aaa

Magnolia i haven 

Magnolia er opkaldt efter den franske botaniker Pierre Magnol.  Magnolia er mindre træer, langsomt voksende og oftest flerstammede. Magnolia findes både i stedsegrønne og løvfældende typer. De stedsegrønne bryder sig ikke om det danske klima.

De har store smukke blomster i rosafarver. På grund af temperatursvingninger lukker blomsterne sig ofte om aftenen og i koldt vejr.  Med få undtagelser bærer magnolia blomsterne på nøgne grene og først efter endt blomstring ses de store matgrønne blade. 

Af og til ses frugter på magnoliatræerne. Disse er dekorative, men uspiselige og rummer orangegule eller røde frø, der ved åbning hænger i fine, silkeagtige tråde.  For optimale vækstmuligheder plantes magnolien i en kalkfri, muldrig, men veldrænet jord. Jord der er kold, stiv og leret med dårligt dræn, får planten til at gro dårligt og gør den mere modtagelig for svampeangreb. 

Planten placeres i lys til halvskygge og i læ for alle vinde. Tåler som ung ikke konkurrence fra græs. Planten tåler beskæring, men vær forsigtig med sav og saks da man let kan ødelægge den naturlige grenbygning. I senvinteren kan man afskære grene til fremdrivning i stue eller vinterhave, men kun på ældre eksemplarer af planten.

Magnolia kender vi alle - den store busk - eller det smukke lille flerstammede træ, der i forårsperioden fortryller os alle ved sine store, tulipanlignende blomster, oftest i blegrosa nuancer, står øverst på mange nye haveejeres ønskesedler.
Ikke mange overvejer, at magnolia er en levende antikvitet med en ganske “primitiv” blomst set med evolutionære øjne, men opbygningen af magnoliaens blomst har været uændret i tusinder og tusinder af år.

Magnolia kan groft sagt - og aldeles uvidenskabeligt - deles op i typer efter formen på deres blomster, som kan være tulipanformede, skålformede eller stjerneformede.
De tulipanformede er de mest kendte og anvendte i danske haver, men både stjerne-, bægre- og skålformede blomster er også et bekendtskab værd.