Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Ud af skoven - ind i haven! Småblomstrende Clematis på visit

Skovranke er  betegnelsen for de småblomstrende typer af Clematis.
Der er tale om skovplanter, der fra naturens hånd vokser med rødderne i skygge og toppen i sol, som de slynger sig op af de høje træer i skoven. Skovranker vokser vildt i hele europa og den type af skovranke som vi oftest ser i den danske natur er Clematis vitalba, som har fundet sig godt til rette, selv om den oprindeligt er en indvandrer fra Nordamerika.  Der er dog mange gode grunde til at invitere skovrankerne indenfor i haverne, for de er sunde, hårdføre, blomsterrige, letdyrkelige - og populære hos havens insekter og fugle. Hvad kan vi forlange mere?

Almindelig Skovranke

Clematis vitalba

Clematis vitalba får tusindvis af små, hvide blomster i perioden juli-september.

Clematis vitalba er indført til Danmark, hvor den efterfølgende har naturaliseret sig.
Den kan ofte ses i skovlysninger og krat, hvor den kraftigt voksende slyngplante kan dække store arealer med sine lange, slyngende grene, der kan blive helt op til 10 meter lange.

Vitalba har meget små, hvide blomster med lange støvdragere og en let og fin duft. Blomstringen løber fra juni til september og er så rig, at du på blomstringens højdepunkt dårligt kan se plantens grønne blade.  Efterfølgende dannes masser af sølvskinnende, små frøstande, som i løbet af vinteren bliver hvide og dunede, hvorfor planten blandt andre populærnavne også galdes gammelmandsskæg.
Klematis vitalba hører til beskæringsgruppe 3 og tåler derfor ganske hård beskæring, hvis det er nødvendigt at indskrænke den livskraftige plantes udstrækning.
De kan klippes hårdt tilbage fra sen vinter til tidligt forår.


Bjergskovranke

Clematis montana

Bjergskovranke er ikke overraskende hjemmehørende i bjergområder. De stammer fra flere områder af Asien, lige fra Afghanistan til Taiwan - men er overraskende hårdføre, sunde og let dyrkelige i danske haver.
De er dejligt kraftigt voksende og meget tidligt blomstrende - ofte allerede sidst i april ser man de første rosa eller (sjældnere) hvide blomster i smuk kontrast til de nyudsprungne blade, der sædvanligvis har et bronzefarvet eller næsten kobberrødt skær.
Flere af montana-typerne har duftende blomster - dejlig, sød og vanillelignende. Efter endt blomstring ses dekorative sølvfarvede frøstande.

Clematis montana hører til beskæringsgruppe 1 - dem, der slet ikke kræver beskæring.
De blomstrer på gamle skud (sidste års vækst) så i det omfang du vil beskære, skal det ske når blomstringen slutter og inden væksten for alvor går i gang: Så når de at sætte lange, nye skud, der kan være blomstringsdygtige næste år!

Italiensk Skovranke

Clematis viticella

Italiensk Skovranke. Ja, så ved vi, hvor dén kommer fra!
I det danske klima udvikler de sig fint, men er af en mere spinkel og forsigtig fremtoning end de to førnævnte skovranker: små fine blade, små tynde skud - og små yndige blomster i lang tid.
Blomstringen er nemlig ganske sen og starter typisk ikke før i juli. Til gengæld bliver den ved til og med september måned. De små blomster har ofte overraskende lange stilke og kan endda plukkes ind til en lille buket.
Italiensk skovranke hører til beskæringsgruppe 3: De klippes godt og langt tilbage i det tidlige forår inden væksten rigtigt starter. På denne måde får man frisk grøn vækst helt nede fra bunden - og masser af blomst i eftersommeren.
En del af de italienske fryser også deres top om vinteren - og så er der jo SLET ingen årsag til ikke at skære den tilbage.


Alpe Skovranke...og dét der ligner

Clematis alpina

Klematis alpina får de fineste, nikkende klokkerformede blomster i farverne lilla, blå og lyserød.

Alpeskovranken er hjemmehørende i europa - som navnet siger: i alpeområderne.
Deres blomster er ualmindeligt karakteristiske: klokkeformede, nikkende - næsten som små akelejeblomster!
Den minder udseendesmæssigt meget om en anden hårdfør skovranke, nemlig Clematis macropetala, som stammer fra Sibirien, nordvestlige Kina og Mongoliet -skal du se forskel på dem, skal du ind og tælle kronblade i blomsterne. Dem med flest kronblade er macropetala-typerne.

Ser du blot på de grønne blade og på vækstformen, er de stort set identiske: Væksten er spinkel og fin og bladene er lysegrønne og fjersnitdelte. Når efteråret kommer, får de gule høstfarver.
 Alpeskovranke trives bedst i halvskygge og bør ikke plantes i fuld sol - og du kan også roligt gemme beskærersaksen væk!

Både alpina og macropetala hører nemlig til beskæringsgruppe 1 - dem, der slet ikke kræver beskæring.
De blomstrer på gamle skud (sidste års vækst) så i det omfang du vil beskære, skal det ske når blomstringen slutter og inden væksten for alvor går i gang: Så når de at sætte lange, nye skud, der kan være blomstringsdygtige næste år!



Guldskovranke

Guldskovranken er på visit fra bjergegne i Indien og Kina og lyser op i efterårshaverne med deres lysende gule små klokker, der er overraskende vejrresistente. Selv langt ind i oktober, ses de små "guldklokker" højt til vejrs i havens træer, eller på espaliererne. Kigger du ind i klokkerne, ses en fin lille kost af rødbrune støvdragere. I takt med at de enkelte blomster visner, så dannes der meget smukke frøstande, som først er sølvfarvede, senere hvide og dunede.

Guldskovranken tilhører gruppe tre, og tåler derfor hård tilbageskæring i det tidlige forår, før væksten starter. Den starter væksten sent, men klatrer fortrøstningsfuldt til vejrs med spinkle, lysegrønne skud, der snor sig om alt indenfor rækkevidde.


Ikke kun vi mennesker nyder de hvide, dunede frøstande  på skovrankerne.
Havens fugle plukker "ulden" af og bruger det som isolerende materiale i rederne i vinterperioderne, ligesom de også gerne spiser frøene som en lille snack
Undertiden tabes et frø undervejs og spirer frem til en ny clematis på et uventet sted.
Især vitalba er flittig på området. De små frøplanter kan nemt luges væk, hvis du ikke har brug for flere skovranker - men du kan også flytte dem til et mere egnet sted eller forære til en haveven, som også gerne vil have skovranker i haven.
Nysgerrig efter mere? Læs vore artikler om de mange andre, spændende slyngplanter du kan dyrke i haven!