Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Guide til forspiring af frø

Det er så koldt og vådt, og foråret er så langt væk - men der er allerede frø til salg?
Det er der, fordi du i disse kolde måneder kan kaste dig over to af de hyggeligste stykker havearbejde, der findes: at havedrømme og at forspire!

 
Kig engang på det store udvalg af frø hos Plantetorvet.dk og slip alle havedrømmene løs.
Blomster, prydgræsser, grøntsager og krydderurter - for ganske få kroner, får du frø til mange, mange planter. Lad ideerne vælte frem, som du klikker dig gennem de mange muligheder. I år skal vi have stribede tomater, sortbrune chili, rød grønkål, citrontagetes og kanelbasilikum og de store, prikkede bønner og masser af frøkenhat og californisk guldvalmue og kornblomster og..og..og..

Noget af det bedste ved at dyrke planter fra frø er, at du får mange planter for få penge - OG du kan tage hul på foråret allerede fra januar, når du skal forspire nogle af de mange indkøbte frø, så de også kan være forårsklare, når varmen kommer. 


Hvorfor forspirer man - og hvad skal man forspire?

De planter, som har behov for meget varme og har en lang udviklingsperiode, behøver hjælp fra dig, hvis de skal nå at udvikle sig optimalt hjemme i din have i den korte, danske sommer.

Det er især planter som basilikum, chili, tomater, agurker og peberfrugter - men også mere eksotiske ting som koriander, ananaskirsebær, meloner og vandmeloner, kræver en indendørs start før de kan sættes ud på havens luneste plads - eller i drivhuset.
En del sommerblomster tåler ikke lave temperaturer, så hvis du vil dyrke dine egne paletblad eller have tidlige frøkenhat, sommerasters og pragtsnerler, må du igang indendørs!

Senere på året er der andre, hurtigt udviklede planter, som med fordel kan forspires, fordi de små kimplanter ellers bliver spist af havens fugle, som også gerne vil have nye, friske, spirer af ærter, bønner, og kål.

Enkelte planter forspirer man alene for at undgå spild: Nye planter af porrer og løg, er så trådtynde, at de ikke er til at flytte på afstand, hvis først de er spiret i havejorden.
Forspirede planter, derimod, kan løftes med forsigtighed fra bakkernes porøse såjord, skilles ad og plantes ud på korrekt afstand og i korrekt dybde. Vil du have lange, hvide porrer, må du plante i en dyb rende og hyppe jord om planterne i takt med at de vokser til.


Med forspiring kan du også “snyde” og have et nyt hold marværter eller sukkerærter klar til udplantning i det sekund de sidste er spist fra det første hold skalærter. Eller du kan have majs, squash og græskar-planter “på spring” til at plante ud, når første række kartofler er endt i familiens maver og bedet står tomt.

Dyrker du “i højden” og anvender de slyngende/klatrende typer af ærter, bønner, squash og græskar, har du også dejlig plads nede ved jorden, så snart de er kommet lidt opad. Hvad skal du have mellem de høje afgrøder?
Tagetes, hvis aromatiske duft der holder lus og hvide fluer borte - eller rævehaleamarant, jomfru i det grønne og håret solhat til utallige sensommerbuketter? 

Omvendt kan du have slyngende/rankende sommerblomster til at løbe op af stativer af bambusstokke mellem lave spiselige afgrøder.

Spinat og salater, rødbeder og bladbeder er fin baggrund for yndige klatrende ærteblomster, susanne-med-øjet og blomsterkarse - sidstnævnte kan endda komme med i salatskålen, da både blomster, blade og frø er spiselige. De har en karse/sennepsagtig smag og kan bruges som man ville bruge karse eller rucola.

Tænk derfor forud: forspir løbende, prikl småplanterne ud enkeltvis eller få stykker sammen i små potter, så de kan udvikle sig optimalt - og mellemplant så, når der er dejlig lunt og plads i bedene.



Ikke alle frø skal sås på samme tid 

Inden du går i gang med at så, er det vigtigt, at du sætter dig ind i tidspunktet for såning. Tidspunktet afhænger nemlig af, hvilke frø du vil forspire. 

Eksempelvis kan tomater, chili og artiskok sås allerede i februar, hvorimod squash, agurk  og græskar roligt kan vente i frøposerne til marts/april.

Leverandøren af frø har de oplysninger du skal bruge, hvis ikke du har tidligere erfaringer med forspiring: der er en tidslinje bag på frøposerne.



Brug såjord, når du forspirer.

Frøets allerførste rodspidser kan ikke tåle stærkt gødet jord, som den planteskolejord man køber til sine store planter i krukker og bede. Det er også  svært at styre vandindholdet - og de uundgåelige ukrudtsfrø - i havejord fra bedene, når det kommer indendørs i en spirebakke.

Til forspiring skal du derfor anvende en decideret såjord - og et minidrivhus eller et plugsæt. Sår du i for store potter, kan jorden blive for våd og frøene gå til, inden de spirer.


Vermiculite og Perlite - hvad er det for noget?

Både Vermiculite og Perlite er naturligt forekommende jordforbedringsmaterialer. Perlite er et vulkansk materiale, der efter kraftig opvarmning bliver hvidt og porøst.
Perlite blandes i jorden for at gøre den mere porøs og luftig. Det giver planternes rødder mere ilt og hjælper frøene til at spire hurtigere og unge planter til at slå bedre rod.

Vermiculite er naturligt forekommende lerskifer, der har fået en kraftig opvarmning.
Det får derefter en struktur, der gør det egnet til at absorbere overflødig fugtighed - og at afgive den igen, hvis den omgivende jord bliver for tør.
Vermiculit kan blandes i såjorden og fungerer herefter som en “buffer” for jordens vandindhold. I så fald benyttes to dele jord, en del perlite og en del vermiculite.
Fyld nu jord i spirebakken - næsten helt op til kanten.

Vermiculite kan også bruges som et lille tyndt toplag ved såning af frø, udplantning af småplanter, eller ved produktion af planter fra stiklinger, da den hindrer alge- og svampevækst i potterne. 

Måske værd at huske på, når du piller sideskud af tomatplanterne: de små skud kan bruges som stiklinger - og vupti, har du ekstra tomatplanter at forære til havevenner!


Så sår vi!

Tryk let på jorden og placér et til tre frø i hver plug/brik/minipotte. 
Spireprocenten er aldrig 100%, så hvis du kun sår eet frø pr. potte/plug/brik, risikerer du at få tomme brikker i dit lille drivhus.
Dæk herefter frøet med jord. Når frøet er placeret i jorden, skal du vande jorden let.
Har du sået mange forskellige ting, er det en god ide at mærke op, så du ved hvad der er hvad - også om seks uger, når det skal plantes om.
Brug holdbare stiketiketter - frøposerne går i opløsning i det fugtige miljø (og måske sår du heller ikke alle frø på een gang - så er det smart nok at have resten i den tilhørende pose) 

Det er vigtigt, at du holder jorden fugtig  - dog uden at overvande. Hvis jorden bliver for våd gennem længere tid, vil frøene rådne. 
Bliver jorden bundtør, kan de små kimplanters rødder tørre ind og dø.
Brug eventuelt en forstøverflaske, så du undgår at overvande. 

Hold din “plantevuggestue” dækket med det klare låg indtil alle frø viser en lille spire over jorden. Herefter kan du fjerne låget. Nu øges fordampningen, samtidig med at planterne begynder at bruge mere vand i takt med at de udvikler blade. Husk derfor at du skal vande oftere.


Lys og varme

De små planter skal oftest have en temperatur på omkring 18-20 grader. Der kan dog være forskel fra art til art: læs på bagsiden af frøposen inden du sår, så du ikke får sået frø af meget varmekrævende planter, sammen med nogle, der ikke vil have det for varmt. Det vil uvægerligt gå ud over den plante, der ikke får det, som den ønsker.

Så snart der er synlig vækst over jorden, er det afgørende at småplanterne får adgang til så meget lys som muligt. Mangel på lys giver lange, tynde og blege planter, som får svært ved at klare sig, når de kommer ud i haven.   

Har du ikke nok plads - eller lys - i vindueskarmen?
Så kan du med fordel anvende vækstlys. I modsætning til almindelige elektriske pærer, afgiver vækstlyset lys af de bølgelængder, som planterne bedst optager, og du får fine, tætte og kompakte planter. 


Omplantning/udprikling.

Når væksten er i gang, bliver plugs og bakker hurtigt små og afstanden mellem småplanterne for lille. 
De planter, der er længst fremme, skygger for de mindre, som risikerer at gå til. De små plugs kan ikke længere forsyne planterne med vand ret længe ad gangen, og du risikerer udtørring, hvis ikke du vander flere gange dagligt.
Inden det sker, må du derfor omplante i større potter, hvis det endnu er for koldt til, at planterne kan rykke udendørs på deres blivende sted.
Og dét er det tit, hvis der er tale om varmekrævende planter. 

Er vi derimod i gang med andet hold ærter, eller har forspiret majs og amarant i sidste halvdel af april, kan de små planter ofte afhærdes i bakkerne hvor de står, og derefter prikles direkte ud i bedene.

Et godt tidspunkt at omplante på, er når de små planter har fået tre “rigtige” bladpar, foruden de små kimblade.
Skal du omplante, må du forsigtigt tage småplanterne op. Vær omhyggelig, så at hele rodklumpen følger med op.
Sæt nu de små planter over i større potter, tryk jorden let fast om roden og vand herefter. De skal stå i samme højde, som de gjorde i dine plugs og bakker - men du kan godt give et lille lag Vermiculite på toppen til slut.
Nu er planterne klar til at vokse videre - og fra nu af, må du begynde at benytte flydende gødning i vandingsvandet.

Det kan være nødvendigt at omplante flere gange, før planterne kan komme ud i haven. Især i kolde forår, kan det være nødvendigt at beholde planterne indendøre i længere tid end planlagt. Fylder planterne potterne ud, så du kan skimte hvide rodhår i potternes drænhul, så er de klar til at rykke op i en større potte.

Nu er dine spirebakker/plugsæt/minidrivhuse tomme….så  kan du gå i gang med næste hold frø.
Hvad skal du så nu?


Ud med dem!

 Når vejret arter sig, og planterne er tilstrækkeligt udviklet, er det tid at flytte dem udendørs til haven eller til drivhuset.
Tidspunktet for udplantning varierer fra art til art - og afhænger også af, hvilke forhold der er lokalt i netop din have.
I den lune, læfyldte etablerede have med skygge for den tidligste morgensol, kan planterne sættes ud længe før de kan i den vindomsuste nye have.

Inden den endelige udplantning, kommer afhærdningsfasen.
Flyt småplanterne udenfor på lune og vindstille dage - det gør ikke noget, hvis der er overskyet - og flyt dem indenfor om natten.
Alternativt kan de plantes ud i bedet, men dækkes af med hvid fiberdug på buer eller andet materiale, der kan skygge for klar morgensol, hæve temperaturen og give et godt og stabilt læ.

Mange afgrøder kan udplantes i april, mens andre først bør udplantes i maj. Husk, du må ikke plante kuldefølsomme arter ud, så længe der stadig er nattefrost.

Når planterne først står i bedet, og kan klare sig uden fiberdugen, er det bare at vente. Og mens du venter, skal du huske at vande, luge og eventuelt gøde planterne, så de kommer rigtigt godt i gang.

Hjælp slyngende planter på vej op ad stativerne, så de ikke lægger sig ned, og filtrer sig ind i alt muligt på deres vej. Har de først fundet vejen, skal de nok komme opad i en fart.


Næste hold..

..er allerede godt på vej i dit minidrivhus, hvis du såede nyt, efter omplantningen af de første frøplanter.

Nu starter omplantningsfasen og afhærdningen igen - eller måske er det nu så lunt, at du kan plante direkte ud? Vælg en overskyet dag - eller lav læ og skygge for de nyudplantede planter med hvid fiberdug på buer, hvis ikke de skal stå et sted, hvor højere planter allerede laver læ og let skygge. 

Så er det bare at sørge for at de kommer i gang med at vokse. Vand jævnligt og forsigtigt, så ikke du skyller jorden væk fra de nye rødder.

Her på Plantetorvet.dk vil vi altid gerne hjælpe dig, så  alle dine havedrømme kommer til at bære frugt (og grøntsager og blomster).

Skriv til gartneren og få gode råd. De er helt gratis!