Magnolia - øverst på ønskesedlen!

Magnolia! Dén kender vi alle - det smukke lille flerstammede træ, der i forårsperioden fortryller os alle ved sine store, tulipanlignende blomster, oftest i blegrosa nuancer, står øverst på mange nye haveejeres ønskesedler.
Ikke mange overvejer, at magnolia er en levende antikvitet med en ganske “primitiv” blomst set med evolutionære øjne, men opbygningen af magnoliaens blomst har været uændret i tusinder og tusinder af år.

Magnolia kan groft sagt - og aldeles uvidenskabeligt - deles op i typer efter formen på deres blomster, som kan være tulipanformede, skålformede eller stjerneformede.

De tulipanformede er de mest kendte og anvendte i danske haver, men både stjerne-, bægre- og skålformede blomster er også et bekendtskab værd.
Udvalget af magnolia er skiftende, da nogle sorter kun produceres i mindre mængder. Derfor er det altid en god idé at holde øje med de forskellige varianter på markedet. Se det øjeblikkelige sortiment HERog læs med herunder om de spændende små træer!

Tulipanblomstrende magnolia 

De tulipanblomstrende magnolia findes i et utal af sorter - og hvert år kommer nye på markedet. Klassikeren over dem alle er Magnolia x Soulangeana, som i ældre haver er et fantastisk blikfang, når den har nået sin fulde størrelse. 

I maj inden løvspring lyser den op med hundredvis af store, let duftende rosa til rosahvide  “tulipaner” på de nøgne grene. Efter endt blomstring står træet diskret med sine store, lysegrønne blade indtil eventuelle frugtstande dukker op, som mærkelige små knaldrøde “drueagurker” mellem bladene - undertiden ledsaget af en lille efterblomstring, hvis der efter højsommeren kommer en periode med både væde og varme.

Ind imellem ses også store eksemplarer af 'Nigra' som har endnu større blomster, der i knop er meget mørk gammelrosa, næsten magentarøde, men som på kronbladenes inderside er rosahvide.

Forståeligt nok har de tulipanformede blomster også fanget øjet på mangen en planteskolegartner, botaniker og forædler, hvorfor der er lavet mange navnesorter, hvor Magnolia x soulangeana har bidraget med sine arveanlæg og hvor man har skabt både purpurrøde, gammelrosa og sågar gule tulipanblomstrende sorter.

Til de mindre haver er 'Susan' den mest anvendte, da den får en begrænset størrelse, har stor og kraftigt farvet blomst og ofte er meget blomsterrig allerede som ung plante.

Stjerneblomstrende magnolia 

Sorter og arter med stjerneformede blomster er mere hårdføre og let dyrkelige end de, der har tulipanformede og burde i virkeligheden være “begyndermagnolien” til de nye haver, hvor forholdene endnu ikke er optimale.

De stjerneblomstrende er de allerførste til at blomstre, og bør plantes i læ et sted hvor de ikke rammes af den første morgensol, da disse vilkår vil forlænge blomstringen og du undgår svidninger på randen af de yndige, duftende “stjerner”

Stjernemagnolia er den rene art, som bliver et lille buttet træ/en meget stor og rund busk. Den har dannet nogle få sorter med større og mere fyldte blomster - og sågar en sort med sart og yndigt lyserød blomst.
Stjernemagnoliaen er med succes indgået i en række artshybrider, kaldet Loebneri-magnolia (eller Loebners magnolia efter forædleren) som er storblomstrende, men stadig med stjerneformet blomst. De har arvet stjernemagnoliaens hårdførhed, men  bliver slankere, højere  og mere træagtige at se til end den buttede stjernemagnolia.
Både den rene art og Loebner’s hybrider kan være de rene skyer af hvid eller rosa allerede i april.

Gode sorter er Leonard Messel med rosa blomst og 'Merrill' med rent hvide blomster, men undertiden finder man også den fine sort 'Wildcat' eller den stærkt rosa 'Georg Henry Kern'. 
Til den lille have eller den store krukke er den ægte Stjernemagnolia en oplagt kandidat med sin kompakte vækst og utroligt rige blomstring.

Skålformede blomster  

Skålformede blomster ses ikke hos så mange magnolia - men typisk hos det såkaldte Åkandetræ - et mindre træ med flere stammer og bred vækst, som på mange måder adskiller sig fra de klassiske magnolia. 

Dens blomster er yndefulde, nikkende, hvide skåle med rød midte og blomsterne fremkommer over en lang periode i juni-juli-august. Efter endt blomstring ses mange røde frugter, som også hos denne art er lysende røde og ligner krumme drueagurker- uspiselige, men dekorative.

Lige midt i mellem!

Endelig har vi den japanske magnolia - Magnolia kobus - som ikke vil lade sig kategorisere indenfor de tre typer.  I april starter den nemlig ud med tulipanformede knopper på de nøgne grene. Knopperne åbnes til meget store, let duftende blomster, som først er bægerformede, siden stjerneformede - og hvide som sne.
Den bliver et større og mere opret voksende træ end de øvrige i familien og tåler mere vind end sine slægtninge.

Hvor vil den gro?

Magnolia er skovtræer, og trives bedst i dyb, muldrig og veldrænet jord, gerne uden for højt et indhold af kalk. Magnolia kræver læ for at udvikle sig harmonisk og undgå vindskader på blomster og blade. De foretrækker lys eller meget let skygge og tåler som unge ikke konkurrence fra græs, der helt kan sætte plantens vækst i stå.

Vær sikker på, at jorden og voksestedet er egnet til din magnolia. Grav et stort plantehul - mindst dobbelt så dybt og bredt, som rodklumpen og undersøg jorden du graver op. Er den af ringe kvalitet, bør du overveje jordforbedring eller decideret udskifte jorden på et større område. 

Drænet på voksestedet skal være godt - afprøv ved at hælde vand i bunden af plantehullet og observér om det af sig selv trækker ned og forsvinder. Ellers må du have løst dét problem, så ikke din unge magnolias rødder går til i stående vand i vinterperioden.
Plantevejledning ses her, bemærk også afsnittet om de farlige konkurrenter, da unge magnolia er meget følsomme over for konkurrence fra især græs.

Magnolia med klump, bør plantes udenfor vækstsæsonen. Planter i potte kan plantes i alle frostfri perioder, blot der ikke er for varmt og tørt. Efterårsplantning er generelt at foretrække., da vejrguderne ofte hjælper med vandingen i denne periode: Unge magnoliatræer må ikke mangle hverken næring eller vand - og de må aldrig skulle konkurrere med græs eller ukrudt om næringen.

Særligt i de første par år, kan udtørring sætte planterne meget tilbage, da de store blade fordamper en del vand. Vær derfor omhyggelig med grundvandinger efter behov gennem vækstperioden. 

Gødning bør ikke foretages senere end juli, med mindre der anvendes en decideret efterårsgødning. Derfor er gødning ikke nødvendigt ved efterårsplantning - men det følgende forår bør der, nøjagtigt som ved forårsplantning, gødes i april, maj og juni.

Beskæring af magnolia?

Beskæring af magnolia foretages sjældent og er absolut ikke nødvendigt for plantens trivsel.
Let opstamning eller formning af planten ved bortskæring af uheldigt placerede grene kan foretages i vækstperioden. Er nogle af grenene beskadiget eller syge, er det også i vækstperioden, at disse kan beskæres.
Skær eller sav ved den naturlige grenkrave, så grenen fjernes ved sit udspring. Du bør ikke beskære din magnolia i den bladløse periode - men ind i mellem fristes man jo af at afskære en gren eller to til vasen, og det går også nok!

Vinter med magnolia

Løvfældende magnolia plantet i bede behøver ingen vinterdækning - se selv, hvor fint og loddent "vintertøj" knopperne har på. De klarer sig sagtens.
Stedsegrønne typer, der undertiden ses i handlen, bør derimod vinteropbevares et sted, hvor temperaturen er kølig og så konstant som muligt. Rødderne i potten kan skades af gentagne gange at bundfryse og tø.
 Har du en lille magnolia i krukke? Så skal der også tages særhensyn: Læs mere her om vinterens udfordringer for krukkeplanterne - og hvordan vi hjælper dem frelst igennem!