Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Dæk bunden, før naturen gør det!

Naturen hader bar jord. 
Alle steder, hvor planteguder og havenisser kan se blot den mindste plet bar jord, kan se jord, da planter de derfor noget. I reglen ukrudt, ærgerligt nok.
Ukrudt, som vi bagefter bruger tid på at fjerne.

Det er ikke bare en ulige kamp hvis vi med hakkejern, sprøjter og ukrudtsbrændere forsøger at holde jorden bar og "ren" - vi skader også jorden derved! En bar jord tørrer ud, eroderer eller mister næringsstoffer
Til gengæld er der alt at vinde, ved at plante noget SELV, og på den måde komme ukrudtet i forkøbet. 



Klassikere og fornyelse

Mange kender allerede bunddækkernes klassikere: Vinca, Cotoneaster, Guldjordbær osv -  men gruppen af planter, som er velegnet til bunddække er utroligt meget større. Nålestedsegrønne, roser, lyngplanter, prydgræsser, bregner...og stauder!

Nok er der ikke mange stauder, der har løv om vinteren - men deres bunddækkende evner bliver ikke nødvendigvis mindre af den grund - og de bunddækkende stauder kan SÅ meget andet end at være grønne om vinteren. Hvem vil ikke gerne have måneders blomstring af de fine hybridstorkenæb, kunne stryge over bløde "løvefødder", "lammeører"  og "kattepoter" eller beundre de tætte små tæpper af stenurternes kødfulde blade?
Og hvad var skyggeområderne uden bregnernes friskgrønne flige og de store "udbredte hænder" af hostaernes blade?

Blandt havens mange stauder, er der med andre ord masser af oplagte kandidater til rollen som bunddække - du kan møde nogle af dem herunder!



Løvefod

Løvefod går på bløde poter i havens bede: Se engang de dunede blade, der med lidt god fantasi har form som et poteaftryk.
I engelsktalende lande, synes man i stedet, at bladene ligner en bølgende kåbe eller sjal, så da går planten under navnet "Ladys Mantle" og er blevet tilskrevet Jomfru Maria og herefter tillagt mange lægende egenskaber.
En ting er sikkert: Løvefod kurerer effektivt bar jord - for den vokser helt ind i skyggen og langt ud i solen - og selv i den tørreste jord. Til det lille stenbed findes alpe-løvefoden, med blade der ikke er større en en kattekillings pote.
De dunede blade på løvefod udskiller små dråber af vand langs bladranden, som herefter samler sig som små perler på bladpladens fløjlskåbe.
De småbitte limegrønne blomster lyser op både i bedet og i vaserne, hvor den holder længe. Der er mange grunde til at elske løvefod!
Se alle løvefod her



Storkenæb 

Storkenæb er en stor familie. Alle har de fine, fligede blade, yndige blomster over en lang periode - og mange af dem er rigtig velegnede som bunddække.
Leder du efter en stedsegrøn bunddækkende staude, er geranium cantabrigiense og dens storesøster geranium macrorrhizum et godt valg.  

De har begge loddent, lysegrønt og dejligt duftende løv, som bliver siddende på planten hele året igennem. I hårde vintre kan ses lidt røde eller orange høstfarver på de ældste blade, hvilket giver et smukt farvespil på større områder. I juni-juli kommer de små fine blomster, som kan være hvide, rosa eller pink, og som sidder hævet over løvet på de små, tynde stilke, som senere frembærer de fine frøstande som har givet planten dens navn: de ligner nemlig masser af små “fuglehoveder” med lange røde næb.

Er det ikke så vigtigt med det vintergrønne løv, i forhold til mængder og mængder af blomster over en lang periode - så er flere af de moderne storkenæb lige sagen. Blandt disse længeblomstrende storkenæb har især 'Rozanne' velfortjent vundet popularitet med sine meget store og klart blå blomster som dannes løbende fra sidste uge i maj, og til der begynder at komme frostgrader om natten. Tænker du i værtsplanter og hjemmehørende stauder, så er det Geranium sanguineum, Geranium sylvaticum og disses sorter du skal kigge på.
Se alle storkenæb her



Hosta 

Områder med mange kraftige forårsløg som påskeliljer, pinseliljer, allium og tulipaner kan også have brug for et bunddække.
Deres blomster og blade visner ned i løbet af maj - og har du ikke andet på området, får du hurtigt et kedeligt stykke jord, som dækkes af gulnede blade - og ukrudt.

Der er hosta på pletten og dækker, hvad dækkes skal. Deres store, dekorative blade foldes nemlig først ud, når vi er nået over midten af maj og da skygger de så fint, at intet andet får plads under dem resten af året.

Hosta tilhører liljefamilien ligesom også asparges gør og derfor kan du også spise af dine hosta, hvis du får lyst! De unge skud kan spises rå eller tilberedte - og når de fine, tragtformede blomster springer ud i august-september, kan de også spises. Hvis du kan nænne det.
Blomsterne er hvide eller violette og har en sød, let parfumeret smag. Lader du dem sidde, vil du se at havens tykke humlebier vil gøre, hvad de kan for at mase sig ned i bunden af “tragten” for at få fat i pollen og nektar.

Læs mere om hosta her



Kulsukker

Kulsukker var engang en lægeplante, men uden påviselig positiv effekt - så lad være at bruge den som alternativ til førstehjælpskassen. Benyt den i stedet på de arealer, hvor du ønsker et tæt og effektivt bunddække eller en uigennemtrængelig barriere mod ukrudt.


Har du opgivet kampen mod skvalderkål og ønsker nu blot at hindre den i at sprede sig til andre områder af haven? Så er kulsukker din ven. Med sine store ru blade og sine sorte “fingre” af rødder, holder den stand, hvor andre giver op - og giver dig oven i købet masser af små blomster i april og maj.

Blomsterne er fulde af nektar til humlebier og andre små insekter og skifter farve fra rød til himmelblå og hvid efterhånden som blomsterne åbnes og bestøves af “middagsgæsterne”


Perlekurv

Man kan næsten se på perlekurven, at den tåler både tørke og mager jord.
De smalle blade er dækket med et fint, hvidt filtlag, som skal beskytte mod udtørring - og giver samtidig en fin kontrasteffekt i forhold til havens mange grønne nuancer.
Rør engang ved bladene - filtlaget gør dem bløde og dunede at stryge hænderne over.

De små blomsterknopper sidder mange sammen og er kuglerunde som perler. Når de små runde blomsterknopper åbner sig, er blomsterne næsten papiragtige at føle på - som om de allerede i knop var tørrede evighedsblomster. Blomstringen varer længe, ofte helt til udgangen af september, og de små blomster søges af mange nytteinsekter på jagt efter føde i form af pollenkorn eller nektar. Blomsterne er også holdbare i buketter, både friske og tørrede.
Planten danner naturligt en bred og tæt tue, som effektivt dækker jorden og vil i milde vintre bevare en del blade. 


Kæmpestenbræk

Se engang de fine, store blade - lige til at afslutte en lille rund biedermeierbuket med!
Kæmpestenbræk er af denne årsag en elsket plante blandt blomsterdekoratører, men også haveejeren med tørre, skyggefulde områder sætter stor pris på planten og på dens nøjsomhed især.

Er den først etableret, lader den til at vokse ganske uanfægtet, om den så hverken ser lys eller vand og står grøn og fin året rundt - undertiden endda med rød vinterfarve på bladene.
Hvem kan ellers lide Kæmpestenbræk? Det kan humlebiernes dronninger, som sulten kommer ud fra vinterhiet lige på det tidspunkt, hvor kæmpestenbrækken åbner sine små klokkeformede blomster, der er fulde af dejlig nektar og pollen - lige til at spise, når man er en humlebi.



Kærmindesøster og Vårkærminde

Hvis søster, sagde du? Vårkærmindes!
Vårkærminde er en dejlig lille og lav staude med små, lyseblå blomster der minder om forglem-mig-ej.
Der findes også en hvid form til dig, der ikke kan få det hele let og hvidt og porcelænsagtigt nok.
Planten er ganske lav og krybende og kan danne tætte tæpper hvor den får lov. I milde vintre bevarer vårkærminde en del blade. Med den tæppedannende vækst og de overvintrende blade udgør vårkærminde et ideelt bunddække på let skyggede voksepladser, som fx under buske.

I modsætning til Vårkærminde, bliver kærmindesøsters blade store som hænder, når de er fuldt udviklede - undertiden endda med smukke sølvfarvede eller hvide tegninger på bladpladen.
Planten danner en fin og tæt bladetue, som er næsten uigennemtrængelig for ukrudt.
 På grund af den tueformede vækst og de store blade, er kærmindesøster især god under "højbenede" buske eller under træer, hvor lavthængende grene ikke beskadiger de store, smukke blade. 

Storesøster og lillesøster trives under de samme forhold og hjælpes ad med at holde din have fri for ukrudt!


Canadisk Hønsebær

Ih, hvor er de søde, de hvide stjerneformede blomster - og sikke længe de holder! Det er fordi de snyder! De hvide blade er slet ikke blomster, men såkaldte højblade, der skal henlede bestøvende insekters opmærksomhed på de småbitte grønne blomster, der sidder som en lille rosetmellem højbladene. Og tricket lykkes: blomsterne søges af humlebier og af flere solitære bier.

Efter endt blomstring dannes klart røde bær uden større smagsoplevelse - heraf navnet "hønsebær": De er ikke bedre værd end at fodre hønsene med. Havens fugle spiser bærrene med god appetit, hvis ikke du gør.
Når den kolde tid nærmer sig, skifter de mørkegrønne blade farve til de smukkeste gyldne nuancer.
Tæt tæppedannende vækst, sjældent over 10 cm høj. Hønsebær elsker surbundsjord, og vil være velegnet som bunddække i rhododendronbedet, men trives også på almindelig, let havejord.


Småhjerte

 Se engang på de fine blomster - der er ingen tvivl om, hvorfor hjerteblomsterne fik deres navn! Yndige, hjerteformede blomster dingler fra sprøde, buede stilke.
Hele planten er delikat med kødfulde, skøre rødder og bør derfor plantes et sted, hvor den ikke skal flyttes igen lige med det samme.
Blomstringen varer længst, hvis hjerteblomsten får en let skygget vokseplads. Da kan de småblomstrende typer fortsætte blomstringen lige fra maj til september, flankeret af de fineste, bregnelignende blågrønne blade. 



Timian

Timian! Så snart du hører navnet, kan du næsten mærke de små blades fine duft og høre havens flittige bier, der i varme sommerdage summer om de småbitte blomster, der er de rene optankningsstationer af nektar.
På de let jord og sollyse voksesteder danner de krybende typer af timian de fineste lave og vintergrønne tæpper af blad og blomst.
Blomstringen falder i højsommeren og skønt de enkelte blomster er ganske små, giver de tilsammen et let slør af farve over de små blade: Hvid, rosaviolet eller rødlilla.
Bladene kan være grønne, gullige, gulbrogede - eller grå og dunede, alle med den sødeste duft, når du stryger hånden gennem bladene - eller træder på "tæppet"
De citronduftende typer er anvendelige som krydderurter overalt hvor du ønsker smagen af timian og af citron, eller du kan tørre bladene og brygge the, der dufter og smager af den sommer som var.


Mere grønt, mindre arbejde!

Der er SÅ mange måder at gøre sin have grønnere, lettere at holde - og meget meget bedre for dyrelivet - og dermed for os mennesker. Læs mere her og her, hvis du vil have grønne blade og smukke blomster i stedet for ukrudt - eller spørg gartnerne! Vi er fulde af gode, grønne og arbejdsbesparende ideer - og vi deler ud af dem helt gratis!