Før du vælger æbletræer

Det er ikke uden grund at æbletræer er de mest solgte frugttræer i Danmark. Blå himmel, summende bier og blomstrende æbletræer - så bliver det ikke meget bedre, vel? Det skulle da lige være, når du senere på året kan plukke et sprødt og saftigt æble fra dit eget træ!

Det kan være svært at vælge blandt alle de æblesorter, der findes på markedet og for at få det træ, der passer til netop dig og din have skal du på forhånd afgøre med dig selv, hvilken type æble du ønsker og hvilke forhold du kan byde træet.
Sorterne der trives i det danske klima, uden sprøjtning og under de forhold de gives i privathaver, er ikke nødvendigvis de samme sorter, som dem du kan købe i supermarkedet.

Tænk over sundheden, størrelsen, bestøvning, modningstidspunktet, form, anvendelse og smag. Har du mulighed for det, så prøv at smage på de forskellige danske sorter f.eks. hos naboer, venner eller i de lokale frugtplantager, der sælger frugt til private.

Udvalget af æbletræer kan variere med sæsonen og er altid størst om efteråret. Det aktuelle sortiment kan ses her.

Grundstammen på æbletræer

Et æbletræ formeres ved podning. Man kan nemlig ikke bare så en æblekerne og regne med, at det fremspirende træ bliver identisk med modertræet. Tværtimod vil mange frøplanter være væsentligt forskellige fra moderplanten og desværre også af væsentligt ringere spisekvalitet.
Skal man bevare en sorts egenskaber, må man derfor pode en kvist eller en knop af den ønskede sort på en grundstamme. Så ligner det nye træ en tro kopi af det træ, som gartneren tog podekvisten fra.

Med grundstammen kan man bestemme træets maximale væksthastighed, ligesom man kan hjælpe det til større modstandsdygtighed mod visse sygdomme.
Grundstammen bestemmer hvor meget træet KAN vokse - du bestemmer, gennem pasningen, hvor meget det reelt kommer til at vokse.

Til parcelhushaverne er det typisk en middel eller svagtvoksende grundstamme,  der bruges til æbletræerne,  men på sandede eller ringe jorde kan der med fordel bruges en kraftigere grundstamme.

De mest anvendte grundstammer

• M-7 og MM106 er begge moderat voksende og de mest anvendte grundstammer til de æbletræer der forhandles i Danmark.
• M-9 er meget svagtvoksende og træer podet på denne betegnes som dværgtræer.
• A2 og frøformerede vildstammer er meget kraftigt voksende grundstammer.
  Træer podet på disse bliver typisk både høje og brede - og det kan derfor være svært at nå æblerne på et udvokset træ. Træer på kraftige grundstammer bliver typisk smukke som gamle, men kræver lidt mere tålmodighed end de mindre træer, da der kan gå nogle år, før frugbæringen for alvor begynder. Træer på A2 og vildstamme er meget hårdføre og vil derfor kunne bruges på sandede og næringsfattige jorde, i vildtremiser o.l.

Bestøvning af æbletræer

Alle æbletræer kræver en bestøver indenfor så overskuelig afstand,  at bierne vil fragte pollen fra det ene træ til det andet. Som tommelfingerregel bør afstanden til en bestøver være under 100-125 meter, om end bestøvning undertiden ses selv om afstanden er større.
Æbletræer med overlappende blomstringsperioder bestøver hinanden. To træer af samme sort kan aldrig bestøve hinanden. Paradisæbler er generelt også fine bestøvere for spiseæbler (og omvendt) og i erhvervsmæssig frugtavl planter man af denne årsag ofte paradisæbler mellem æbletræerne.

Enkelte æblesorter er triploide. Det vil sige, at træet har et ekstra kromosomsæt.
Triploide sorter har sterilt pollen og er derfor ikke egnet som bestøversorter.
Dette er gældende for bl.a. ‘Belle de Boskoop’, ‘Holsteiner Cox’, ‘Jonagored’ og ‘Rød Gråsten’.
Paradisæbler har en lang blomstringsperiode og er derfor meget velegnet som generel bestøver. 

Familietræet

Et familietræ består af et modertræ, hvor der er podet flere forskellige æblesorter på.
Det kan være den smarte løsning til en lille husholdning, hvor man ønsker æbler over en længere sæson, men ikke har plads til tre separate træer, hver med sin æblesort på - eller hvis du bor så isoleret, at der ikke er en bestøversort i nærheden.
Planter du et familietræ er bestøvningen nemlig sikret - og du får frugtmodningen fordelt over en længere periode, hvorved risikoen for "frugtpukkel" svinder.
Familietræet bliver dog sjældent så smukt i faconen som træer med kun én sort på, da hver enkelt sort har sin helt karakteristiske vækstform.

Familietræer er altid podet på M7 eller MM106.
Du kan med andre ord ikke få et dværg-familietræ, og heller ikke et kæmpestort frøstamme-familietræ.

Plantning af æbletræer - hvornår og hvordan?

Som udgangspunkt er efteråret den bedste plantetid, da jorden er varm og nem at arbejde med efter sommeren, mens vejrguderne ofte er så venlige at hjælpe med vandingen, så de nyplantede træet hurtigt etableres.

Pottegroede træer kan dog plantes hele året rundt, blot der ikke er frostskorpe på jorden eller så tørt at jorden kun vanskeligt kan bearbejdes og holdes opvandet.
Der er derfor intet til hinder i at plante i forår eller forsommer, blot du husker vandingen i den følgende sommer.

Æbletræer trives bedst på en solrig vokseplads med veldrænet, ikke for tung jord. En jord, som er meget fugtig i vinterperioden, kan øge risikoen for frugttrækræft på træer, der er modtagelige herfor.
Æbletræer tåler en del vind og kan for så vidt sagtens vokse på mere vindudsatte steder, men ønsker du at få det fulde frugtudbytte, anbefales en vokseplads med lidt læ.

Du bør aldrig plante et æbletræ, hvor der tidligere har stået et, da der opstår jordtræthed med kernefrugt efter kernefrugt og eventuelle jordbårne sygdomme kan føres videre til det nye træ. 

• Grav et stort hul, ca. 3 gange så stort som træets rodklump. Løsn godt i plantehullet og tilføj evt. jordforbedring.
• Fyld hullet med vand. Når jorden har opsuget vandet sættes træet i hullet og der fyldes op med jord. 
• Vær opmærksom på at podestedet under ingen omstændigheder må komme under jord, men skal være ca. 10 cm. over jordoverfladen.
• Vand og træd jorden til så rødderne får god jordkontakt.
• For at undgå konkurrence om vand og næring, holdes jorden efterfølgende fri for græs og ukrudt i en diameter på mindst 80 cm.
• Vand efter behov i vækstsæsonen og i så store mængder at vandet når langt ned i jorden. Vandingsposer anbefales, da de frigiver vandet så langsomt at træet kan nå at forbruge det hele. 
• Træet bør i hele etableringsfasen være korrekt bundet til stok, da vindtræk i kronen kan medføre at rødderne kun vanskeligt etableres.

Gødskning af æbletræer

Gød første gang i marts/april afhængig af vejret. Brug gerne en organisk gødning, som frigiver næringen langsomt. Gød herefter med 4-6 ugers mellemrum, afhængig af jordtypen. Efter 1. august bør der ikke gødes mere.

Beskæring af æbletræer

Beskæring af et æbletræ er ikke nødvendigt for at få æbler!
Et ubeskåret træ giver kilovis af frugter - ofte så mange, at det enkelte æble bliver lille eller knapt så velfarvet, som man kunne ønske sig.
Formålet med en beskæring af dit æbletræ, er derfor at sikre, at kronen er så luftig, at der kommer lys og luft til alle frugter.

Husk derfor, at enhver gren, der skæres over, vil give mindst tre nye grene  -de såkaldte vanris - mens en gren der fjernes ved dens udspring, aldrig vender tilbage. 

Beskæring sker derfor bedst som følger:

• Hvis grene eller skud viser tegn på sygdomme i barken, bør de fjernes ved deres udspring eller ved nærmeste raske sidegren.
• Hvis to grene krydser hinanden, fjernes den dårligst placerede.
• Hvis to grene vokser helt parallelt (som på billedet herover) fjernes den dårligst udviklede ved sit udspring.
• Vokser sidegrene ind gennem kronen, bør de fjernes ved deres udspring fra hovedgrenen.
• Fjern max. ⅓ af bladmassen. Er der behov for en kraftigere beskæring, bør denne foretages over flere gange.
• Vandrette grene blomstrer mest og får derfor flest frugter, hvorfor man med fordel kan tvinge unge grene ned i vandret, f.eks. ved nedbinding eller ved at hænge en lille vægt i grenen.

Det optimale tidspunkt for beskæring af æbletræer er i sommerperioden, hvor træet er i god vækst og derfor heler beskæringssårene hurtigt. Således minimeres risikoen for svampeangreb.
Mindre beskæringer kan dog sagtens finde sted i vinterperioden, hvor det kan være nemmere at se grenstrukturerne.

Har du brug for råd til haven?  Spørg gartneren