Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Guide til succesfuld plantning af bøgehæk

Har du bøgehæk eller skal du til at plante bøg? Så læs vores komplette guide til bøg, hvor du læse om alt lige fra plantning til pasning af din hæk.

Bøgehæk er nok en af tidens mest populære hække i de danske have, og det er der en grund til. Bøg er hårdføre planter, der naturligt trives godt i det danske klima, og som ikke kræver meget vedligehold eller pasning. 

Selvom bøg er nøjsomme planter, så er der nogle gode råd blandt andet omkring plantning og etablering af en ny bøgehæk, som er vigtige at følge og som sikrer, at din hæk får de bedst mulighed betingelser efter plantning. På den måde vil du kunne nyde en tæt, flot og sund hæk år efter år.

Artiklen er delt op i to overordnede emner - før plantning af bøgehæk og efter plantning. Du blandt andet læse mere omkring:

  • Plantning af en ny bøgehæk - hvad skal du være opmærksom på og hvordan planter du korrekt
  • Vedligeholdelse af etablerede hække
  • Gødskning og vanding af bøgehække
  • Klipning af nye og gamle bøgehække

Før du planter bøgehæk - værd at vide

Bøg er nøjsomme planter og stiller normalt ikke de helt store krav. Dog, så er bøg en skovplante, og det betyder, at der alligevel er en række forhold, som bøg ikke trives under. For at få de bedst mulige resultater med en ny bøgehæk, så er det derfor en god ide at tage bestik af forholdene, der er på det sted, hvor bøgehækken skal plantes.

Her kan du læse mere omkring de forhold, som er vigtige at undersøge, før du vælger at plante bøgehæk, samt hvordan du kan kompensere eller udbedre forhold, der ikke er optimale for plantning af bøg, og hvordan du vælger de korrekte planter.

Barrod, klump og potte - hvad er forskellen?

Du kan vælge planter i mange størrelser og udformninger. De 3 mest normale produktvarianter for hækbøg er:

  1. Barrods bøgehæk-planter
  2. Bøgehækplanter med klump
  3. Pottegroede bøgehæk-planter

Sådan anvender du Barrods bøgehæk-planter

Barrodsplanter sælges i forskellige størrelser - fra 20 - 30 cm højde og op til planter på 180 m. i højden. Højden er målt lige over jorden og til plantens top.  Det er typisk de lidt mindre planter, der etablerer sig hurtigst, og som har lettest ved at komme i vækst. Barrodsplanter er typisk mellem 2 og 5 år gamle, når de sælges.

Sådan anvender du de forskellige størrelser:

  • Til pur anbefaler vi planter i størrelserne 30-50 cm. og 50-80 cm.
  • Til almindelige hække anbefaler vi størrelserne 50-80 cm. eller 80-120 cm.
  • Til reetablering og til hække, der skal have et færdigt resultat allerede efter plantningen, anbefaler vi 120 cm barrodsplanter eller de større klump og potte planter.

 

Hvornår planter man bøgehæk? 

Hvornår du skal plante din bøgehæk afhænger af, om du har købt bøgehækken som barod, i klump eller potte. Generelt gælder det dog for alle, at de kan plantes de fleste af årets måneder, så længe jorden ikke er frossen eller så længe, der ikke er hedebølge eller kraftig tørke. 

Tidspunkt for plantning af barrod og klump bøgehæk. 

Både barrods bøgehæk og klumpplantersælges som en sæsonvare. De kan ofte købes og plantes i perioden uge 40 til og med uge 26.

Før i tiden, så var det en regel, at bøgeplanter ikke graves op og plantes før d 4 november og den regel hænger stadig ved. Når planterne i løbet af efteråret hærder af, så sker det på baggrund af blandt andet nætternes minimumstemperaturer osv. Det betyder, at planterne, når hvilen er induceret, kan klare en normal dansk vinter. Denne modning og afhærdning er i naturen normalt først færdig i november. 

Graves planterne op, før at denne afhærdning har fundet sted, kan den manglende afhærdning give tørkeskader og vinterskader.

I ”gamle” dage kom planterne altid direkte fra marken, eller havde været opbevaret på kølehuse, hvor man ikke var i stand til at holde væksten i dvale. Derfor kan man finde flere steder, hvor man fraråder forårsplantninger. Men bliver planterne leveret fra frysehus, vil man ikke opleve disse problemer. Dog kræver en senere forårsplantning mere vanding – jo senere, jo mere vand.

I dag, så er denne regel dog overflødig og bøg kan næsten plantes året rundt. Plantes der barrodsplanter, så er planterne taget op af jorden allerede fra oktober og lagt på frysehuse, hvor at afhærdningsprocessen sættes i gang. Her kan planterne ligge i dvale indtil maj måned året efter, uden at det giver problemer i forhold til afhærdningen

Tidspunkt for plantning af pottegroede bøgehækplanter.

Disse er ikke en sæsonvare og kan købes og sælges hele året igennem, så længe der vandes i tørre og varme perioder.


Sådan opbevarer du bøgehækplanter, indtil du skal plante 

Skal planterne stå længere end en uge fra modtagelse til plantning, skal de ”slås ned”. Dette gør du ved at grave en rende og sætte planterne i den, så rødderne bliver dækket med jord og derved er beskyttet for kulde, varme og udtørring.

Mulden trædes til, og så er planterne sikret i lang tid. Når hækken plantes, er det nemt at tage et bundt op af gangen og plante løs. Det er vigtigt at der ikke kan komme luft til rødderne.

Barrodsplanter leveres i bundter i lukkede papir-termo sække, der mindsker udtørringen. I sækkene kan planterne holde sig i op til en uge, hvis de står et skyggefuldt sted. I første del af november skal de dog plantes inden for nogle få dage efter modtagelsen.

Klumpplanter må ikke stå i mere end 24 timer, før de enten plantes eller slås ned, da rodklumpen er særlig sårbar for udtørring.

Sådan skaber du en god jord til bøgehække

Nøglen til succes med bøg ligger primært i at skabe de korrekte jordforhold for bøgeplanterne. Her kan du læse mere omkring, hvilke forhold bøg trives bedst under samt, hvordan du kan udbedre problematiske forhold og dermed give din bøgehæk de bedst mulige betingelser.

Symbiosen med svampe

Mange plantearter hjælper i naturen hinanden. Sådan et venskabeligt forhold kaldes for 'Symbiose'. Bøg er en af de plantearter, der i har et symbiotisk forhold, men i dette tilfælde er det med en svampeart, der lever nede i jorden.

Disse svampe er naturligt forekommende i blandt andet skovbunden, hvor de igennem uendelig mange år har opbygget et makkerskab med forskellige plantearter. Svampe kan nemlig ikke selv lave fotosyntese, da de ikke indeholder de små grønkorn. Grønkorn er dem, der bevirker, at grønne planter er grønne, og at bladene er i stand til at optage solens stråler og omdanne dem til sukkerarter. I bytte for sukkerstoffer, så bruger svampene deres enorme underjordiske rodnet til at opsamle næringsstoffer og vand fra jorden, som den så giver tilbage til planten, i bytte for sukkerarterne.

En god symbiose med svampefloraen fra skoven kan flerdoble rodens evne til at optage næring og vand samt beskytte mod dårlige svampe. I skove findes disse svampearter næsten over alt, men i en nyetableret have er sagen dog en anden. Her vil disse symbiosesvampe kun findes i begrænset omfang. Derfor så gælder det for os om at tilføre jorden disse mycorrhiza-svampe, og det kan du gøre med eksempelvis Mycoplant Bio Plante Aktivator

Bio Plante Aktivator ligner en almindelig gødningsgranulat. Det bruges ved, at man tilfører det i forbindelse med plantningen. Granulatet blandes i jorden, og så snart at granulatet er i jorden, vil de små svampesporer, der er i granulatet, begynde af vokse og gå i kontakt med planternes rødder. En pose med 5 kg. rækker til ca. 25-30 meter hæk.

Vi anbefaler ikke at hente muld i skoven, da risikoen for at tilføre haven utilsigtede skadevoldere som bl.a. den berygtede honningsvamp er stor, ligesom mange skove er fredet eller privatejet. Her må man ikke bare hente blade eller jord.

Jorden må aldrig være tung og  våd

Den største skadevolder for bøgehække, er en tung og våd jord, og det er ofte også dette, der resulterer i dårlig vækst og døende planter.

Plantes bøgehækken i en tung eller vandmættet jord, vil der være meget lidt ilt til rødderne, og planterne vil svækkes eller dø. Bøg vokser fra naturens hånd af, i en dybmuldet og porøs skovbund, og her er der masser af ilt i jorden. 

Det betyder også, at plantes bøgeplanter på en meget sandet og næringsfattig jord, så kan det også påvirke væksten og resultere eksempelvis dårlig vækst. 

I langt de fleste tilfælde, så kan en tung, fugtig jord eller en meget sandet jord sagtens forbedres og gøres optimal for bøgeplanter - det kaldes for jordforbedring.

Du kan forbedre jorden på flere måder:

Du kan vælge at bruge én af produkterne ovenfor eller kombinere flere af midlerne med hinanden. Brug dog maximalt 1/3 af hver i forhold til den totale mængde af jord.

Jordforbedring af sandet jord

Er jorden meget sandet kan med fordel tilføre en lerholdig muld som eksempelvis harpet muld. Jordforbedring kan også bidrage til mere organisk materiale i jorden, samt en øget evne til at tilbageholde vand.

Jordforbedring af leret jord

Der er flere gode måder at lave jordforbedring på lerede jorde. Den anbefalede metode til jordforbedring på lerjorde er, at der iblandes cirka 1/3 jordforbedring, samt 1/3 sand i jorden

Spagnum kan også anvendes, men kun  fed jord, og den skal være af en grov struktur min. 20 mm. Anvend maximalt 1/3 af den samlede volumen, der blandes i jorden. Meget vigtigt at planternes rødder ikke står i rent spagnum, men at spagnummen kun bruges til at forbedre jordstrukturen.

Er jorden meget kompakt, kan du vælge at skifte al jorden ud med hækmuld, som er skræddersyet til plantning af nye hække.

Værd at vide før du bruger kompost fra genbrugsstationerne

Anvender du kompost fra genbrugsstationen, skal du være sikker på at kende kvaliteten. Hvis de ikke kan dokumentere en vis renhed og komposteringsgrad af deres kompost, anbefaler vi ikke at benytte dette, da du kan risikere at tilføre ukrudtsfrø, snegleæg mv. Der kan ligeledes være store svingninger i indholdet af næringsstoffer og bruges kompost fra genbrugsstationen ikke med en vis forsigtighed, kan det svide især nyligt plantede planter.

Sådan skal du bearbejde jorden

Er der en fed, leret muld, der hvor bøgehækken skal plantes, kan renden komme til virke som et badekar, hvor vandet har svært ved at trænge ud i den mere sammenpressede jord uden for renden.

Denne badekareffekt kan også forekomme, hvis de omkringliggende arealer skråner ned mod renden eller endnu værre, hvis der er et stort flise areal, der har fald mod renden. 

Det er let at modvirke denne badekars effekt allerede i forbindelse med plantning af hækken. Her er det en fordel, at planterenden graves minimum i dobbelt dybde. Bunden af renden fyldes op med løst materiale som småsten eller andet, der kan sikre, at vandet kan trænge væk. 

Kan det lade sig gøre, kan der med fordel graves render vinkelret på planterenden i arealets faldretning og fylde disse op med sten og grus.

Traktose

Traktose er et udtryk for, når en jord er komprimeret i de nedre jordlag og traktose kan være svær at konstatere ved en overfladisk gennemgang. 

En jord med traktose er trykket sammen, så regnvand kun i ringe grad kan trænge gennem, men vil i stedet stå længe som pytter, hvilket betyder, at jorden er næsten uden ilt og dermed umuligt for plante rødder at leve i.

Når der bliver gravet op til fx planterender/plantehuller, er jorden løs og vandet trænger derhen og plantehullet omdannet til et badekar. Derfor giver traktosen misvækst og død for næsten alle planter i haven, om det så er buske, hækplanter eller græsplænen.

Hvor opstår traktose?

Traktose opstår i områder med nybyggeri, eller hvor andet byggeri er foregået. Den opstår, når der bliver kørt på jorden med store tunge maskiner. Disse kan have trykket jorden sammen i de nedre jordlag og faktisk lave så store strukturskader, at jorden er uegnet til  havebrug, uden at der i forvejen bliver foretaget en grundig grubning.

For at kontrollere om der er traktose graver du huller i 1 m dybde rundt om på grunden. Her kan du hurtigt konstatere om jorden er trykket sammen og dermed meget svær at grave i .

Traktose modvirkes med en grubning af jorden

En grubning er, når der foretages en opbrækning af den sammenkørte jord i 1m dybde.  Grubningen foretages ved at en gruppe tand trækkes gennem jorden i 1m dybde og med 1 m afstand og grubningen bør foretages i en periode af året hvor jorden ikke er våd.

Stil ikke planterne for dybt i jorden.

Hvis du planter planterne dybere, end de har stået i planteskolen, vil de også få mindre ilt og svækkes.  Det er derfor meget vigtigt, at jorden maksimalt er 1-2 cm. over rodhalsen (overgangen mellem rod og top).

Vind

Bøg kan godt tåle nogen vind, men de bryder sig på ingen måde om direkte vestenvind. Plantes hækken ud på åben mark, hvor det blæser, kan det resultere i dårlig vækst og endda, at hækplanterne med tiden går ud.

Skal du derfor plante bøgehæk på et sted, hvor der er meget vind, skal du derfor være ekstra opmærksom på, at de nye bøgehækplanter får støtte i form af opbinding.

Hvis planterne står og rokker meget frem og tilbage i vinden, når det blæser, så rives de nye, små rødder over og dermed får hækplanterne aldrig mulighed for at etablere sig ordentligt.

Problemet kan afhjælpes ved at opbinde planterne. Plantes planter over 1 meter anbefaler vi altid at opbinde disse. Det kan gøres på flere måder, hvor den mest brugte er at sætte bambusstokke langs hækken med passende mellemrum, hvorpå der trækkes en ståltråd på hver side af stokkene, som planterne står imellem.

Alternativt til opbinding med stokker, så kan der trækkes en tråd på zigzag mellem planterne, så de derved holdes på plads. 

Hvis der blæser helt ekstremt, kan der sættes vindbrydende net op uden for hækken, der skal stå, indtil hækken har fået godt fat. det har den typisk omkring 2. - 3. vækst-år.  Herefter vil det ikke være noget problem at fjerne opbindingen igen. 

Sådan planter du din nye bøgehæk - trin for trin

Når hækken skal plantes, lukker du en sæk op af gangen og tager et bundt op af sækken. Rødderne skal være dækket eller være i vand indtil plantningen. Men lad dem ikke stå i vand i mere end max. én time.

Barrodsplanter plantes med 4-5 planter pr. lbm. (løbende meter) i størrelserne fra 30 cm til 120 cm. De store klumpplanter plantes med 3 planter pr lbm. – Pur plantes med op til 9 planter pr. kvm.

Det er som regel nemmest at plante i en planterende, som kan være forberedt, inden planterne kommer hjem. Skal der iblandes jordforbedring, kompost, spagnum eller sand/grus, kan det lettest gøres ved at udlægge komposten over jordbunken, som er gravet op af renden. 

Det er vigtigt, at alle materialerne blandes godt, og at der ikke plantes i rent tilførselsmateriale. Planterenden skal være mindst 30 cm. bred og lige så dyb. Hvis den skal drænes, skal den være dybere. Dog skal hullet altid som minimum være samme dybde som røddernes længde, da rødderne ikke må bøjes opad ved plantningen.

Når planterne er sat i jorden, er det vigtigt, at de har så god en kontakt med jorden som muligt.  Derfor skal jorden trykkes til med et let tryk med en fod på hver side af planten, samtidig rettes op, så planterne står helt lodret og lige i rækken.  Dernæst er det en god idé at vande, så jorden falder godt til omkring rødderne. Planter du om foråret, skal du altid vande efter plantningen. 


Sådan skal du passe din bøgehæk efter plantning

Korrekt pasning og vedligeholdelse af både nyetablerede og ældre bøgehække er vigtigt, da det sikrer dig de bedst mulige resultater og derved den flotteste og tætte hæk. Det er simpelt at passe en bøgehæk. Følger du et par simple råd til pasning og pleje, vil det resultere i en sund og kraftig hæk. 

Her i dette kapitel har vi samlet en gennemgang af, hvordan du skal passe og pleje både nyetablerede og ældre bøgehække og du kan læse nærmere om emner som klipning, gødskning og skadevoldere.

Hold planterne fri fra ukrudt

Det er meget vigtigt, at en nyetableret bøgehæk holdes fri for ukrudt, så jorden under planterne ikke vokser til. Ukrudtsplanterne stjæler nemlig både plads, lys og vand fra de nye planter, og det resulterer i, at de skal kæmpe voldsomt om ressourcerne, og at planterne derved er langsomme til at komme i vækst og vokse til.

Du kan bruge forskellige dækmaterialer til at dække jorden og derved forhindre ukrudt i at spire frem. Der er mange muligheder, som for eksempel:

Brug eventuelt ukrudtsdug eller Biocover nedenunder.  Et sådant dæklag bevirker, at sollyset ikke når jorden og hindrer dermed at ukrudtsfrø spirer. Flerårigt ukrudt som mælkebøtter, kvikgræs og skvalderkål kan ikke holdes nede med dækmaterialer, så det er vigtigt at fjerne alle rødder fra jorden, før du fylder tilbage i planterenden.

Bemærk at afdækning med flis kræver lidt kraftigere gødskning, da formuldnings-processen bruger en del af kvælstoffet. Flis kan også mindske fordampningen af vand fra jorden og herved mindske udtørringen af planterne, når det bliver tørt.

Sådan vander du din bøgehæk 

Når du vander din bøgehæk, skal du være opmærksom på at bøgehækken er meget sårbar for både for meget og for lidt vand. Det betyder derfor, at der skal findes en balance, og at der skal vandes i korrekte mængder og på de korrekte tidspunkter.

Vi gennemgår her de to mest almindelige måder at vande bøgehække på, samt hvordan vandingen foretages korrekt.

Vanding med haveslange

Vandes der med haveslange, så er det vigtigt at være ekstra opmærksom på, at der faktisk bliver vandet nok, når det er tørt. Er jordens overflade tør, så har vandet nemlig meget svært ved at trænge ned i jorden og en god del af vandet risikerer at løbe væk fra planterne. Det kan resultere i, at selvom der er blevet vandet med, hvad der kan virke som rigelige mængder vand, så er det kun den øverste centimeter eller to af jordens overflade, der er blevet fugtig.

Vand derfor i rigelige mængder, når det er tørt – min. ½-1 minut pr. plante, eller 10-15 liter vand, når det er rigtig tørt.

Vanding med siveslange

Du kan med fordel vande en hæk med siveslange. Siveslanger er den mest økonomiske måde at vande på, da der kun er minimal vandspild, men faktisk så er det også en super effektiv måde at sikre sig, at vandet trænger ned i jorden, der hvor planternes rødder skal bruge den.

Vander du med en siveslange, så skal den være tændt 1-2 gange ugentligt i 2-4 timer af gangen.

Vand korrekt, når du vander

 Man kan ikke vande for meget, hvis dræningsforholdene er i orden.  Det er meget bedre at vande godt igennem 2 gange om ugen, end at sjatvande lidt hver dag, hvor kun det øverste af jorden bliver gennemfugtet og det er af flere årsager.  

For det første, så vil vand fordampe lynhurtigt fra jordens overflade, hvis det kun er det øverste lag jord, der er blevet fugtigt. Det betyder, at bøgeplanternes rødder aldrig når at optage vandet, fordi de aldrig trænger langt nok ned i jorden. Nogle planter, der i stedet elsker overfladisk vanding, er frøukrudt, der vil spire lystigt under hækken.

En anden stor ulempe ved ikke at foretage dybdegående vandinger er, at rødder er dovne. De vil helst være der, hvor vand og næringsstoffer er let tilgængelige. Det resulterer i, at rødderne kun vokser lige oppe i jorden overflade på områder, hvor der ikke vandet grundigt nok. Det bevirker at man står med en hæk, der kontinuerligt skal vandes, da den ikke selv kan hente fugt nede i de dybere jordlag.

Er du i tvivl om, hvornår hækken skal vandes, eller om du har vandet nok, kan du grave et hul i kanten af renden. Er jorden tør under 5-7 cm, skal du vande. Når du har vandet, bør jorden være våd i det meste af renden.


Sådan gøder du din bøgehæk

Hækken skal først gødes, når der er god vækst i planterne – typisk skal der ikke gødes hele første vækst-år. Når hækken har sat sig og er kommet i god vækst, så kan gødskning påbegyndes. Gødningen tilføres lige efter løvspring i foråret, hvilket ofte vil sige i begyndelsen af maj måned.

Du kan gøde din bøgehæk på en af to måder - eller bruge dem begge, da de hver især giver en række fordele.

Topdress med kompost og jordforbedring

Der kan hvert forår lægges et tyndt lag kompost eller jordforbedring ud under planterne. Laget skal gerne være 3-5 cm tykt og og kan bestå af enten jordforbedring eller kompost. 

At topdresse under bøgeplanterne giver flere fordele. Først så giver laget næring til planterne, så de får lidt ekstra at vokse af, men laget mindsker samtidig fordampning fra jordens overflade, så der skal vandes mindre, ligesom at laget også forhindrer fremspiring af frøukrudt under hækken. Det er ren win-win.

Almindelig hækgødning granulat

Bøg er på ingen  måde en næringskrævende plante og trives fint uden gødning, når først de er etablerede. Så længe planterne er unge og skal vækste i bredde og højde, så kan der gives gødning.

Hækken gødes hver halvanden måned indtil primo august, hvor der gødskes sidste gang – gerne med en organisk gødning. Årsagen til, at det kan anbefales at bruge en organisk gødning er, at mange planter, herunder bøg, ikke bryder sig om for meget kvælstof og organisk gødninger indeholder ofte lave  koncentrationer. For meget kvælstof kan svide de unge bøgeplanter og gøre mere skade, end det gør gavn.

Mængden af gødning varierer, og det tilrådes altid af følge de enkelte producenters anbefalinger for dosering. Dog, så er en god rettesnor cirka 2 håndfulde gødning pr. meter hæk.

Gødes der med organisk gødning, gødes der ultimo marts og primo maj. Så snart hækken har nået den ønskede højde og fylde, gødskes der kun sparsomt.

Sådan klipper du en bøgehæk

Beskæring og klipning er et vigtigt emne, når der snakkes bøgehæk. Det er nemlig ikke helt lige meget hvordan du eksempelvis klipper en ny hæk, eller hvornår det gøres.

Klipning af nyetableret bøgehæk

En nyplantet bøgehæk skal kun klippes meget lidt de første to år. Det er vigtigt at vide, at en bøgeplante først klippes i toppen, når den den er cirka 10 cm fra at have den ønskede og færdige højde. Klippes toppen af før, er det ikke verdens undergang, men planterne tager længere tid om at skyde i højden, og hækken vil udvikle sig mere langsomt. Siderne på hækken kan klippes allerede fra 2. år, eller når det bliver nødvendigt, og man kan altid klippe en gren eller to af, hvis de er på vej i den gale retning.

Klipning af etablerede bøgehække

Klipning af bøgehækken foregår normalt fra Sankt Hans og frem. Det er en god ide at vente til efter Sankt Hans med at klippe hække, da fuglene ofte ligger på rede i denne periode. Tjek eventuelt hækken for fuglereder, før du går i gang med at klippe den.

 Du kan nøjes med at klippe hækken én gang årligt, men ønsker du en tættere hæk, kan du klippe tidligt før løvspring i april-maj– og igen hen i august.

Korrekt formgivning af en bøgehæk

Bøgehækken klippes, så den er smal foroven og bredere nedad, så også det nederste af hækken får lys. Herved undgår du, at hækken bliver åben og hullet for neden.

Beskæring af en bøgehæk, der er blevet for bred

Er hækken blevet for bred,  for bar forneden, eller er der huller i hækken, kan man klippe den kraftigt tilbage omkring februar. Efter denne klipning ser hækken ofte meget miserabel ud. 

Vinterklipning  er en fordel for hurtigt at opnå en flot hæk igen. Når man reducerer toppen, vil roden blive meget stærk og fremkalde kraftig vækst. Vinterbeskæringen bør følges op af gødskning ultimo marts og skal følges op med sommerklipning.

Hvordan bekæmper man skadedyr i bøgehækken? 

Der findes en del skadevoldere, som kan finde på at ramme bøgeplanter. Langt de fleste angreb fra skadevoldere er uskadelige og kun sjældent vil angreb gøre egentlig og langvarig skade på en bøgeplante. Dog, så er det en god ide at kunne genkende de forskellige skadevoldere, så eventuelle angreb kan lokaliseres og forebygges. 

Vi har her samlet en række af de mest almindelige skadevoldere, der kan ramme bøgeplanter, samt gode råd til forebyggelse og bekæmpelse af de enkelte.

Lus og insektskader

Bøgelus ses som små hvide vattotter på bladene, der senere får bladene til at rulle sammen. Under blade med lus kan der ofte ses en glinsende og lidt klistret lag. Det kaldes fint for honningdug, men er faktisk bladlusenes ekskrementer.

Med tiden bliver det fedtede lag mere mat og til sidst sort og lettere muggent at se på. Lusene kommer primært i store mængder med vinden, men ofte vil man kunne vente med at bekæmpe til om foråret. Bladene begynder at rulle, hvis planterne er meget angrebet.

I de første år kan planterne skades alvorligt af lus, men en etableret hæk vil sagtens kunne klare angreb. Angreb er meget naturlige i bøgehække, og det er bestemt ikke noget, der bør bekæmpes, når der er tale om ældre og etablerede hække.

Forebyggelse og bekæmpelse

Lusene bekæmpes, når bøgen er i udspring og én gang mere 14 dage senere. På dette tidspunkt har lusene ikke det uldede lag og ligner almindelige bladlus. Lusene kan bekæmpes med koldt vand sprøjtet på bladene med en hård stråle, men kan også bekæmpes med insektsæbe eller nyttedyr. 

Husk at komme godt ind under bladene, når du sprøjter. Når planterne er tilvoksede, er lusene kun et æstetisk problem.

Skadelige svampe

Der finde flere forskellige skadelige svampe, der kan være hårde ved din bøgehæk. Nedenfor finder du de mest almindelige. 

Grendød 

Forsages af en svamp og kan bevirke, at en gren eller en hel plante dør. Dette problem er vanskeligt at bekæmpe. Det bedste er at undgå, at planterne stresses (for eksempel ved fejlagtig vanding, gødskning eller klipning) og skifte planter ud, der er alvorligt ramt eller døde. Derudover klippes det syge væk og destrueres.

Honningsvamp 

Honningsvamp ses som flotte gule paddehatte om efteråret i skoven eller i gamle haver. Honningsvampen er en parasitisk svamp, der svækker eller dræber en lang række især løvtræer, og da dens rod er i et stort jordvolumen, er den umulig at bekæmpe, der kan kun forebygges ved ikke at selv at indføre den ved blad kompost, plantemateriale fra skoven eller plantemateriale fra en have, hvor man har set paddehattene. Der kan også forebygges ved at tilføre Mykorrhiza til planterne.

Vildt skader

Om vinteren, når føden er knap, kan hjortevildt og gnavere være hårde ved bøgehækken. Rådyrene
Spiser knopper og de tynde skud. Harerne spiser også tynde skud og knopper, og ind imellem bider de bøgegrenene over i( tændstikker ) for at slibe deres tænder Harens bid er skarpt som om kvisten er skåret over, hvor skader fra råvildt tydeligt viser et grenene er flået over og ikke tygget. 

Råvildt og hare skader kan forebygges ved at smøre planterne med  hjortetaksolie lige inden, der kommer sne og frost og evt.  gentage behandlingen om nødvendigt.

Mus

Gør især skade, når der ligger et lag sne, de kan skjule sig i eller et tykt lag flis, så vil de æde barken af planterne. Er barken ædt hele vejen rundt om planten vil planten dø i løbet af 1-1,5 år men er der lidt bark der forbinder top og rod vil planten gå i stå men måske overleve.

Forebyg ved at fjerne tykt lag flis eller snelag inde ved planterne og bekæmp med anerkendte musemidler.

Mosegrise
Mosegrisene laver gange lige under jorden eller bruger muldvarpens gange. Mosegrise kan derfor være svære at se, før man en dag opdager at planterne begynder at vælte, fordi at alle rødderne er spist. 

Hold øje med gange og  huller tæt på planterenden. Mosegrisene gnaver barken af rødderne og ofte gnaver de rødderne over selv på udvoksede hækplanter kan de gnave alle rødder over så planten vælter og dør. Både nye og gamle hække kan skades betydeligt.

Mosegrisene kan også fanges i sakse eller fælder der sættes over gangene. Mus og mosegrise optræder med års mellemrum i stor mængde (museår) og det er ofte sådanne år skaderne sker.