Julen har bragt velsignet frugt..

Og du kan dyrke mange af de klassiske julelækkerier i din egen have, helt uden særlige hensyn!
Ja, du kan IKKE nå det til i år - men der kommer en jul efter denne!
Du kan godt nok ikke dyrke vanille, kanel - eller kryddernellikerne til gløggen - men kunne det ikke være hyggeligt at dyrke de julelækkerier, som KAN dyrkes i egen have og komme direkte fra julehaven til julemaven?

Nødder og mandler

Hasselnødder, valnødder og mandler er naturlige bestanddele af julens skåle med guf - og bestanddele i juleslik som marcipan (mandler) og blød nougat (der laves af ristede hasselnødder og sukker)
Brændte mandler og nødder er nok noget nemmere at gå til end netop marcipan og blød nougat - og du kan lave dem helt traditionelt blot med en sprød skal af karamelliseret sukker, eller du kan tilsætte lidt “spænding” til juleslikket med nogle få chiliflager i sukkeret.

Både valnødder og hasselnødder er fuldt hårdføre og lette at dyrke i haven.
Hasselnødder er udprægede fremmedbestøvere, så du skal have to forskellige sorter i haven, hvis ikke nogen i nærheden har en hasselbusk stående et sted - troldhassel med de dekorativt snoede grene er også en mulighed som bestøver. De storfrugtede hassel “gør gengæld” så godt de kan - så din troldhassel kan også komme til at sætte frugt! Troldhassels nødder er små, men velsmagende.
 Valnød er delvist selvbestøvende og vinden klarer arbejdet med transport af pollen fra hanrakler til hunblomster. Er der et sted i nærheden en anden heldig haveejer der har et valnøddetræ, vil man dog ofte opleve en væsentligt større frugtsætning.

Både hasselnødder og valnødder kan opbevares koldt og luftigt i månedsvis efter høst - fx i kartoffelsække ophængt under spærene på loftet. Alternativt kan du gøre kort proces og knække dem alle sammen med det samme og fryse kernerne ned. Så bevarer de den unikke smag som friske nødder har og som er meget langt fra de tørre nøddekerner fra supermarkedets poser.

Mandler har “dobbelt skal” fordi den søde, spiselige mandel reelt er kernen inde i stenen i en underlig, grøn og dunet frugt, der ligner en umoden fersken - og ikke uden grund: fersken og mandel er så tæt beslægtede, at de kan danne afkom. "Barnet" af denne forening er den såkaldte ferskenmandel som har små, men søde mandler inde i kernen og som anses for værende lidt mere hårdfør end selve den “ægte” sødmandel.
Begge typer af frugt bør dog plantes i drivhus eller på et tilsvarende lunt og beskyttet sted, hvis du rigtig skal vælte dig i mandler om nogle år.

“Chestnuts roasting on an open fire..”

Ristede kastanjer smager af jul - og du kan dyrke dem selv!
Træerne er fuldt hårdføre i danmark og de franske sorter er storfrugtede og ikke helt så voldsomme i væksten som vilde, frøformerede spisekastanjetræer kan være.
Husk på, at spisekastanjer er mest frugtbare, når der er mulighed for fremmedbestøvning - så måske også en af naboerne kunne have lyst at plante et kastanjetræ?
De lækre kastanjer kan ristes i ovnen eller over gløder - skær et kryds i toppen af kastanjerne, for at de ikke skal eksplodere i varmen - og blot spises som de er med salt til og en lille smørklat, måske et glas rødvin.
Du kan også bruge kastanjerne i bagværk på samme måde som du ville bruge nødder - eller på engelsk vis anvende kastanjer som en del af fyldet i julens stegte kalkun. Kastanjerne er også delikate i en sød pure, der kan bruges som smørepålæg eller ingrediens i kager.
I så fald skæres en slids i skrællerne og herefter koges de og pilles, som man ville pille en mere genstridig kartoffel. De er herefter klar til videre forarbejdning, hvis ikke du kommer til at spise dem alle sammen undervejs!

Julens æbler

Ildrød Pigeon er det klassiske lille, røde juleæble - lige velegnet som slikæbler, som pynt på juletræet ophængt i tynde guldsnore, som fyld i juleanden, som ingrediens i en frisk vintersalat - eller bagt med marcipan i midten, hvor kernehuset sad. Pigeonæblet har naturligt en frisk og lækker æblesmag med et lille tvist af marcipan i eftersmagen, så hvorfor ikke udnytte dét til en dejlig juledessert?

Foretrækker du et mere syrligt æble som fyld i anden (til krydret æblesmør - og til julefrokostens æbleflæsk) anvendes normalt Belle de Boskoop eller den unikke danske sort Ingrid Marie, der også er et lækkert spiseæble: en frisk og dejlig pause i alt det søde sukkerstads.
Alle tre sorter er ganske let dyrkelige og plages sjældent af sygdomme. De er derfor velegnede til havebrug, hvor du kan dyrke dem helt uden sprøjtning.
Æblerne bør plukkes før fuld modenhed, for bedst at bevare den gode spisekvalitet til juledagene - er der flere end du kan spise, kan du lade de overskydende hænge som dekorativ julepynt på træet, til glæde for øjet og for havens fugle!

Og julens svesker!

Putter du også svesker i juleanden? Eller laver juleslik med “fordrukne” svesker, der har ligget i madeira før de pakkes ind i marcipan og overtrækkes med chokolade?Lav rigeligt af sveskerne - de kan ligge og vente i et lukket glas så længe det skal være (eller så længe du kan lade dem være) og kan indgå i nødberedskabet til en dag der kommer uventede gæster og du i løbet af ti minutter kan byde på en lille lækker svesketrifli blot med en blomme, en knust makron og en klat flødeskum!
Sveskeblommer har en karakteristisk dråbeform og i det meget søde og faste frugtkød gemmer sig en lille, smal sten, der ofte brækker spidsen af ved maskinel udstening (derfor advarslen på poserne med udstenede svesker der “kan indeholde sten eller dele af sten”)
Når du selv udstener, kan du gøre det i dit eget tempo og være helt sikker på, at der ikke gemmer sig grundlaget for en potentiel tandskade et sted i det bløde, søde, sukatfarvede frugtkød.
Blommerne tørres i en dehydrator, hvis du råder over en sådan - ellers i ovnen ved 80 grader i cirka 6 timer. Hvis ikke du tørrer dem, kan de ikke suge så meget af kødsaften fra anden - eller af den lækre spiritus du hælder over dem i glasset!

Flæsk

Ja, ikke æbleflæsket, eller det stegte med persillesovsen - men det sukkervendte bløde, vingummiagtige slik, som kun købes og spises i julen.

Dét kan du også selv dyrke - eller i hvert fald grundingrediensen til det: Kvæderne
De gule, dunede og duftende pæreformede eller æbleformede frugter (og deres små kugleformede japanske slægtninge, der ikke er meget større end bordtennisbolde) indeholder en stor mængde pektin, som er dét, der ellers købes i små poser til at stivne marmelade eller gele med og det er pektinet der gør at du kan lave “frugtflæsk” af kvæder hjemme i dit eget køkken - helt uden gelatine og kunstige smagsstoffer.

Udgangspunktet for frugtflæsk er mos af kvæder, som koges møre i ganske lidt vand og derefter moses gennem en si og tilsættes sukker i vægtforholdet 1:1.
Herefter koges mosen under helt svag varme og med regelmæssig omrøring, til den skifter farve fra gullig til rødlig. Nu kan du hælde frugtmosen op i en flad form eller bradepande, der er smurt med en smagsneutral olie - og så skal du bare vente. Når mosen er kold og fast, kan du skære dit frugtflæsk i passende mundrette stykker og trille dem i perlesukker. De knapt så velformede stykker må naturligvis spises under processen!
I Spanien kendes frugtflæsk som dulce de membrillo og i Frankrig kaldes den lækre konfekt for cotignac - kær slik har mange navne!

Kirsebærsovsen

Den lækre kirsebærsovs er jo ikke til at undvære på julens risalamande (eller i den julede cheesecake) - men hvilke kirsebær er det egentlig, der skal bruges?

Det er de såkaldt “sure kirsebær” eller vilde fuglekirsebær, ikke de store, søde spisekirsebær, som mister alt, alt for meget af kirsebærsmagen ved opvarmning og som slet ikke har den marcipanagtige aroma, som fx kendes fra de dyrt indkøbte Amarenakirsebær.

Du kan imidlertid nemt selv dyrke bærrene - og du kan for så vidt også tilberede dem, så de får smag som Amarena’erne, hvis det er den type kirsebærsovs du foretrække.

I så fald skal bærrene udstenes, mens du koger en sukkerlage med lidt citronskal eller citronsaft i. Er du rigtigt old school husmoder, kan du også knække stenene med en nøddeknækker og koge de små kerner med i sukkerlagen for at give ekstra mandelsmag til sovsen. Si dem fra, inden du forsigtigt varmer bærrene igennem i siruppen.
Bærrene må ikke koge i smadder, men skal blive bløde og safte lidt.
Læg nu bærrene i skoldede glas og kog sukkerlagen ind til en tyk sirup, som hældes over bærrene. Er sirup og bær ikke så sorte, som de købte bær?
Det skal du ikke være ked af - det er blot, fordi du ikke har tilsat farve.
Antocyaner fremstilles kunstigt til brug i fødevareindustrien, men stammer oprindeligt fra mørke frugter som fx mahoniabær og aroniabær - kirsebærrene smager imidlertid mindst lige så godt, når de er røde, som naturen skabte dem!

Rigtig glædelig jul fra havenisserne på Plantetorvet! Husk, at du altid selv kan bestemme leveringsdato, når du køber hos Plantetorvet - og at vore gartnere altid er klar til at hjælpe dig!
 - skriv blot til os, det er helt gratis!