Når du står foran valget af frugttræer til din have, kan spørgsmålene hurtigt hobe sig op: Hvilken sort skal jeg vælge? Hvornår og hvordan skal jeg plante det? Og hvordan sikrer jeg, at det trives? Det kan virke overvældende, men bare rolig! Denne guide gør det hele enkelt og overskueligt. I artiklen kan du få svar på alle dine spørgsmål.
Med letforståelige tips og tricks vil du hurtigt føle dig klar til at skabe din helt egen frugthave – uden stress, men med masser af sjov!
Når du vælger frugttræer, er det vigtigt at tænke på havens klima og plads. Frugttræer har forskellige behov for sollys og plads, så sørg for at vælge sorter, der passer til dine forhold.
Overvej også, hvor meget tid du vil bruge på vedligeholdelse – nogle sorter kræver mere pleje end andre. Endelig er bestøvning en vigtig faktor, da nogle frugttræer har brug for en partner til at sætte frugt.
Vi har lavet en overskuelig oversigt over sorter og deres bestøvning - dem kan du se her i artiklen 'Din Guide Til Bestøvning Af Frugttræer'.
Der findes mange forskellige sorter af frugttræer, og dit valg afhænger af, hvilke frugter du bedst kan lide, og hvordan de passer til din have. Klassiske æblesorter som 'Rød Aroma' eller 'Ingrid Marie' er populære for deres robusthed og smag. Hvis du vil have mere eksotiske frugter, kan du overveje pære-, blomme- eller kirsebærtræer, som også trives godt i danske haver. Sørg for at vælge sorter, der er tilpasset det danske klima for de bedste resultater.
Grundstammer spiller en stor rolle for, hvor hurtigt dit træ vokser, og hvor stort det bliver. Dværggrundstammer giver mindre træer, der er perfekte til mindre haver, mens kraftigere grundstammer giver store træer med rigelig frugt.
Vær opmærksom på, at valget af grundstamme også kan påvirke træets holdbarhed og hvor hurtigt det bærer frugt, så det er en vigtig beslutning, når du vælger dit frugttræ.
Lær mere om de forskellige grundstammer og hvad de betyder, når du køber frugttræer til din have, ved at læse artiklen 'Vælg Det Rigtige Frugttræ'
Når du placerer frugttræer og buske, er det vigtigt at tænke over, hvor de trives bedst.
Skal de plantes i jorden, eller ønsker du mere fleksibilitet? Krukker er en god løsning, hvis du vil flytte dem rundt i haven eller har begrænset plads.
Espalier kan være en pladsbesparende måde at dyrke frugt på, især langs mure eller hegn. Højbede eller store kummer er ideelle, hvis du vil skabe en struktureret have og samtidig give planterne godt dræn og nem adgang til næring.
Selvom ældre frugttræer kan trives i en græsplæne, er det ikke ideelt for unge træer og buske.
Græs og flerårigt ukrudt som skvalderkål og senegræs er stærke konkurrenter, der hurtigt optager både vand og næring, hvilket gør det svært for nye planter at etablere sig. Sørg derfor for at holde et område på mindst 80 cm fri for græs og ukrudt omkring din nye plante.
Dette beskytter ikke blot planten mod konkurrence, men også mod skader fra plæneklipperen og gnavere som mus.
Som udgangspunkt vil de fleste frugttræer og frugtbuske gerne placeres lyst og åbent.
Nogle frugtbuske trives dog fint i halvskygge, men som udgangspunkt giver manglende lys færre og dårligere farvede frugter.
Solbær og de andre medlemmer af Familien Ribes er dog knapt så krævende hvad angår lysmængden, og syltekirsebær klarer sig også med noget mindre lys end de søde kirsebær.
Frugttræer og frugtbuske tåler generelt en del vind.
Meget vindudsat placering kan dog potentielt give en dårligere bestøvning, da bierne foretrækker områder der er bare lidt mere i læ.
Kraftig vind kan også give frugtfald i utide, især på de æbler, der ikke sidder voldsomt godt fast (f.eks. Filippa).
Derfor er det en god idé placere sine frugttræer og buske lidt beskyttet for den værste blæst.
Alle planter, men især frugttræer og buske, hvor vi gerne vil have velsmagende og flotte frugter i stor mængde, skal have plads og luft omkring sig.Frugttræer på de mest almindelige anvendte grundstammer til havebrug, kræver følgende planteafstande:
Plantes med mindst 3,5 meter på hver led, hellere 4.
Kraftigt voksende træer som Belle de Boskoop, Gråsten, Bramley og Mutzu, samt de dejlige Reine Claude blommer, kan med fordel få lidt ekstra plads til siderne, da de alle har kraftig og udbredt vækst.
Grundet disses slanke og ganske oprette vækst, kan de ofte klare sig gennem en længere årrække på helt ned til 3 meters afstand.
Det samme kan sure kirsebær, der generelt ikke er så kraftigt voksende.
Sødkirsebær er træer med udbredt kroneform og de skal have lidt plads at vifte med armene på.
Sæt dem ikke tættere end med 4 meter imellem. Syltekirsebær, derimod, kan klare sig med 3-3,5 meters afstand. Endnu mindre, hvis du vælger de sorter, der naturligt vokser i buskform.
Valnøddetræer og kastanjetræer, skal have endnu mere plads, når de er fuldvoksne - men indtil da, kan de jo godt klare sig med mindre!
Udnyt pladsen med skyggetålende buske og stauder, der vil trives på stedet, også når den lille "pind" af et valnøddetræ er blevet et stort, smukt og bredkronet træ - eller læg planer for ændringer i havens design i takt med at de vokser til.
Kniber det med pladsen, kan du vælge nogle af de sorter, der har slankere vækstform - eller du kan vælge søjletræer og dværgtræer.
Dværgtræer kan komme helt ned på 1,5-2,5 meters afstand uden større problemer - nøjagtigt som du ser i moderne frugtplantager, hvor træerne holdes lave og tætte.
Søjletræer af æble, kan plantes med helt ned til 75 cm. imellem og næsten danne et "frugtbærende rækværk".
Når du planter et frugttræ, er det vigtigt at følge nogle vigtige trin for at sikre, at træet trives. Først skal du grave et bredt plantehul, mindst tre gange bredden af rodklumpen, og løsne jorden i bunden, så rødderne nemt kan vokse ud. Det er også afgørende at fylde hullet med vand og lade det trække ned for at sikre, at drænet er i orden.
Når du sætter træet i hullet, skal podestedet være 10 cm over jordens overflade.
Det er dog ikke nok blot at plante træet korrekt; korrekt opbinding er lige så vigtigt. Bind træet til en støttepæl, men husk, at det er roden, ikke toppen, der har mest brug for stabilitet. Hvis roden står og rokker i vinden, risikerer de nye rodhår at knække, hvilket forhindrer træet i at etablere sig ordentligt. Når rodhårene knækker gentagne gange, forsinkes træets evne til at tage fat på voksestedet, hvilket betyder, at det stadig vil kræve meget vand som om det var nyplantet.
For at forhindre denne skade skal du sikre, at træet står stabilt og ikke bevæger sig i vinden. Det vil hjælpe roden med at udvikle sig hurtigt og styrke træets evne til at trække næring og vand fra jorden, hvilket giver dig et sundt, stærkt frugttræ i din have. - så husk en god, kraftig opbindingspæl eller to - og et materiale, som ikke laver gnavesår på planten, f.eks. jutesele
De fleste frugttræer og frugtbuske kræver en relativ god havemuld og et godt dræn.
Ingen frugttræer og kun få frugtbærende buske, med undtagelse af solbær, sætter direkte pris på en periodisk våd bund.
Det er derfor af stor vigtighed at jorden på voksestedet ikke er for våd eller for tung.
Er du i tvivl om din jordtype eller om, hvordan man forbedrer en knapt så velegnet jord, kan du læse om det her.
Husk at blåbær skal plantes i surbundsjord, hvis ikke din egen jord er let og sur.
Blåbær tilhører lyngfamilien, ligesom rhododendron også gør og kræver de samme vilkår som man normalt ville give disse: De kan nemlig ikke optage næring, hvis ikke jordvæsken er sur. Planterne mistrives og bærrene bliver for få.
Naturligvis vander du, når du har plantet - men hvad med bagefter?
Et ungt, frugtbærende træ (eller en busk) skal vandes regelmæssigt og tilstrækkeligt i mindst det første år efter udplantning - gerne mere.
For hver gang din plante mangler vand, vil etableringen sættes i stå. En plante der er korrekt vandet, vil hurtigt sætte rødder ud i den nye muld, og i takt med at rødderne vokser ud i jorden jo mindre bliver vandingsbehovet.
I tørt, varmt og blæsende vejr, samt når væksten er stor, bør du holde meget øje med planterne.
Træer kan med fordel få en vandingspose, som kan frigive vandet løbende, så det ikke går til spilde, men hver eneste dråbe optages af træet. Læs mere her, om vanding med system.
Som tommelfingerregel kan vi gå ud fra, at planter og haveområder, hvorfra vi hvert år fjerner materiale i form af frugter, blade og stilke, blomster, grene og strå, kan have brug for “kompensation” i form af kompost og/eller gødning, ligesom nye planter i haven naturligvis må hjælpes på vej ikke blot med vanding, men også med gødskning - og lugning!
Det nytter nemlig ikke at vande og “fodre” en ny plante, som samtidig står i græs eller etableret ukrudt, for der er i så fald nogen der tager først hver eneste gang, både af vand og næring - og det er IKKE din nye, dyrt indkøbte plante.
Har du lagt træflis ud under træet, for at undgå ukrudt?
Så husk, at flis bruger af det tilgængelige kvælstof i forbindelse med nedbrydningsprocessen - herefter frigives det igen.
Unge frugttræer og -buske flis under, kan derfor få brug for lidt ekstra kvælstof i de første par år.
Læs her om valg af gødning.
At plante frugttræer kræver omtanke og lidt arbejde, men belønningen er stor.
Med den rette placering, korrekt plantning og pleje kan du skabe en frugthave, der ikke kun giver lækre frugter, men også stor glæde i mange år fremover. Husk vigtigheden af drænet jord, korrekt opbinding og passende bestøvningspartnere, så dine træer kan etablere sig og trives.
Følger du rådene fra denne guide, er du godt på vej til at opnå succes med dine frugttræer.