Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Det kan du forvente af din nye hæk

Det er ikke uden betydning, om du har købt hæk i potte, med en klump jord om roden eller med bare rødder. Det har indflydelse på, hvor hurtigt din hæk vokser sig stor og tæt. 

Denne artikel giver dig den nødvendige viden om hæk i potte, med klump og som barrod, så du ved præcis hvad du kan forvente af din nye hæk og ikke mindst, hvad du skal gøre for at give hækken de bedst mulige betingelser for at vokse sig stor og tæt.  

Er du stadig på udkig efter ny hæk? Så tag et kig på vores store udvalg af hækplanter.

Hvad kan du forvente af din nye hæk? 

Når man køber hæk, kan man enten vælge at købe hækken som barrod, klump eller med potte. De forskellige typer har indflydelse på, hvor hurtigt hækken vokser, og hvordan de skal håndteres.

Hæk som barrod

Har du købt barrods hækplanter, vil planterne ikke have jord omkring rødderne. 

De graves op hos dyrkeren i efteråret, når de er gået i dvale og opbevares køligt og fugtigt, indtil de skal plantes. Barrodshækplanter er billigere end planter med klump og potte, da de både er nemmere at håndtere og fylder mindre på lageret og i transporten.  

Når hækplanterne har bare rødder, tager det dog typisk længere tid for dem at etablere sig og vokse sig tætte. Du skal derfor vente lidt længere tid på det ønskede resultat, men med tiden vil hækken vokse sig ligeså stor, flot og sund som de andre.

Barrodshækplanter er en smule mere følsomme over for udtørring. Derfor er det vigtigt at du stiller planterne i skyggen, når du modtager dem. Desuden skal de holdes fugtige indtil de skal plantes, men dyp dem ikke i vand, da det vil fjerne det tynde, beskyttende jordlag på rødderne.

Hæk med klump

Hækplanter med klump plantes direkte i din have sammen med den medfølgende jord omkring rødderne. Plantens rodnet er allerede etableret i klumpen og kan vokse videre med det samme. 

Det vil derfor ikke tage lige så lang tid for hækken at vokse sig stor og tæt som en barrods hækplante. Ofte, så er klumpplanter også større og kraftigere end barrods-hækplanter er. Det vil sige, at du kan købe planter som er i fuld højde fra starten.

Hækplanter med klump er større og derfor er de også tungere at arbejde med. 

Dog er du sikret en færdig hæk umiddelbart efter plantningen og det tager måske kun 2-3 år for hækken om at vokse sig flot og tæt. 

Hækplanter med klump er ikke ligeså følsomme over for udtørring. 

De skal dog stadig stilles i skyggen ved modtagelse og holdes fugtige. Når du skal løfte hækplanter med klump, er det vigtigt at tage fat i klumpen og ikke i selve planten. 

Hæk i potte

Rødderne på hækplanter dyrket i potte har de mest optimale betingelser for at vokse videre, når de plantes, da rodnettet ikke bliver forstyrret i forbindelse med en opgravning, som det bliver ved borrodsplanter og klumpplanter.

Hækplanter i potter kan skaffes og plantes året rundt, hvilket er en fordel hvis du ikke lige nåede at sætte hæk i den normale sæson. 

Det er da også denne variant, der er dyrest, da den er mere tidskrævende at dyrke for producenten. Med hækplanter i potte kan du ligesom klumpplanter forvente en færdig hæk umiddelbart efter plantningen. 

Læs mere om, hvad du skal være opmærksom på ved modtagelse af planterne.

Har du brug for råd til haven?  Spørg gartneren