Sådan passer du dine slyngplanter

Som du allerede ved og som du kan læse om i artiklen "Op ad stopler og ned ad vægge" er en slyngplante ikke bare en slyngplante.
Alle planter skal passes efter deres natur - de skal have det lys, den næring og den varme de kan lide - og med slyngplanter er der en ekstra ting at skulle forholde sig til: De klatrer og slynger de sig på forskellige måder og kræver derfor forskellig beskæring, opbinding og pasning for at præstere deres bedste.

Undertiden præsterer de måske endda så godt, at du gerne vil begrænse dem en lille smule - men naturligvis uden at det skal gå ud over blomstringen, de smukke blade og den harmoniske vækstform!

Sådan beskærer du slyngplanter

Til at begynde med, kan det jo dårligt gå for stærkt med at få dækket espalieret, pergolaen eller det døde træ, men før eller siden kommer vi til punktet, hvor der skal beskæres.
Beskæring sker altid af hensyn til os mennesker - ikke af hensyn til planterne. De klarer sig alle glimrende uden beskæring. Men vi skal jo altså kunne være her, og så må saksen frem!
Hvordan beskærer vi bedst? Det kommer an på, hvilken slyngplante det drejer sig om!

Beskæring af vinplanter
Vinplanter beskæres både om sommeren, mens de vokser - og om vinteren, inden saftstigningen begynder.
Vinterbeskæring
Sommerbeskæring (og valg af sorter)

Beskæring af Clematis
Clematis opdeles i 3 forskellige beskæringsgrupper, og hvilken gruppe de er i, afhænger af hvornår de danner deres blomsterknopper - og dermed hvornår de blomstrer.
Læs her, hvordan netop dine clematis skal beskæres

Beskæring af blåregn
Blåregn kan ligesom vinplanter beskæres både sommer og vinter.
Læs mere her

Beskæring af kaprifolia
Kaprifolier trives fremragende uden beskæring.
Undertiden også næsten for fremragende i forhold til naboplanterne eller den plads som vi har besluttet at planten må have til sin rådighed - I så fald tåler de alle en let beskæring. De sorter, som vi har for blomstringens skyld, kan studses moderat efter endt blomstring, mens den vintergrønne blot kan studses når behovet opstår.
Læs mere her

Beskæring af klatrehortensia
Klatrehortensia tåler selv en ganske hård beskæring, men siden de udelukkende blomstrer på gammel gren, kan hård beskæring medføre år helt uden blomster.
Det bedste er derfor at klippe med omhu, inden planten bliver for stor.
Bemærk hvor dekorative de afklippede grene er - brug dem evt i en buket eller en dekoration!

Beskæring af de slyngplanter, vi ikke har for blomsternes skyld
jo, jo - de findes jo også. Efeu, vildvin, rådhusvin og i et vist omfang også den vintergrønne kaprifolia, hvis blomster er meget lidt iøjnefaldende, kan vi blot klippe når behovet opstår.
Skal formen på beplantningen være helt stram og skarp i profilen, kan det være nødvendigt at "klippe pandehår" et par gange om året, men det er også hurtigt gjort, da alle de nye skud er bløde og nemme at klippe i, både med hækklipper og med håndsaks.

Hvor meget gødning skal man give slyngplanter?

Generelt vokser slyngplanter meget allerede fra det tidlige forår og hen over hele sommeren. Det er derfor en god idé at give især yngre planter noget at leve af. Giv en organisk gødning og giv planterne 2-3 gange i løbet af vækstsæsonen - fx hver den første i måneden fra første april og til første juni.
Har du rigtig travlt - og passer du planterne med vand i passende mængder, kan de i reglen også godt tage lidt fra i juli. 

Hvor meget vand skal slyngplanter have? 

Hele den første vækstperiode - måske endda også den næste - er det vigtigt, at du vander dine slyngplanter godt. Vi vil jo gerne have frodighed, vækst og blomster - og de mange meter, som fx en Humleranke skal vokse på et enkelt år, kommer ikke af ingenting!
Ofte er slyngplanter placeret op af husmure eller ved roden af andre planter, hvilket alt sammen er tørre områder, der kræver ekstra meget vand. 

Hvor ofte du skal vande dine planter afhænger af, hvor god din jord er til at holde på fugten, og hvor meget vand der kommer foroven.  Der skal vandes "efter behov" og det behov er der kun dig til at vurdere - men generelt holder det gamle gartnerord stik: Sjatvanding er pjatvanding.

Hvordan undgår jeg, at mine planter får sygdomme?

Planter i god vækst, og som får rigeligt med næring, er i mindre risiko for at blive ramt af sygdomme og angrebet af skadedyr. 

Generelt er slyngplanter ikke specielt udsatte for sygdomme. De kan dog angribes af meldug-svampe, som kan sprøjtes væk med almindelige meldug midler.

Derudover kan slyngplanter sjældne gange blive ramt af visnesyge. Et svampeangreb, der gør at skud eller tilmed hele planten visner ned til jorden. Tegn på visnesyge kan være, hvis planten bliver brun eller sort. Det tager ikke nødvendigvis livet af planten, men klip hurtigt de grene af, som er visne. 

Har du brug for råd til haven?  Spørg gartneren