Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Spis dit staudebed - 20 spiselige stauder


Kan man spise stauder? Ja, det kan man - mange af vore spiselige afgrøder er teknisk set stauder, men fordi vi ikke dyrker dem til pryd, tænker vi ikke på dem som stauder - artiskok, asparges, jordbær, jordskokker, rabarber, samt purløg og mange andre krydderurter er faktisk stauder.
 
Mange af de blomstrende stauder, som vi normalt kun planter til pynt, er faktisk både spiselige og velsmagende. Læs med og bliv lækkersulten!


Hosta

Hosta er skyggebedets dronninger med deres mange forskellige bladfarver og former, som supplerer hinanden så smukt, men også kan være fremragende kontrastplanter til stauder med mindre og mere fine blade. Nye skud, der endnu er tæt sammenrullede som små cigarer, kan tilberedes og spises som asparges. Smagen varierer fra sort til sort, fra det søde, ærtelignende og til det let syrlige.
Som en ekstra bonus er også eftersommerens fine tragtformede blomster spiselige. De er sprøde og søde som hjerteskuddet i et salathoved.


Natviol

Natviol er ikke en viol, men et medlem af kålfamilien - og derfor ikke blot en dejlig prydplante, hvis små blomster dufter fantastisk, især på overskyede dage og i aften- og nattetimerne - hvor de søges af de  nataktive sommerfugle og sværmere, på jagt efter føde i form af nektar.
Nej, både blade og blomster er nemlig spiselige...hvis du nænner det. Unge blade kan spises som spinat i de tidlige forårsmåneder, og blomsterne kan pynte i salatskålen, hvor de giver et sødt og krydret pift, med en eftersmag af karse. Ældre blade bliver lidt for lodne til at spise frisk, men kan udmærket spises efter en tur i wokken eller i gryden - skær dem i tynde strimler og tilbered dem, som var de kålblade. Natviolen er også værtsplante for larver af aurorasommerfugle og kålsommerfugle - så kig dig for, inden du spiser, så  aftensmaden ikke pludselig bliver mindre vegetarisk, end du havde regnet med.


Daglilje

Daglilje er en dejlig, let dyrkelig staude, som findes i mange farver.
Den trives og blomstrer både i lys og i skygge og er en af de første til at vise vækst over jorden om foråret.
Dagliljens mange blomsterknopper åbner sig til store, let duftende tragtformede blomster. Hver blomst holder kun én dag - heraf navnet - men heldigvis kommer der nye knopper med det samme og blomstringen kan strække sig over flere måneder. Dagliljens blade og knopper er spiselige og har en sød, let parfumeret smag, som kan være raffineret i en salat eller i rispapirruller. Du kan også farsere blomsterne, som man gør med squash-blomster.


Hulkravet kodriver

Den hulkravede kodriver eller primula, som den også hedder, er en rigtig forårsbebuder, som naturligt tilhører den danske flora.
De yndige, duftende blomster har en forfriskende og sød smag. De unge, grønne blade kan bruges som i forårets salater, eller som du ville anvende bladgrønsager.

The af blomster eller af rødder virker hostelindrende og let beroligende. 


Prydløg

Prydløg er også løg. Vidste du, at også prydløgene og deres blade og blomster er spiselige?

Hvis ikke du nænner at klippe af dem til salaten eller gryderetten, så er der andre, der er glade for prydløgene: Alle de små vingede insekter, der lever af nektar og pollen, søger nemlig de kugleformede blomster i stort antal.

Resultatet ses efter endt blomstring, når de kugleformede, dekorative frøstande udvikles.
Frøstandene kan bruges i buketter og i tørrede dekorationer - eller som drys på et brød.
Du kan så de mange, små sorte frø og få nye prydløg i haven.
Unge spirer ligner purløg, og der kan gå op til tre år, før planterne er store nok til at blomstre.


Anisisop

Smuk og blomstervillig staude til en solrig plads - egnet til den vilde have, såvel som til det mere formelle bed. De mange små blomster i de oprette aks er højt elsket af bier og sommerfugle. Lader du tørre frøstande stå, bliver stillits og andre frøædende fugle glade for dig til vinter, for frøene er dejligt og næringsrigt vinterfoder for en lille fugl. Du kan imidlertid også selv spise af planterne, som har en mild og krydret smag, der ligger et sted mellem mynte og lakrids.
Bladene smager stærkere end blomsterne, og begge dele kan spises.
Tørrede blade og blomster kan anvendes til urtethe eller som krydderurt.


Violer

Alle violer er spiselige, både blomster, blade og frø - og sågar rødderne, hvis man skulle få dén ide. De mest velsmagende dele af planten er ubetinget blomsterne, som er søde og aromatiske. Kandiserede violer til kager og desserter laver du nemt selv, ved at vende udsprungne blomster forsigtigt først i let pisket æggehvide og derefter i flormelis - hvis du lader blomsten beholde stilken, så har du et “håndtag” at holde i imens. Stilken fjernes, når sukkeret er tørt.


Mjødurt

Har tidligere været anvendt til brygning af mjød, heraf navnet.
Blomster og blade er spiselige og har en krydret og aromatisk smag.
Den knoldede mjødurts rødder danner i eftersommeren opsvulmede og vandholdige rodknolde, der er ganske velsmagende. I gamle dage rodede svin dem op og de kaldtes derfor også for svinebrød eller somilla (so-mandler).
Blomsterne på alle typer af mjødurt kan endvidere bruges til sommerdrik, på samme måde som man laver hyldeblomstdrik.


Kurvebregne

Unge, uudfoldede skud - de såkaldte “fiddleheads” - er spiselige og tilberedes som asparges. Flere steder i Europa er det muligt at købe bundter af “fiddleheads” på markeder og i butikker, som man her i landet køber asparges.
Velegnet i skovbundsbedet eller som bunddække på skyggefulde steder. Breder sig med udløbere, og kan hvor den trives danne store kolonier.


Lavendel

Lavendel er en dejlig lille halvbusk, populær i alle danske haver, hvor den kan findes selv med lukkede øjne på grund af duften.
Både de grågrønne, nåleformede blade og blomsterne dufter sødt og kraftigt - og smager nøjagtigt som de dufter. Lavendel anvendes primært i det søde køkken, samt som the-urt men er også en bestanddel af krydderiblandingen Herbes de Provence, som anvendes især til lam og andet lyst kød.
Prøv også lavendelsukker på din frugtsalat.


Hestemynte

De lange kroner på hestemyntens sjove, pjuskede blomster er spiselige. De indeholder lige som mange andre rørformede blomster også lidt sød nektar, som kan suges ud af de enkelte blomster, når du plukker dem af blomsterstanden.
De grønne blade er også spiselige. De dufter og smager sødt og lidt krydret - en smag som minder om ‘Earl Grey’ the, der smagssættes med bergamotolie, hvorfor hestemynten også kaldes falsk bergamot.
De kan bruges, hvor du ønsker en sød og let parfumeret smag, f.eks. i desserter eller til at sætte smag på drikkevand, eller til en alternativ mojito.


Bjergmynte

Bjergmynte kaldes også for voldtimian - og er reelt hverken en mynte eller en timian, men nærmere en fjern kusine til dem begge. Dens små blomster og blade har derimod en smag, som minder om begge dele i kombination. Den kan bruges tørret som krydderurt eller theurt, hvis du synes at de friske blade er for stærke.
Hvis ikke du nænner at klippe af den - så glæder du til gengæld alle havens små insekter, som begejstret søger føde i blomsterne.


Storkenæb

Alle staudebedets storkenæb er spiselige, både blade og blomst.
Smag dog lidt forsigtigt på især ældre blade, da flere sorter får en skarp, parfumeret smag og er lige lovligt lodne til at udgøre en delikatesse.
Blomsterne, derimod, har alle en sød og fin smag og pynter i desserter og salater - eller i en smuk rispapirrulle sammen med årstidens grønsager.


Høstfloks

Høstfloksens smukke og farvestrålende blomster pynter ikke alene i bedene og i vaserne - de er også spiselige. De forskellige sorter har forskellig smag, men er overordnet set milde, søde og let krydrede.
De lyse sorter kan undertiden smage næsten som sukkerærter.
Floksblomsterne kan kandiseres, som man gør med violer, eller de kan indgå i salater, wokretter, kager og desserter, hvor man ønsker et lille farvepift.


Nelliker

Nellikens søde blomster med den delikate, krydrede duft, er også spiselige - men kun kronbladene, for især de storblomstrende nelliker har et hårdt, grønt blomsterbæger, som ingen har lyst at sætte tænderne i.
Kronbladene, derimod er bløde og søde, så dem kan du roligt spise, eller du kan lade lad dem flyde i vin, drikkevand eller en cocktail, og afgive deres fine parfume til væsken. Kronbladene kan også kandiseres og være smuk og velsmagende pynt på kager og desserter.


Sødskærm

Sødskærm kendes også under navnene spansk kørvel og anis-kål. Alle plantens dele er spiselige og smager dejligt af lakrids, kørvel og fennikel - både rod, blade, blomster og frø. Især børn er glade for de umodne frø: det er næsten som at have sin egen, hemmelige lakrids ude i haven!
Blomsterne drysses over salater, eller de kan dyppes i pandekagedej og frituresteges. De grønne dele kan bruges som krydderurt, eller som du ville bruge spinat og unge kålblade. Sammen med fisk og skaldyr er den lette anislignende smag meget delikat.


Kamæleonblad

Unge skud, rødder, de dekorative brogede blade og de små hvide blomster, er alle spiselige. De grønne dele har en karakteristisk skarp og aromatisk smag - som revet appelsinskal blandet med asiatisk fishsauce. Brug dem i wokretter, hvor du normalt ville anvende fishsauce.
Katte, derimod, afskyr bladenes duft og vil undgå områder, hvor planten vokser som bunddække.
Finder du den brogede variant for kulørt, findes der også en grønbladet variant, med nøjagtigt de samme egenskaber.


Natlys

Blomsterne på natlys dufter dejligt - især i aften- og nattetimerne, hvor de gør opmærksom på deres eksistens, så at natsværmere og aftensværmere kan finde og bestøve dem i deres søgen efter nektar.
Blomsterne er delikate: søde, sprøde og parfumerede i smagen. De staudeagtige natlys findes i flere arter og med blomster i yndige pastelfarver - alle er spiselige.
Den vildtvoksende toårige natlys, vi kender fra grøftekanterne har spiselige blomster - men kun til natmaden, da den udelukkende blomster i aften- og nattetimerne.
Staudeagtige natlys blomstrer også i dagtimerne og derfor lettere tilgængelige, hvis du skal plukke til køkkenbrug.


Klokkeblomster

Alle klokkeblomster er spiselige, både blomst og blade. Unge blade af de kraftigt voksende typer som især nældeklokke, men også mælkeklokke og bredbladet klokke, er dog bedst egnede, hvis du vil høste blade til madlavningsbrug.
Deres tykke rødder kan også spises, som du ville tilberede rodfrugter.
Den forhadte “havepest” - ensidig klokke - er også spiselig hele vejen igennem og har tykke, spiselige rødder, der ligner istapper.
Mange af de lavere klokkeblomster bløder en hvid saft, når de såres, som gør deres blade mindre appetitlige som rå, men de kan udmærket tilberedes som spinat eller kålblade.


Brudeslør

Brudeslør tilhører nellikefamilien, og deres små, fine blomster er spiselige ligesom nellikens. De kan kandiseres, som man gør med violer (klip først den sidste centimeter stilk af bagefter, så har du et “håndtag” at holde i, mens du arbejder) eller blot drysses med let hånd over salater, kager og desserter - eller flyde elegant i velkomstdrinken til sommerbrylluppet?


Blev du lækkersulten?
Masser af planter har spiselige dele - også planter vi ikke normalt spiser - og mulighederne er uendelige. 

Lav sommerdrik af rosernes eller syrenernes kronblade, nøjagtigt som du gør med hyldeblomster og nyd smagen af sommer. Drys blomsterne af kæmpeslør over æggemaden  - de giver et karseagtigt pift.
Bag flotte cupcakes med forsythiablomster, kornblomster eller stolt kavaler i dejen - eller bag flotte foccaciabrød med blomster og urter på toppen - som de fineste, spiselige malerier!

 Grønne blade af småblomstrende tagetes, kan bruges hvor du mangler et syrligt element i en salat  - eller kog kronblade af morgenfruens og montbretias blomster med, når laver en risret, en nudelret - eller en kage - de giver de smukkeste gyldne nuancer, nøjagtig som safran eller gurkemeje.

Husk dog, at der også findes meget giftige planter i haverne - smag aldrig på noget, du ikke ved 100% hvad er - og er du i tvivl om en plantes spiselighed, så spørg hellere en gang for meget, end en gang for lidt.

Plantetorvets gartnere hjælper gerne, ligesom også giftlinjen gør.