Solhat, Solbrud og Solsikke - når du ikke kan få efterårssol nok i haven!

Solbrud og Solhat - to nære familiemedlemmer, som også er relateret til Asters og til Purpursolhat - og til Solsikken!
Hvad mere har de til fælles udover familieskabet?
Naturligvis farveskalaen: De har alle de glødende gyldne, gule, orange og rustfarvede nuancer i blomsterne - og overlappende blomstringstid.

Uanset om du skal tænde eftersommerbål i havens staudebede eller skabe kontrast til kølige blå og violette nuancer, så er Solbrud, Solhat og Staudesolsikke oplagte kandidater med deres glade blomster og den fine midterknap, der kan være grøn, gylden, brun eller næsten sort og som fremhæver blomsternes varme farver.

De helt høje

De høje typer af såvel solhatten som af staudesolsikken kendes fra landbohaver og fra mormors kolonihave, hvor de ofte passerede over hækken som foræringer, når grupperne blev lige store nok og måtte deles.
Det var nemlig undertiden nødvendigt med de mest livskraftige typer af især gul solhat: de bredte sig villigt med udløbere og kunne næsten kolonisere et helt staudebed, hvis de stod et sted, hvor de trivedes - ikke engang ukrudtet havde en chance.

Og uanset hvor dejligt et syn, så lagde det i en årrække en dæmper på haveejernes lyst til de dejlige solgule og gyldne blomster i takt med at haverne blev mindre.
Har du plads i haven, er det dog stadig svært at stå for en kæmpe drive af Stor Solhat bagerst i stauderabatten, eller kiggende frem mellem buskroser og  sommerfuglebuske.

Her gør også staudebedets flerårige solsikker sig godt: Deres fine tynde stilke kan nemlig have behov for en "støttepædagog" i form af andre planter, der kan holde lidt sammen på dem, når kraftige vindstød river i blomsterhovederne.  
Du skal ikke regne med at kunne høste store frø til solsikkebrød af de staudeagtige solsikker. Fuglene derimod, skal nok finde selv de mindste frø, når først vinteren kommer. 

De mellemstore

De fleste solbrud ligger i det mellemhøje niveau og er generelt “mere velopdragne” typer, der ikke sådan render og breder sig, men pænt bliver stående på stedet hvor de blev plantet, omend med flere skud fra bunden hvert år. Solbrud volder med andre ord ingen problemer - det er blot et spørgsmål om at vælge farver!
Kobberrøde Moerheims Beauty, solgule ‘The Bishop’ - eller ‘Wyndley’s og ‘Waltraut’s dæmpede orangegyldne nuancer? Måske dem alle fire, kun afbrudt af Salvia 'Caradonna's sorte stilke og mørkt violette blomster - og en klump Spyd-Jernurt ind i mellem?

Den gule solhat fik også et par mere moderate varianter: Den dejlige  Goldsturm: Net og tæt vækst - kun lige omkring de 60 cm - og dejlig, lang blomstring. Helt ideel, hvor pladsen ikke er for stor eller hvor der ønskes et mere formelt bed - måske med gyldne roser ‘Hansestadt Rostock’ og lette prydgræsser mellem de gule “hatte”?
Er du til de mere specielle blomsterformer, kan du med fordel se på 'Henry Eilers' der er blomsterdekoratørens drøm med sin lange holdbarhed i vasen, fine stive stilke og elegante tynde kronblade - som eger i et lille "solhjul"

Til forvildning anbefales i stedet sorten ‘Goldquelle’ som har beholdt lidt af evnen til at brede sig med rodskud, dog mere moderat end de store, gammeldags. Den kompakte vækst gør den også noget mere velegnet, hvor du trods alt ønsker at kunne se hen over alt eftersommerguldet. Goldquelle bliver nemlig ikke meget mere end 80 cm.

De små

Behøver du slet ikke så høje blomster og så lange stilke til buketter i store gulvvaser?
Så er der også solbrud og solhat til dig: den lillebitte solhat 'Little Goldstar' bliver ikke mere end 40-50 cm høj og danner tætte og fine kupler af blomst i flere måneder. På grund af den kuppelformede vækst, er Little Goldstar også fin i havens krukker.
Solbruden har også fået “små søskende” i form af den mørkt bronzerøde ‘Ruby Tuesday’ og den orangegyldne ‘Short and Sassy’ 

I haven eller i vasen?

Begge steder! Både solbrud og solhat er nemlig dejlige blomster både i bedene og i buketterne, både de friske og de tørrede. Solbrud bevarer endda farverne som tørrede, mens det i solhattene primært er blomsternes midterknop, der bruges i tørrede arrangementer - hvis altså vi nænner at tage dem ind:

Solhattene og Solbrudene er nemlig rigtigt populære blandt havens insekter, der søger føde i blomsterne. Især trækkende insekter kan have brug for et efterårsmåltid inden de skal ud på de lange flyvninger og da er kurvblomster som solbrud, solhat, purpursolhat og asters i høj kurs.
I vinterperioden æder flere af havens småfugle gerne frøene af både solbrud og solhat - der er med andre ord masser af gode grunde til at invitere efterårssolen ind i haven i form af de smukke gyldne blomster.

Solhatten findes også i en knapt hårdfør variant kaldet Håret solhat. Den anvendes oftest som etårig sommerblomst og er kendetegnet ved meget store blomster og en ualmindeligt lang blomstringstid - prøv den i skærehaven til næste år!

Er der flere?

JA, dét er der - Purpursolhatten er jo også en solhat, omend en anden art - og i helt andre farver!
Måske du også vil have purpursolhat i haven? Læs artiklen her og blive helt solhatteklar 
- du er også altid velkommen til at spørge gartnerne. De gode råd er helt gratis!