Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Sådan gøder du din græsplæne

Har du styr på, hvordan du plejer din græsplæne både forår og efterår? Læs med og få en smuk og tæt plæne året rundt. 

Når du går i gang med at slå græs, svarer det til at høste en afgrøde. Derfor skal græsset have tilført næring for fortsat at kunne trives. 

Det bedste, du kan gøre, er at gøde lidt men ofte. Følg anvisningen på emballagen og fordel gødningen over 3 omgange i april, maj og juni, så græsplænen kan vokse sig grøn og tæt. Har du en meget let jord, kan det være en fordel at give en ekstra gødning i juli eller august.

Ved at bruge den fremgangsmåde, undgår du at græsset vokser uhæmmet grundet gødskning. Til gengæld får du en stabil vækst gennem sæsonen og en smuk grøn plæne.

Hvilken gødning skal du vælge til græsset? 

Der findes et stort udvalg af gødning til græsplænen. Du kan både finde kunstgødning og organisk gødning, og det er forskelligt fra produkt til produkt, hvor meget der skal bruges. Læs derfor brugsanvisningen, inden du går i gang. 

Gøder du med kunstgødning, også kaldet NPK gødning, skal du være opmærksom på, at det kan svide græsset, hvis det udsættes for sol. Dette undgås bedst ved at sprede gødningen lige før en god gang regn, så det opløses hurtigt.

Organisk langtidsvirkende gødning svider ikke, men det er stadig en fordel at sprede det før regnvejr.

Klik her og se hele udvalget af græspleje

Sådan styrker du græsset inden vinteren 

Man kan faktisk gøre meget for at gøre græsset sundt og stærkt inden vinteren. Med få virkemidler kan du endda gøre det svært for mos trives i din plæne. 

I september kan du give plænen en omgang efterårsgødning, der primært anvendes til havens planter og plæne. Efterårsgødning er rig på jern, magnesium og svovl, som hæmmer mos og modsat lav på kvælstof og høj på kalium, som øger græssets og planternes indhold af sukkerstoffer, hvilket styrker og hærder græs og planter over for frost, sne og vind. 

Den langsomvirkende kvælstof tilsætning i efterårsgødningen, gør at græsplænen vokser minimalt i efteråret. På den måde vil græsset hurtigt blive grøn og sund til foråret. Generelt fremmer en efterårsgødning et sundt mikroliv i jorden, hvilket er til stor fordel for planternes og græssets rødder i den videre udvikling.

Find efterårsgødning hér

Når græsset vokser, så er foråret for alvor kommet

Til foråret kan du gøde græsplænen med en organisk plænegødning. Gød gerne i starten af april, da gødningen vil  bygge videre på et sundt mikroliv i jorden, styrke rodnettet og modvirke for hurtig vækst i græsset. Græsset bliver i stedet mere grønt, tættere og stærkere, hvilket gør det sværere for ukrudt at finde plads til at etablere sig. 

Opstår der nøgne pletter i plænen efter vinteren, grundet mos eller ukrudt, er det en god ide at så græsfrø. Når du eftersår vil plænen atter blive tæt og grøn. 

Har du en gammel og ujævn plæne, kan den fornyes med en omgang plænedress i september, efterfulgt af nye græsfrø. Plænedress styrker både det gamle og nye græs, samt livet i jorden, da den er tilsat organisk gødning.

Plænekalk

De fleste har nok hørt mange gange, at græsplænen skal kalkes i efteråret, for at hæmme mos. Dette er også korrekt, da flere mosarter trives bedst i en let sur jord. MEN det skal suppleres forskudt henover sæsonen, med en kvalitets gødning som eks. en organisk plænegødning, gerne en efterårsgødning OG sørg for at efterså græsplænen i takt med at mosset mindskes og andet ukrudt fjernes. 

Find plænekalk hér

Når mosset er ved at være væk - det tager tid hvis der slækkes på gødningstilførsel, skal man ikke fortsætte med at kalke hvert år, da græsplænen helst skal have en PH værdi på omkring 6,0-6,5. 

Lav gerne en PH test og tilfør derefter kalk ca. hver 3. år, men opret tilførsel af en god gødning hvert år.

Har du brug for råd til haven?  Spørg gartneren