Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Paradisæbler til snaps

Er du til en mild dram, en lille blød snaps eller blot synes, at det er dejligt at kunne byde gæster på en hjemmelavet drik, er snaps lavet på paradisæbler både enkel, nem og meget smuk! Paradisæbler findes i flere forskellige sorter. Nogle er helt gule eller orange med røde ”kinder”, andre igen er røde. Så er der forskel på størrelsen af frugterne, som også varierer fra sort til sort. Holder du af at høste frugterne til æblegelé og snaps, skal du vælge en sort med store frugter. Ønsker du derimod et træ, hvor de mange frugter ikke generer græsset eller bedet under det, skal du vælge en sort med meget små frugter.

Se hele udvalget af frugttræer og frugtbuske her.

De mest almindelige sorter er:

Opskrift på paradisæblesnaps

Høst de fuldt modne æbler – skyl og rens dem for stilke. Halvér æblerne og læg dem i et glas. Fyld glasset helt op med de halve æbler og hæld derefter en snaps, der ikke har så meget smag, over. Du kan også anvende vodka.

Lad glasset stå i 2 – 3 måneder og filtrér så snapsen. Brug væsken som essens, eller drik den uden fortynding.

TIPS!

Du kan tjekke om dine æbler er modne ved at skære dem over og se om kernerne er blevet brune.

Har du brug for råd til haven?  Spørg gartneren