Når du har plantet dine slyngplanter gælder det om at passe dem korrekt, så de får gode betingelser for at vokse sig store og flotte.
Denne artikel giver dig gode og brugbare råd til, hvordan du passer dine slyngplanter korrekt. Få svar på spørgsmål som:
Du kan se hele udvalget af slyngplanter her
Der findes et væld af forskellige slyngplanter. Hvordan slyngplanterne skal beskæres afhænger af, hvilken sort det er.
For langt de fleste sorter gælder det dog, at planterne skal beskæres i det tidlige forår. Det gælder blandt andet kaprifolier, vedbend, vinterjasminer, tobakspibeplanter, blåregn, træmorder og rådhusvin. De kan dog også beskæres lige efter blomstring i august-september.
Generelt er det vigtigt at du følger anvisninger på etikken, så din plante bliver beskåret korrekt.
Vinplanter beskæres i det tidlige forår. De skal som hovedregel beskæres ind til nogle få store grene. På den måde vil de danne nye sideskud, hvor de senere vil danne frugt på.
Når det drejer sig om klematis, står det frit for, om du vil beskærer planten eller ej. Beskærer du ikke din klematis, skal den nok blomstre fint alligevel. Omvendt, beskærer du din klematis “forkert” vil planten i værste fald blot springe et års blomstring tid over, hvorefter den vil blomstrer ekstra flot året efter.
Læs mere om, hvordan du beskærer din klematis korrekt her.
Generelt vokser slyngplanter meget allerede fra det tidlige forår og hen over hele sommeren. Det er derfor en god idé at gøde dem med almindelige NPK gødning.
Giv planterne 2-3 gange i fra marts til juni og også et par gange i august. Det vil give dine planter de bedste betingelser for at vokse sig store og flotte.
De første par efter du plantet dine slyngplanter, er det vigtigt, at du vander dem godt. Ofte er slyngplanter placeret op af husmure eller ved roden af andre planter, hvilket alt sammen er tørre områder, der kræver ekstra meget vand.
Hvor ofte du skal vande dine planter afhænger af, hvor god din jord er til at holde på fugten, og hvor meget vand der kommer foroven.
Som hovedregel bør du vande planterne én gang ugentligt i rigelige mængder. Det er bedre at vande meget få gange end at vande lidt mange gange. Sjatvander du, risikerer du at vandet ikke kommer helt ned i jorden. På den måde vil rødderne tvinges til at søge opad, hvilket i sidste ende vil skade rodnettet på planten.
Planter i god vækst, og som får rigeligt med næring, er i mindre risiko for at blive ramt af sygdomme og angrebet af skadedyr.
Generelt er slyngplanter ikke specielt udsatte for sygdomme. De kan dog angribes af meldug-svampe, som kan sprøjtes væk med almindelige meldug midler.
Derudover kan slyngplanter sjældne gange blive ramt af visnesyge. Et svampeangreb, der gør at skud eller tilmed hele planten visner ned til jorden. Tegn på visnesyge kan være, hvis planten bliver brun eller sort. Det tager ikke nødvendigvis livet af planten, men klip hurtigt de grene af, som er visne.
Har du brug for råd til haven? Spørg gartneren