Med løg på!

Løg er uundværlige i madlavningen - og i køkkenhaven.
Løgfamilien er enorm og de mange medlemmer ligner ikke nødvendigvis hinanden af udseende.
Forårsløg og vinterporrer, hvidløg og rødløg, skalotter og ramsløg, purløg, pibeløg, prydløg - listen er uendelig.
Hvad er hvad - og hvordan dyrker og bruger vi dem?

Purløg og andre urteagtige løg

Purløg kender vi bedst som det grønne drys.
Vi skærer af den grønne, urteagtige top hvert år og tænker ikke nødvendigvis på, at der nede under jorden ligger små, aflange løg - med mindre vi graver klumpen op for at dele den og dermed opdager, hvordan purløgsplantens rødder ser ud.

Klipper vi ikke “nok” af havens purløg, så blomstrer de: fine, lyslilla bolde af spiselige blomster med en mild løgsmag. Lader du blomsterne stå, vil du se at de tiltrækker alverdens nytteinsekter.
Senere hen opdager du resultatet af bestøvernes arbejde, når de runde blomsterstande pludselig bugner af små, sorte frø - eller når der pludselig spirer mange små purløgsplanter frem mellem fliserne og andre steder, hvor du helt sikkert ikke selv har sået dem.
Purløgenes frø er også spiselige og smager ligesom resten af planten….af løg.

Blomsternes egenskaber til trods, så klipper vi oftest purløgsplanterne ned, når de blomstrer. Herved kommer der nemlig gang i væksten igen og kort tid senere, er der ny frisk top at klippe af til æggekagen, kartoffelsalaten og alle de andre retter, som vinder ved et grønt drys.
De afklippede blomster kan tørres og bruges i dekorationer: de mister løgduften efter tørring, ellers ville de fleste nok frabede sig dem i buketterne.
Purløgene har en lidt mere eksotisk slægtning i kinapurløg, som på grund af sin milde hvidløgssmag også kaldes for hvidløgspurløg.
Bladene på kinapurløg er ikke hule som på almindelig purløg, men flade og med afrundet spids. Blomsterne er større end på purløg og hvide. De minder om blomsterne på en anden af de urteagtige løg, nemlig ramsløg.

Ramsløg er hjemmehørende i danmark og har været anvendt som køkkenurt siden bondestenalderen. I modsætning til purløg og kinapurløg, har den brede blade, som dog hurtigt forsvinder fra jordens overflade. Ramsløg er en udpræget forårsgrønsag, da den efter endt blomstring og frøsætning visner helt ned og først viser sig igen det efterfølgende år.
Når planten visner ned, bliver også stænglerne bløde og herved kommer frøstanden ned og ligger på jorden. Herfra spreder havens myrer de små frø. Som belønning får de lov at spise et lille olieagtigt vedhæng på frøene.

Alle disse urteagtige løg kan startes fra frø, eller man kan købe unge planter i potter, lige klar til at plante ud.

 
Forårsløg hele året?

Mange kender forårsløg fra supermarkederne, hvor de sælges i små bundter.
De er dog lette at dyrke fra frø i haven. Lader man dem udvikle sig ud over de spæde stilke, danner de “skaftløg” som er smalle, næsten flaskeformede løg under jorden.
Ser man kun de afskårne stilke, kan det være svært at kende forårsløg fra unge porrer - eller fra pibeløg.

Pibeløg er relateret både til løg, purløg og porrer og vokser som en blanding af disse:
En tue af fingertykke blågrønne, hule skud, nederst med et kort, hvidt skaft.
Klipper man af dem, vokser der ny top frem løbende, nøjagtigt som med purløg.Pibeløgene lever år efter år og danne større tuer for hver sæson.
Pibeløgenes blomster er “bordtennisbolde” af hvide, papiragtige blomster - senere dannes en tilsvarende rund frøstand, fyldt med små sorte løgsmagende frø.
Blomsterne kan tørres og bevarer deres hvide farve. Også frøstandene kan tørres og er ikke mindre dekorative end dem man ser på havens prydløg.
Vidste du, at også prydløgene og deres blade og blomster er spiselige?

En slægtning til pibeløget er topløg - også kaldet etageløg - som bærer små fine perleløg oppe i luften i plukkevenlig højde, på samme måde som også de vildtvoksende skovløg og sandløg gør.
Alle disse små yngleløg er meget stærke og aromatiske i både smag og duft. Det er som om de har samlet al smagen fra et stort løg i et lille koncentrat på størrelse med en ært.

Forårsløg dyrkes udelukkende fra frø. Pibeløg kan både dyrkes fra frø og købes som ung plante i potte. Topløg, sandløg og skovløg kan formeres ved udplantning af de små yngleløg, der så vil udvikle sig til nye planter. Undertiden er der dog også ungplanter til salg af topløg.

Porrer til sommer - og til vinter

Sommerporrer og vinterporrer ligner hinanden til forveksling - både når de vokser og når du spiser dem. Forskellen mellem de to, ligger i deres tålsomhed overfor kulde og i den tid det tager dem at udvikle sig fra frø til færdig porre.

Vinterporrerne kan overvintres i jorden og høstes løbende, hvor sommer/efterårsporrerne revner på langs ved første nattefrost.

De hvide porreskafter har den sødeste smag. Derfor hypper vi i reglen porrene, for at få længst mulige hvide skafter på dem. Den grønne del er dog mere vitaminholdig end den hvide del. 

Fordi vi spiser porrernes skafter, er vi ikke glade for porrer, som danner blomst. Når blomsterknoppen dannes, bliver porrens inderste del nemlig en hård og træagtig stilk. Man siger at porren “løber i stok”.

Porrens blomster er meget dekorative: Tennisboldstore kugleformede stande bestående af mange små hvidligt rosa blomster, som søges af mange nyttige insekter.
Mens blomsten dannes, sker der dog også ting og sager under jorden; Den nederste del af den nu træagtige porre svulmer op og danner…et løg.
Løget anvendes i madlavningen nøjagtigt som alle andre løg, så selv om det er ærgerligt at “miste” en stokløbende porre, så er udbyttet og arbejdet med planterne trods alt ikke helt tabt.
Porrer startes fra frø og prikles senere ud på korrekt afstand, eller købes som småplanter, klar til at prikle ud.

Hvidløg i haven

Hvidløget rummer under sin papiragtige skal talrige små “fed” af form som appelsinbåde. Hver enkelt “båd” kan udvikle sig til et helt nyt løg - blot det får tid nok.
At lægge nye hvidløgsfed, kan gøres som en lille hyggelig efterårsopgave i september-oktober eller sågar senere, hvis der kommer en frostfri periode.
Ofte vil du se fine, grønne spirer allerede i løbet af vinteren.
Hvis du slet ikke kan vente med at høste fra egen køkkenhave, kan du godt klippe lidt af de fine, grønne spirer og bruge dem som friskt, hvidløgssmagende drys på smørrebrødet.

Så sent som i marts-april, kan du stadig lægge hvidløgsfed, hvis ikke du nåede det i det forgangne år. Bliver de lagt meget sent, er det ikke altid de når at udvikle nye fed. I stedet graver du et lille, rundt løg op i august/september, når toppene lægger sig - meget lig de såkaldte mono-hvidløg, du kan købe i supermarkedet.

Og så de “rigtige” løg

Zittauer, Kepa og “gule løg” er forskellige navne til det samme kære barn: Det runde eller aflange løg med den gulbrune skræl på de fuldt udviklede løg. Den mørkegrønne top er også spiselig, så længe den er frisk og spændstig og kan anvendes som purløg eller forårsløg.
Når løget er fuldt udviklet, lægger toppen sig ned og tørrer ind.

Unge løg er hvide helt igennem og kaldes ofte grønne løg eller sommerløg.
Rødløg er en naturlig mutation, hvor løgskællene har varierende nuancer af rødt og lilla. Smagen er mildere og lidt mere krydret end i de gule løg, hvorfor rødløg ofte anvendes, når man skal bruge rå løg.
De snehvide salatløg er mildere og blødere i smagen end de gule - så milde, at de sjældent anvendes i varme retter: en del af den karakteristiske løgsmag forsvinder når salatløg opvarmes.

Alle disse løg kan dyrkes fra frø eller fra sætteløg/stikløg. Sætteløg er små, unge løg, der er dyrket fra frø året tidligere og som efter du har sat dem, nu danner rod og top og vokser sig store.
Sætteløg er en nem måde at dyrke løg på, da den ikke kræver så meget af haveejeren som dyrkning fra frø gør.
Frøformerede løg udvikler sig langsomt i starten og kræver omhyggelig lugning i starten af sæsonen, for ikke at blive kvalt blandt hurtigere voksende ukrudtsplanter - til gengæld er det meget billigere at få løg fra frø, og ofte har du med frøene adgang til et udvalg af sorter, som ikke findes som sætteløg.

Skalotteløg er mindre end zittauerløg og har lidt mere raffineret og krydret smag. Ofte er de dyre at købe i forretninger - men nemme at dyrke i haverne!
Skalotteløg formerer sig ved sideløg, hvorfor sætteløg må plantes med god afstand. Regn med at eet enkelt sætteløg udvikler mellem 3 og 10 nye småløg.
Små sætteløg giver få, men store sideløg - og store sætteløg giver mange, men små sideløg. I en sund kultur af skalotteløg, kan du blive selvforsynende med sætteløg år efter år.

Men hvordan gør jeg så?

Såning af løg er svært at komme for tidligt i gang med, da de unge løgplanter vokser ganske langsomt i starten. Du kan derfor have ganske mange løgplanter i blot en stor urtepotte.
Start roligt allerede i februar, men husk at temperaturen skal være 15-20 grader for at få en god spiring - så du skal starte indendørs. Når først de små spirer er kommet op, skal de flyttes til et lyst og lidt køligere område; 10-15 grader er fint. Læs mere om forspiring her.

Når risikoen for nattefrost er ved at være overstået, kan du prikle ud i haven. Vand godt op, så du kan skille de små planter ad, uden at rive (for mange) af deres rodtrevler over - og plant dem så ud med 5-10 cm. imellem.
Trues der alligevel med nattefrost, må du ud med den hvide fiberdug og dække dine små løgplanter for natten.

Foretrækker du at starte med sætteløg er de oftest i handlen fra starten af marts. Især rødløg kan være tilbøjelige til at springe i blomst, hvis de får det for koldt, så du må styre utålmodigheden lidt endnu: sætteløg skal ikke i plantes, før jorden er let at bearbejde og kultivatoren nemt kan trækkes gennem bedene.
Løg ønsker sig en jord, som er løs og smuldrende - ikke kold, våd og kompakt.
Afstanden den mellem de enkelte løg skal være omkring 10 cm. - lidt mere for skalotteløg, der jo sætter mange små sideløg ud fra sætteløgets basis.

Læg ikke løgene for dybt: de skal have spidsen lige i jordoverfladen. Er jorden tør, må du vande inden lægning.

De urteagtige løg sås som ovenfor beskrevet - eller købes som ungplanter i potte, der blot skal plantes ud i haven.

Vær opmærksom på, at planterne i supermarkedets grøntafdeling, ikke er beregnet til at blive plantet ud. Det kan lykkes, hvis du er heldig, men ofte er overgangen fra producentens opvarmede drivhus til supermarkedets køledisk og endelig ud til sol og blæst i haven for hård. Køb i stedet dine ungplanter i planteskolerne. Her er de produceret med henblik på udplantning på friland.

Plant med plan!

Fik du lyst til at have løg i haven? Mange slags løg? Så må du i gang med planen for den kommende sæson. Læs mere her om etablering af køkkenhave - eller skriv til gartneren og få gode råd.