Men er de grønne om vinteren?

Ofte, når vi vælger græsser til havens krukker og bede, tænker vi på vajende aks højt hævet over tætte tuer og på havens græsplæne, der står mere eller mindre grøn hele året rundt - så dét gør alle prydgræsserne vel også...ikke?

Nej - desværre ikke. Heller ikke alle prydgræsser bærer deres aks og tuer lige standhaftigt, når først vinterens kulde, væde og blæst for alvor sætter ind, en knækker stråene eller klasker sammen på jorden. Og hvor det sjældent udgør det store problem, at en langhåret plæne eller grøftekant ser noget træls ud om vinteren - så er det straks værre i krukkerne, hvor vi gerne vil have det smukt hele året.

Mange af efterårets græsser er såkaldte vinterstandere, der net og nydeligt bærer deres strå og aks en god del af vinteren igennem - men grønne, det er de ikke!
Hvis ikke vinterkrukken skal stå brunt i brunt og gråt i gråt og græsbedet ligeså må der suppleres med noget mere farverigt, som fx de hårdføre vintergrønne græsser! 

Blåaks

Små græsser kan give stor glæde og blåaks er en familie af sådanne, som man bare MÅ have.
De er alle helt eller delvis vintergrønne, tætte og lette i væksten og med små, korte aks, der varierer fra metallisk blåsorte hos mørk blåaks, over brunlige med et blåligt eller gråligt skær hos fjeld blåaks - til en diskret lys grå hos grå blåaks .Alle familiens medlemmer på nær efterårs-blåaks viser aks allerede i foråret - undertiden så tidligt som i april.
Efterårsblåaks kommer, som navnet siger, halsende lidt efter de andre, og sætter ikke aks før i august. Aksene holder dog længe hos alle familiens medlemmer og blegner efterhånden til lys grågylden i fin kontrast til de grønne strå. Som en ekstra raffineret detalje, er græsstråene mørkere grønne på oversiden og duggede, grågrønne eller blågrønne på undersiden. Det giver en fin effekt i større beplantninger, når vinden purrer op i græstuerne, så den lyse underside ses i glimt.

Blåaks er med sin lave, tætte tuedannende vækst velegnet både i krukker og højbede, og til massebeplantning, hvor du ønsker et lavt og vintergrønt bunddække.
Nøjsom som den er - hjemmehørende i bjergegne - klarer den også en udsat vokseplads og er sågar tolerant overfor et vist indhold af salt i luft og jord.

Bjørnegræs

Bjørnegræs er en meget hårdfør lille græs, der ligesom sine slægtning fåresvingel og grønstrålesvingel elsker sol og vind - og tåler en let og tør jord, når først den er etableret.

De fleste planter bjørnegræs alene for de fine små tuer af vintergrønne eller “vinterblå” strå, der lyser op både i krukker, kummer og bede hele vinteren igennem - men glem ikke at beundre deres små, fine aks i forsommeren. De er da ikke til at stå for?

Aksene bryder frem i maj måned og er da blågrønne på de typer, der har blålige strå og lysegrønne på de grønbladede. Modne aks skifter farve til gyldne nuancer og på det tidspunkt er der mange, der vælger at klippe eller rykke dem af, for bedre at kunne nyde synet af græstuernes tætte halvkuppel.

Grundet bjørnegræssets store hårdførhed og tætte vækst, er de meget velegnet i krukker og kummer, men også som bunddække på mager jord, i stenbedet eller som grupper i forgrunden af større beplantninger.  De blå typer af bjørnegræs bliver smukkest på en lys vokseplads på veldrænet bund. De grønne typer, derimod, tåler en lidt mere skyggefuld placering.

Bjørnegræs danner små, tætte tuer, som efter mange år kan blive en anelse åbne i midten. Så må man grave dem op, dele dem og genplante dem, så man atter har en bjørnegræs-bolle og ikke en bjørnegræs-donut.
Efter en lang eller våd vinter, kan bjørnegræsset undertiden se lidt trist ud om foråret, med mange gule eller visne strå mellem de friske: Så må vi plukke dem i maj måned, når de gamle strå "slipper" ved et hurtigt ryk. Vips, er de friske igen og sætter snart fine, lyse eller gyldne aks.

Star

Stargræs er stedsegrønne halvgræsser, som lever over hele verden, lige fra kulden i det høje nord, over varmen i New Zealand til skyggen under store træer i japanske skove. Disse forhold skal vi naturligvis tage hensyn til, når vi placerer vores Star i krukker og bede.

Er jorden let og veldrænet og solen stråler over bedet? Så kigger vi mod New Zealandske star som de rødbrune 'Red Rooster' og 'Bronze Form', den næsten lysegrå 'Frosted Curls' - eller den overraskende 'Prairie Fire' som om efteråret er lysende orange (og siden de nu er grønne året rundt, må vi også ind i mellem huske dem med vand, når de står og pynter i krukkerne)

Er der skygge og læ under store træer - eller i krukken ved husets nordside?
Så er Carex morrowii, Carex elata, Carex ornithopoda og Carex ohimensis i deres es. De tåler alle lysforhold og især de mange udvalgte sorter med  lyst eller stribet løv, vil lyse op langt inde i skyggen - også om vinteren.

Til den veldrænede og solbeskinnede plads, derimod, skal vi se på de tynde, fine strå af New Zealandske star som de rødbrune 'Red Rooster' og 'Bronze Form', den næsten lysegrå 'Frosted Curls' - eller den overraskende 'Prairie Fire' som om efteråret er lysende orange.

 Selv på den våde bund, er der en Star der venter på at komme til sin ret: Carex pendula, Carex elata og de to særprægede familiemedlemmer Palmebladsstar (Carex Muskingumensis) og Morgenstjernestar (Carex grayi) vil elske den våde plet i bunden af haven, hvor de kan få lov at "soppe lidt" ind i mellem.

Der er en star til enhver plads - de venter bare på at få stjernerollen i din have, krukke eller kumme - endda også, hvis du er allergisk overfor græspollen! Stargræs er nemlig en såkaldt halvgræs, og ikke en "ægte" græs - så der er ingen græspollen på færde her.

Frytle

Undertiden har du måske gået tur i skoven på en grå vinterdag og pludselig er dit øje blevet fanget af en næsten mistænkeligt grøn tue?
De grønne strå ligner græs - og så alligevel ikke, for bladene har små dun. Og resterne af sommerens aks, som stadig sidder tilbage, ligner heller ikke klassiske græs aks.
Hvad er det for en mærkelig græs? Jo, det er da en Frytle - og Frytle er slet ikke en græs!

Frytle er teknisk set en vintergrøn staude med græslignende blade. Først når den blomstrer, ser man at den slet ikke er en græs, for da får den fine små lette "skyer" af hvide eller lysebrune blomster.
Er du græsallergiker, kan du derfor roligt plante de fine frytler i din have.

Frytler er hjemmehørende i skandinavien og centraleuropa, og Især Skovfrytle og håret frytle ses ofte i danske skove, mens Snefrytle sjældent kommer udenfor havernes grænser.
Frytle tilhører familien af siv og tåler derfor våd bund hvor det er nødvendigt, men trives også fint i almindelig havejord - og naturligvis i dine krukker!

Er det ikke HELT nok med græsserne? Skal der lidt mere vinterkulør på havens bede og krukker? Så kommer du næsten ikke udenom Alunrod, Skumblomst og Biskophat
Læs mere her om de tre fine familiemedlemmer, som alle har blade i alle de farver du overhovedet kan ønske dig. Perfekte i kombination medlette græsser - hele året rundt!