Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Det ser sort ud! - stauder og prydgræsser udenfor vækstsæsonen

Hvad i alverden er det? En lille sort potte med jord i - og ikke en eneste blomst?

Læs med og bliv klogere på staudernes livscyklus - det er nemlig en rigtig god ide at købe og plante stauder udenfor vækstsæsonen. Til trods for det umiddelbart skuffende syn, når man pakker de mange små potter ud og ikke ser så meget som et eneste lille grønt blad.


Hvad er en staude?

Stauder er pr. definition flerårige, blomstrende planter, med en urteagtig top, som hver vinter ved den første frost visner ned og derefter ligger brun og tør vinteren igennem.
Men når foråret kommer, så skal du bare se! Så liver de på næsten mirakuløs vis op og gror lynhurtigt en ny, fin grøn top - og senere kommer der masser af blomster - eller aks. For mange prydgræsser er definitionsmæssigt også stauder.

Planter du stauder udenfor vækstsæsonen, får de hele vækstsæsonen i din have og etablerer sig derfor bedre, end hvis du venter til sommer. Ofte falder man i det tidlige forår for fristelsen til at købe fremdrevne planter fra drivhus, på grund af den fine, store og grønne top - måske endda med blomsterknopper i. De er dog slet ikke er gearet til at klare sig ude i haverne, mens der stadig er risiko for nattefrost - og du risikerer, at de går til.


Kig på roden i stedet for toppen

Ved køb i forårsmånederne skal stauder til haven, have en fin, kraftig rod, som fylder potten ud - og ingen, eller blot en lille, grøn top, alt efter plantens natur.
Forårets nye tilvækst og sommerens blomster kommer nemlig fra rødderne - og naturligvis fra din pasning af planten.


Men uden rødder, ingen vækst.
Det du skal vurdere dine stauder på, når du køber udenfor vækstsæsonen, er derfor rødderne, og ikke toppen.I perioden fra først i oktober og frem til midt i april, vil stauderne med meget få undtagelser enten være klippet ned og kun have en lille rest af sidste års pragt - eller  de vil være helt uden top.

Undtagelserne er de såkaldt vintergrønne stauder: kæmpestenbræk, skumblomst, alunrod, juleroser - og en lille håndfuld mere, herunder visse typer af storkenæb.
Der er med andre ord ingen grund til at holde sig tilbage for at købe stauder udenfor vækstsæsonen
- se hele sortimentet her!
Se også videoen, hvor gartner Arne Biering fortæller mere om emnet.