Frugttræer og frugtbuske er populære haveplanter, da mange haveejere gerne i større eller mindre omfang ønsker at være selvforsynende med frugt - om ikke andet, så blot for fornøjelsen ved at kunne gå ud i haven og plukke og spise usprøjtet frugt, direkte fra træ eller busk: SÅ bliver det ikke friskere!

Men hvordan gør vi?
Læs med her og få succes med projektet!

Ved modtagelsen

Når du køber planter fra Plantetorvet, leveres de direkte til din dør - eller i hvert fald til kantstenen.
Buske og mindre planter er pakket i kasser og træer er oftest pakket i net, ligesom juletræer.
Pak ud straks efter modtagelsen.

Nettene åbnes i bunden og trækkes forsigtigt af over toppen på træet. På denne måde undgår du at brække grene eller småkviste af.
Skulle der brække en enkelt kvist, er ulykken ikke større end at du blot med en skarp beskæresaks skal klippe bruddet rent ved nærmeste knop.

Buske tages forsigtigt ud af kassen. Ofte er det bedst at skære siden på kassen op i stedet for at løfte planterne op: hvis planternes grene er blevet filtret sammen under transporten, risikerer du at brække tynde grene og kviste, hvis du forsøger at løfte lodret op.

Nogle buske er bundet op til en lille stok. Dette sker af produktionstekniske årsager og den kan blot fjernes inden plantning. Skær alle båndene over, og træk stokken lodret op.

Frugtbærende slyngplanter har også en stok med i potten. Lad planten beholde stokken, til den har etableret sig i dit espalier. Herefter fjernes den forsigtigt: Skær alle bånd af og træk stokken lodret op. Er espalieret i vejen, kan du klippe stokken over i mindre stykker.

Buske og træer, som er pottegroede kan som udgangspunkt plantes året rundt, så længe jorden  er let at bearbejde og ikke er frosset.

Hvis ikke du planter med det samme, skal planterne stilles i læ og skygge og potteklumperne holdes fugtige indtil du kan plante. Særligt i tørre eller blæsende perioder af vækstsæsonen er det vigtigt at holde planterne vandet op.
Er det frostvejr, så du ikke kan plante med det samme, skal der også påpasselighed til - læs mere her

Hvor skal de stå? 

Ikke direkte i plænen - det er helt sikkert! Selv om gamle, veletablerede frugttræer kan vokse dér og se glade og frodige ud, forholder det sig anderledes med nye, unge planter. Græsplæne og etableret, flerårigt ukrudt udgør en af de farligste konkurrenter for en ny plante. Plænegræssets rod bliver hurtigt flere gange større end toppen og både græs og flerårigt ukrudt koloniserer omgivende jord som en tæt måtte, der opsuger al vand og gødning, der ellers skulle have gavnet din nye plante.  

Frihold derfor et areal på mindst 80 cm i diameter for al græsagtig vækst og alt flerårigt ukrudt som skvalderkål, nælder, senegræs o.l. så at din nye plante ikke skal kæmpe for sit liv - eller risikere at blive påkørt af plæneklipperen på regelmæssig basis, da dette kan give skader i bark og vækstlag, som til slut kan føre til plantens død.

Friarealet forhindrer også i et vist omfang musegnav i rodhalsen, som ellers kan være fatalt for plantens evne til at trække vand. Mus foretrækker nemlig at kunne sidde godt gemt i græsset mens de spiser.

Lys og skygge, læ og blæst

Som udgangspunkt vil de fleste frugttræer og frugtbuske gerne placeres lysåbent. Nogle frugtbuske trives dog fint i halvskygge, men som udgangspunkt giver manglende lys færre og dårligere farvede frugter.
Solbær og de andre medlemmer af Familien Ribes er dog knapt så krævende hvad angår lysmængden, og syltekirsebær klarer sig også med noget mindre lys end de søde kirsebær.

Frugttræer og frugtbuske tåler generelt en del vind. Meget vindudsat placering kan dog potentielt give en dårligere bestøvning, da bierne foretrækker områder der bare lidt mere i læ.
Kraftig vind kan også give frugtfald i utide, især på de æbler, der ikke sidder voldsomt godt fast (fx Filippa)
Derfor er det en god idé placere sine frugttræer og buske lidt beskyttet for den værste blæst.

Giv plads

Alle planter, men især frugttræer og buske, hvor vi gerne vil have velsmagende og velfarvede frugter i stor mængde, skal have plads og luft omkring sig.
Frugttræer på de mest almindelige anvendte grundstammer til havebrug, kræver følgende planteafstande: 

Æbletræer og blommetræer: mindst 3,5 meter på hver led, hellere 4.
Kraftigt voksende træer som Belle de Boskoop, Gråsten, Bramley og Mutzu, samt de dejlige Reine Claude blommer, kan med fordel få lidt ekstra plads til siderne, da de alle har kraftig og udbredt vækst.

Pæretræer: Grundet disses slanke og ganske oprette vækst, kan de ofte klare sig gennem en længere årrække på helt ned til 3 meters afstand.
Det samme kan sure kirsebær, der generelt ikke er så kraftigt voksende.

Søde kirsebær på træer med udbredt kroneform, skal have lidt plads at vifte med armene på, sæt dem ikke tættere end med 4 meter imellem.
Kniber det med pladsen, kan du vælge nogle af de sorter, der har slankere vækstform - eller du kan vælge søjletræer og dværgtræer.
Dværgtræer kan komme helt ned på 1,5-2,5 meters afstand uden større problemer - nøjagtigt som du ser i moderne frugtplantager, hvor træerne holdes lave og tætte.
Søjletræer af æble, kan plantes med helt ned til 75 cm imellem og næsten danne et "frugtbærende rækværk"

Nu skal de i jorden

De fleste frugttræer og frugtbuske kræver en relativ god havemuld og især: et godt dræn.
Ingen frugttræer og kun få frugtbærende buske (solbær) sætter direkte pris på en periodisk våd bund.
og
Det er derfor at stor vigtighed vigtigt at jorden på voksestedet ikke er for våd eller for tung.
Er du i tvivl om din jordtype eller om, hvordan man forbedrer en knapt så velegnet jord, kan du læse om det her

Husk at blåbær skal plantes i surbundsjord, hvis ikke din egen jord er let og sur.
Blåbær tilhører lyngfamilien, ligesom rhododendron også gør og kræver de samme vilkår som man normalt ville give disse: De kan nemlig ikke optage næring, hvis ikke jordvæsken er sur. Planterne mistrives og bærrene bliver for få.

Det er vigtigt, at det hul, du graver til dit frugttræ, er rigeligt stort. Hvor stort hullet skal være afhænger af, hvor stor rodklumpen på træet er. Det skal som minimum være tre gange så stort som rodklumpen i både dybde og bredde.
Løsn bunden med en greb. På den måde bliver det nemmere for rødderne at etablere sig i jorden. 

Plantehullet fyldes med vand. Når det er trukket ned i jorden, ved du, at drænet er i orden og du er klar til at plante.
Læg en del af den opgravede jord i bunden af hullet, så rodklumpen kommer til at stå i den korrekte højde i hullet. Fyld op med jord omkring klumpen til træet står fast,
Frugttræer skal plantes i en højde, så podestedet er 10 cm over jordens overflade.
Frugtbuske og slyngende planter skal stå i samme højde, som de gjorde i potten.

Husk opbindingen!

Korrekt opbinding redder plantens liv: det er ikke plantens top, som behøver opbindingen, men tværtimod dens rod. 

Når vinden trækker i træets krone, står roden og rokker i jorden, hvis ikke træet er bundet korrekt til stok.
Herved knækker de nye sprøde rodhår, der skal vokse ud og forankre planten, samt forsyne planten med vand og næring.
Når rodhår knækker, dannes der ganske vidst nye og dette kan planten gøre mange gange. Men for hver gang hvis de knækker, forsinkes træets etablering på voksestedet.
Dermed vil træet forblive som var det nyplantet og vedblivende kræve meget vand.

Når de nye hårrødder skades, etableres planten ikke på sit voksested - så husk en god, kraftig opbindingspæl eller to - og et materiale, som ikke laver gnavesår på planten, fx jutesele. 

Se videoen nedenfor, hvordan du sætter en pæl op. 

Uden mad og drikke...

Naturligvis vander du efter, når du har plantet - men hvad med bagefter?
Et ungt, frugtbærende træ (eller en busk) skal vandes regelmæssigt og tilstrækkeligt i mindst det første år efter udplantning - gerne mere.
For hver gang din plante mangler vand, vil etableringen sættes i stå. En plante der er korrekt vandet, vil  hurtigt sætte rødder ud i den nye muld, og i takt med rødderne vokser ud i jorden jo mindre bliver vandingsbehovet.

I tørt, varmt og blæsende vejr, samt når nyvæksten er stor, bør du holde meget øje med planterne.
Træer kan med fordel få en vandingspose, som kan frigive vandet løbende, så det ikke går til spilde, men hver eneste dråbe  optages af træet. Læs mere her, om vanding med system

Som tommelfingerregel kan vi gå ud fra, at planter og haveområder, hvorfra vi hvert år fjerner materiale i form af frugter, blade og stilke, blomster, grene og strå, kan have brug for “kompensation” i form af kompost og/eller gødning, ligesom nye planter i haven naturligvis må hjælpes på vej ikke blot med vanding, men også med gødskning - og lugning!
Det nytter nemlig ikke at vande og “fodre” en ny plante, som samtidig står i græs eller etableret ukrudt, for der er i så fald nogen der tager først hver eneste gang, både af vand og næring - og det er IKKE din nye, dyrt indkøbte plante.

Har du lagt træflis ud under hækken, for at undgå ukrudt? Så husk, at flis bruger af det tilgængelige kvælstof i forbindelse med nedbrydningsprocessen - herefter frigives det igen.
Unge frugttræer og -buske flis under, kan derfor få brug for lidt ekstra kvælstof i de første par år.
Læs her om valg af gødning 

Har du mod på projektet nu? Ellers husk, at Plantetorvets gartnere altid er klar til at besvare spørgsmål. Også om sortsvalg, plantesammensætninger og haveplaner. Bare skriv til os - det er helt gratis!