Når du modtager dine prydgræsser og stauder, er der en række ting, du bør gøre for at give dine planter de bedste betingelser, inden de skal plantes.
Når du modtager og planter stauder og prydgræsser i vækstperioden skal du tage andre hensyn, end hvis du køber dem uden for vækstsæsonen, hvor der ikke er grøn top på endnu.
Stauder i vækst har det bedst hvis de står i skygge og læ, indtil de skal plantes. den unge, bløde top fordamper meget vand, hvis de står i sol eller blæst - og den lille rodklump indeholder ikke vand nok til i længere tid at erstatte et stort vandtab fra vind eller sol.
Det er vigtigt at stauderne ikke tørrer ud - eller er tørre, når du planter dem.
Vand dem derfor, hvis de virker tørre ved modtagelsen og hold dem vandet, hvis ikke de kan komme i jorden med det samme. Planter i små potter og med ny, blød og urteagtig top, tørrer hurtigt ud.
Plant gerne stauderne inden for 1-2 dage, da det kan være vanskeligt at holde de små potter stabilt fugtige uden at over- eller undervande dem.
Hvordan skal den lille tot nogensinde blive 40-50-150 cm høj? Og den er måske endda blevet klippet tilbage!?
Det er ikke unormalt at stauder i produktionen klippes tilbage flere gange i løbet af vækstsæsonen, for bedre at kunne "styre dem" i de små potter eller for at undgå transportskader.
Uanset, at det ser kedeligt ud, er der en stor fordel i det for dig: I forbindelse med udplantning og etablering er der en teknisk fordel i at plante "en stor rod med en llile top" i stedet for det modsatte.
En stor og flot top fordamper meget vand og den lille rod i potten har svært ved at klare det, når den forlader producentens automatiske vanding, hvilket enhver der har købt impulsplanter i supermarkedet, har måttet sande.
Det er derfor ikke en fejl, hvis du modtager en nedklippet staude eller en prydgræs og det påvirker ikke plantens etablering eller vækstkvalitet negativt - tvært imod!
Læs mere om, hvorfor du skal kigge på roden i stedet for på toppen.
Planter i potter kan plantes året rundt, blot du undgår perioder hvor jorden er bundet af frost eller af tørke.
Lad planterne blive i potterne til de skal plantes. Lad planterne trække vand i tyve minutter mens du klargør jorden. Så er planternes rodklumper vandmættet inden de skal plantes ud.
For at stauder og græsser kan trives på deres nye voksested, skal jorden være af høj kvalitet. Det vil sige, at din jord skal være renset for al ukrudt - også ukrudtsrødder - og andet, der kan forstyrre staudernes vækst.
Jorden skal desuden være porøs, så rødderne kan få ordentligt fat. Det skaber du ved at grave jorden igennem med en greb.
Planter du større bede til, kan der være god ide i at ridse op på jorden, hvor du vil have de enkelte grupper af stauder og derefter sætte dem ud på den rette afstand, inden du begynder plantearbejdet.
Gå eventuelt et par skridt tilbage og se på området på afstand - måske skal du flytte et par af planterne lidt?
Det er en god idé at plante især de lavere stauder og græsser gruppevis, for at opnå en tilfredsstillende helhed.
Høje stauder med tunge blomster og sprøde stilke - som fx riddersporer - bør også plantes gruppevis, så de kan støtte hinanden.
Høje stauder med med kraftige stilke eller forgrenet vækst, kan bedre stå enkeltvis - de såkaldte solitærstauder. Høje græsser bærer sig i reglen fint og kan sagtens plantes solitært.
Stauder og græsser plantes på voksestedet i samme dybde, som de har stået i deres potte.
Det er vigtigt at vande stauderne godt til de er etableret på voksestedet.
Naturligvis vander du umiddelbart efter de er blevet plantet, men det tager tid for en plante at sende rødderne ud i ny jord og få ordentligt fat.
Derfor skal du løbende vande stauder og græsser, indtil de har fået et stærkt rodnet på blivestedet.
Heldigvis er stauder gode til at vise, hvis de mangler vand: De hænger med hovederne, hvis de er blevet for tørre. Når de er vandet op, går der kun kort tid, før de igen strutter glade med bladene. Men du skal helst være på forkant, så de ikke behøver at nikke eller "sove" før de får hvad de har brug for.
For hver gang din staude har været for tør, går der længere tid inden den er etableret. Det samme gør sig gældende for prydgræsserne, som desværre er dårligere til at vise, når de mangler vand - så da må du "stikke fingeren i jorden" i bogstaveligste forstand.
Staudebede og bede med prydgræsser gødes normalt ikke. De klarer sig med den næring, der er i jorden og som frigives ved mikroorganismers omsætning af sidste års visne top.
Gødskning af staudebede giver ofte "for meget blad og for lidt blomst"
Nyplantede stauder er følsomme overfor overgødskning, der kan give svidninger - så gem gødningen til de planter, der har brug for den.
Som det også er tilfældet med os mennesker, er stauder og græsser ikke ens: de har forskellige ønsker og krav til deres voksepladser og får de ikke de krav opfyldt, så går det den gale vej: Planterne vokser sig mindre og mindre for til slut at forsvinde - og måske når de ikke engang at etablere sig.
Der er stor forskel på, hvad de enkelte planter kræver, og det er derfor en god idé at undersøge på forhånd, om dine stauder og græsser behøver, læ, sol, fugt eller skygge for bedst at kunne gro.
Selvom der er stor forskel på de enkelte stauder, findes dog en række tommelfingerregler, der kan hjælpe dig med at forstå staudernes behov og dermed finde den rigtige placering i haven, når du står med et impulskøb i hånden.
Stauder med med behårede blade tåler tørke. Det er eksempelvis stauder som lammeøre eller løvehale. Stauder med meget store blade trives ofte i halvskygge eller skygge - her er hosta et oplagt eksempel.
Stauder med små blade og især grå blade er tørketålende. Det er for eksempel lavendel, lyngphlox og soløje
Stauder med tykke, vandholdige blade - eller med læderagtige blade - kan holde på vandet i lange perioder og kan derfor også bedre tåle tørre perioder. Disse blade kan blandt andet ses hos stenurt, stenbræk og kæmpestenbræk.
Stauder med røde blade skal have en vis mængde sollys for at beholde den smukke farve i bladene. Får de ikke nok sollys vil bladene blive mere grønlige. Det gælder sorter som alunrod og krybende læbeløs.
Hvis du er i tvivl, kan du altid spørge gartnerne!
Ældre stauder, græsser og stenbedsplanter kan undertiden trænge til en deling og omplantning.
De breder sig udad ved den årlige tilvækst, nogle mere end andre, og hvis der ikke gribes ind, vil de mest livskraftige med tiden fortrænge de mere tilbageholdende.
Når der omplantes, er det de yderste og nyeste dele af planten, der genplantes.
Efter opgravning deles planterne, evt. med en kniv, en greb - sågar med en spade, hvis rødderne er meget seje eller træagtige.
Det ønskede antal tages fra, hvorefter resten kan laves til kompost eller foræres/byttes bort.
Er det planter med kraftig, top, bør de nedskæres i forbindelse med omplantningen.
Nogle stauder kan stå en lang årrække uden omplantning, det gælder f.eks. pæoner, brudeslør, havegloxinia og vortemælk.