Åh, hindbær! Er der noget som en håndfuld solmodne hindbær, direkte fra planten? Det skulle da lige være kilovis af hindbær til desserter, til syltetøj og til likør! Det kan også lade sig gøre - og nemt endda. Læs med her - vi hjælper dig godt i gang!
Teknisk set er hindbærbusken ikke en busk. Hindbær og hele dens familie er lutter kratdannere - og dét må vi tage hensyn til, når vi planter hindbær i haven. Hvad er så en kratdanner? En kratdanner er ikke én pæn busk, der artigt bliver stående på stedet hvor vi plantede den. Nej, i stedet vandrer den med korte udløbere, som hvert år danner nye, lange og oprette skud. Derfor er hindbær ikke voldsomt egnet som enkeltplanter, men bør i stedet plantes som rækkekultur med mindst 2-3 meter til hver sort.
De lange skud tynges ned af bærrenes vægt, hvorfor det anbefales at binde til med samme type grej, som anvendes ved plantning af høje hækplanter.
Er du af pladsmæssige årsager nødsaget til at dyrke under mindre forhold, som f.eks. krukker eller kummer, anbefales de lave sorter, som breder sig langsommere og kan vokse uden opbinding - men vær opmærksom på, at udbyttet fra en enkeltplante næppe dækker efterspørgslen efter de lækre bær!
Hindbær deles almindeligvis op i to typer: Sommerhindbær og efterårshindbær.
Vil du gerne kunne plukke hindbær så lang tid som muligt og har du pladsen til det, kan det være en god idé at have begge typer - men i hver sin række, da de kræver forskellig beskæring og ikke umiddelbart kan kendes fra hinanden i den bladløse sæson, hvor man beskærer.
Tidligere har man kun kunnet få sommerhindbær, hvis man ønskede en lav sort, men indenfor de senere år er der kommet flere lave sorter til, også et par efterårsbærende.
Sommerhindbær har ofte en kraftig smag og vil modnes fra juni-juli måned. Disse hindbærsorter bærer deres bær på de grene, der voksede frem sidste år. Efter endt sæson dør disse grene.
I foråret vil dit bed derfor bestå af unge, levende grene, som voksede frem sidste år, og som vil bære bær nu i sommer - og af gamle, døde grene, som du høstede bær på sidste år. De gamle døde grene fjernes ved jorden.
Er der mange nye skud, kan de med fordel tyndes ud, så du har 10 skud pr løbende meter række. Syge skud med røde plamager i barken fjernes som de første.
Se udvalget af sommerhindbær her.
Efterårshindbær modner over en lang periode fra første halvdel af august og frem til frosten sætter ind.
På disse planter skæres alle skud ned til over jordoverfladen hvert forår. De bryder fra bunden med nye, unge skud, der sætter bær senere på året.
Udtynding af skud, som på sommerhindbær: Er der mange nye skud, kan de med fordel tyndes ud, så du har 10 skud pr. løbende meter række. Syge skud med røde plamager i barken fjernes som de første.
Se udvalget af efterårshindbær her.
Pottegroede hindbær kan plantes i alle frostfrie perioder, under forudsætning af passende vanding og gødning. Dog anbefales det at undgå de varmeste sommerperioder, da hindbær kan sættes meget tilbage i væksten, hvis de får det for tørt.
Barrodede hindbær plantes udelukkende i planternes hvileperiode, som ligger fra oktober til april. Undgå at plante i perioder med dagsfrost, eller hvor der er frostskorpe på jorden.
Barrodsplanter sættes med 3-4 planter pr meter, pottegroede med 2-3 planter pr meter.
Plantning af barrodshindbær
Plantning af pottegroede hindbær
Under ideelle forhold klarer etablerede planter sig selv på det vandingsmæssige område, men kan dog have god gavn af en grundvanding i forsommeren, grundet deres noget overfladiske rodnet.
Nye planter, som endnu ikke er etableret på voksestedet kræver regelmæssig og tilstrækkelig vanding gennem hele første vækstsæson. Dette foregår nemmest og mest vandbesparende ved at lægge en UNIRAM siveslange langs rækken af planter.
Af hensyn til udbyttet kan du udmærket gøde dine hindbærplanter let i april-maj, hvor de nye skud dannes. Brug en organisk gødning. De organiske gødninger frigiver deres indhold af næringsstoffer over en længere periode, og gavner samtidig mikrolivet i havejorden.
Ja, på trods hindbærplantens meget diskret udseende blomster, så er de højt elsket af insekter, som lever af pollen og nektar. Flere typer af aften- og natsværmere bruger også hindbærplantens blade som foder til deres larver. Et enkelt insekt er vi dog ikke så begejstrede for at have i hindbærplanterne: Hindbærsnudebillen - eller mere korrekt: dens larve.
Hindbærsnudebillens larve er de afskyede "orm" i hindbærrene. Den lille bille lægger sine æg i hindbærplantens blomster, hvorfra de klækkes og guffer løs af de lækre bær - og ind i mellem ender i marmeladegryden eller i frugtsalaten når vi plukker bær ind.
Bor du i et område, hvor der erfaringsmæssigt kommer mange hindbærsnudebillelarver i bærrene, kan du "snyde" de små kræ ved udelukkende at plante efterårshindbær. De blomstrer nemlig så sent, at hindbærsnudebillens æglægning for længst er overstået. Smart, ikke?
Er du hindbærklar? Ellers skriv til gartnerne - vi hjælper med det hele, også med frugthaven!