske få staudeagtige clematis, som ikke kunne sno sig, om så deres liv afhang af det.
I naturen ville disse planter støtte sig til omgivende træer og buske og kile deres unge, buede grene fast i grenvinkler og på den måde kan den komme opad. I haven hjælper vi dem ved at binde disse skud til espalierer, pergolaer, hegn og rosenbuer, indtil de har "fat".
I planternes verden, skal de, der vil op, også nok komme det, for alle kneb gælder.

Fandt du rette plante til rette plads? Ellers   Spørg gartneren