Sådan planter du klatreroser

Roser og romantik hænger unægtelig sammen og klatreroser understreger i særdeleshed denne romantik. Synet af klatreroser i fuldt flor i et gammelt æbletræ, op ad en pergola eller henover havebænken bringer romantikken frem i enhver have - og i enhver haveejer!

Med klatreroser er det desuden muligt at udnytte havens tredje dimension - højden.
Hvorfor ikke udnytte de planter, som kan tilføre allerede etablerede planter eller hegn i haven en ekstra dimension - eller forære det afblomstrede frugt- eller prydtræ en "ekstra blomstring" i form af en slyngroses  duftende  blomsterguirlander?

Hvad er en klatrerose?

Kært barn har mange navne og klatreroser kaldes også for slyngroser - uanset at de hverken er klatrende eller slyngende!
I stedet er roserne rankende af vækst, med lange årsskud, som fra naturens side er udstyret med torne, der skal hjælpe dem med at holde fast i grenkløfter på større buske og træer og på den måde få deres blomster op i lyset.

Skal du have en rosenbue, en pergola eller lignende, skal du altså regne med at skulle hjælpe rosen på vej: de kan ikke selv klatre op og de kan ikke aktivt sno deres skud, som de “rigtige” slyngplanter kan.
De må bindes til stolper, buer, espalierer og pergolaer, når vi ønsker at anvende dem der - og hjælpes på vej, når de skal “klatre i træer”.
Har de først fået fat i pergolaens tværpinde eller træernes krongrene, skal de dog nok klare resten selv.

Plantningen af klatreroser

Teoretisk set er der jo ingen forskel i selve plantearbejdet: Roser plantes ens, hvad enten de er bunddækkende,  almindelige bedroser, større buske - eller slyngroser.
Derfor kan du med fordel læse artiklen om plantning af roser, inden du går i gang! 

I praksis er der dog nogle enkelte detaljer, der kræver ekstra overvejelse, når rosen du planter, skal blive en rigtig stor og flot slyngende/rankende rose, der måske skal nå mange meter op i en trækrone, espalieres på en mur - eller helt dække en pergola!


Skal din nye slyngrose vokse på espalier op af muren? Så husk, at der ofte er dobbelt-tørt på sådan en vokseplads, hvor både muren selv, men også tagudhænget forhindrer en del naturlig nedbør i at nå rosens rod - og samtidig er der returvarme fra murens sten, der på varme dage har akkumuleret varme fra solen.
Som ekstra udfordring for den stakkels rose, er jorden nær en mur eller en sokkel ofte mere end almindeligt dårlig: Næringsfattig, fuld af grus og støberester.

Hvis ikke du tager højde for disse forhold når du planter og senere passer din rose, bliver resultatet alt for ofte en tørstig og "sulten" rose, der præsterer mindre godt end den har potentiale til - eller som måske går helt til!

Gid din nye rose et ekstra stort plantehul med rigtig god rosenjord. Sørg for vanding i den rette mængde og i det rette tempo. Måske det slet ikke var en dårlig ide med en af de flade vandingsposer i de første sæsoner? Og så lidt at vokse af: En god rosengødning, naturligvis.

Har du mulighed herfor, kan du også plante rosen så langt fra væggen, at roden er sat udenfor udenfor tagudhænget, så den får lidt af den naturlige væde også?
I så fald må du efterfølgende trække nye skud ind mod espalieret på husmuren., hvor de skal bindes til. Vær forsigtig: Unge skud er sprøde som nye asparges! Heldigvis er roserne tilgivende og bryder hurtigt med et nyt skud, hvis det skulle gå helt galt. Og så er du selvfølgelig mere forsigtig denne gang.

På samme måde må du tage hensyn, hvis du skal have en rigtig dejlig stor og kraftig slyngrose til at klatre højt op i et gammelt træ: Find et sted ved træets fod, hvor det er muligt at grave et plantehul uden af hugge store rødder over og grav forsigtigt ud til rosen. Husk, at plantehullet skal være dybt, så du får podestedet langt nok ned. Og husk, at "træet tager først" så også her skal du være omhyggelig med at sørge for din nye slyngrose: Vand må der til - og næring!

Læs mere her om pasning og pleje af Havens Dronninger - Roserne!

At klippe eller ikke klippe?

 Ja, dét er jo spørgsmålet!

Slyngroser opdeles i to grupper, som beskæres på hver deres måde: De kraftigt voksende slyngroser med én blomstringsperiode -  og de moderne slyngroser med kontinuerlig blomstring. 

De kraftigt voksende slyngroser med een eneste overdådig blomstringsperiode beskæres som buskroser - eller slet ikke.
De blomstrer nemlig udelukkende på ældre grene - og deres blomstring er så rig,  at buskens grønne blade i blomstringstiden er helt skjult i et hav af roser.   De kan blive meget store og gamle og nå mange meter op i træer, hvorfra deres lange, buede grene kan hænge yndefuldt ned, dækket med kaskader af blomst. 

Her skal du være varsom med beskæringen. Hvis du skærer helt i bund om foråret, risikerer du at gå glip af sommerens blomstring. 

Derfor skal de kraftigt voksende, sommerblomstrende slyngroser kun beskæres let: Fjern først syge eller beskadigede skud Tynd eventuelt lidt ud i tætte partier af ældre grene, så der er plads til nye unge grenes udvikling. Det er nemlig de unge grene, der skal bære blomst næste år.

De moderne slyngroser med gentagen eller sågar kontinuerlig blomstring blomstrer derimod bedst og rigest på grene, der er yngre end 3-4 år.
Så hvordan griber vi projektet an?
Først fjerner vi naturligvis de døde eller syge skudspidser - eller hele grene, hvis vi har været så uheldige at en stor gren er frosset ned eller bukket under for stængelsygen. Væk med den og det med det samme!

Derefter tyndes der ud i grenmassen ved at fjerne nogle af de ældste skud over en velplaceret knop. Til sidst kan unge og sunde grene kortes lidt ind - eller de kan bindes ned til en mere vandret position hvor pladsen tillader det. Herved danner de blomsterknopper i hele grenens længde.

Sommerbeskæring af roser 

I modsætning til de sommerblomstrende slyngende/rankende roser, der ofte får fine hyben efter endt blomstring og bør derfor overlades til sig selv efter endt blomstring, bør der laves bare en lille sommerbeskæring på de flergangsblomstrende:
Alle roser, som løbende danner nye blomster på unge skud, kan nemlig med fordel “pudses af” en gang eller to i løbet af sommeren. 

Fjern visne blomsterhoveder og skær samtidig grenene let tilbage til en godt placeret knop. Dette fremmer genblomstring og giver en mere harmonisk udseende plante - med masser af fine nye skud.

Er det et vildskud?

Hver eneste sommer mister mange haveroser deres store, kraftige og tydeligt rødtonede sommerskud, der skulle have båret årets sidste hold blomster, fordi de fejlagtigt tages for vildskud og derfor rykkes eller klippes af. "Tommelfingerreglen" om at antallet af småblade afgør, hvorvidt der er tale om et vildskud, kan vi roligt lægge på kompostbunken sammen med de visne roser.

For antallet af småblade på de forskellige roser, kan veksle fra 5-11 helt uden at der er tale om vildskud. Undertiden kan antallet af blade veksle på een og samme gren. Du kan med andre ord ikke genkende et vildskud alene på antallet af småblade. 

Vildskud ses sjældent, men er altid meget let genkendelige på deres lysegrønne eller gulgrønne skudspidser uden det mindste anstrøg af rødt, og deres små, grågrønne eller gulgrønne blade.

De fleste vildskud vil være helt uden torne eller med ganske tynde torne, som nemt brækker af. Skulle der opstå et sådant skud, bør det trækkes af med et nedadrettet ryk helt ved sit udspring.
Læs artiklen og bliv klogere på rosernes sommerskud.

Giv roserne gødning efter beskæring 

Når vi fjerner biomasse fra planterne, skal vi huske at tilføre dem næring. Efter endt beskæring gives rosengødning, så dine planter har noget at leve af og kan præstere det ønskede blomsterflor.Vil du vide mere om pasning af roser? Læs artiklen her (med video) eller spørg gartnerne!

Rigtig god fornøjelse med dine klatreroser!