Skærehave med succes fra år til år

I mange haver er der ingen decideret skærehave. I stedet plukker vi i de eksisterende bede, hvilket giver en ekstra udfordring, da der sjældent er så mange af en enkelt slags, at vi kan plukke hele armfulde, uden samtidig at ribbe bedet for al blomsterpragt. Vi mangler et område med blomster KUN til buketter. Et område hvor der er plantet så mange blomster, at du uden skrupler kan plukke igen og igen.

Har du plads, kan du derfor med fordel lave en lille eller stor skærehave, hvor du kan “plukke amok” og supplere med elementer fra den øvrige have. Skal skærehaven indgå som en del af den "pæne" have og/eller kun kræve begrænset vedligeholdelse i fremtiden, er det ofte en god ide at plante blomster, der kommer igen år efter år - med andre ord: stauder og hårdføre, flerårige løg- og knoldplanter.

Hvor stor skal skærehaven være?

Større! Den skal altid være større end du tror - eller også skal du stærkt begrænse antallet af forskellige stauder. Tag hellere flere af samme slags, så du kan plukke uden at skamme dig - og uden at blive nødt til at lave din buket af 15 forskellige blomster, med kun 1 af hver. Mål det areal op, hvor du tænker, din skærehave skal være. Husk at gøre plads til gange, så du kan komme til at plukke uden at træde blomsterne ned.

Beregn mindst en halv kvadratmeter til hver type blomst og gerne det dobbelte. Hermed får du en ide om, hvor mange forskellige blomster du kan have. 

Når du har styr på pladsen, skal du kigge på dine jordbundsforhold og lysforholdene.
Også i skærehaven gælder det glimrende princip om at "arbejde med det man har" - med andre ord: plant stauder, som naturligt vil trives på dén jord du har.
Det nytter ikke at drømme om store buketter af Purpursolhat eller lysende orange Crocosmia hvis du bor på en kold og fugtig jord...eller det modsatte: håbe på hundreder af duftende "fjerkoste" af Astilbe, hvis du har let, tør og solbeskinnet jord i et sydvendt bed.

Måske du allerede har nogle af de gode, afskæringsegnede blomster et andet sted i haven - men bare ikke NOK? Så kan du med fordel bruge skærehaven til at udvide arealet med flere af dem, du erfaringsmæssigt “løber tør” for, når du skal plukke ind til buketter.
Flerårige, hårdføre blomster, der står hvor de trives, kommer trofast igen år efter år, stærkere og mere blomsterrige for hver sæson. Det giver en god "basis" for dine buketter at vide, hvad du har hvert år i hvilke farver og på hvilken årstid.

De flerårige blomster giver mindre mulighed for spontanitet end en skærehave af lutter enårige og halvhårdføre knolde, der skal lægges og tages op, lægges og tages op - så hvis du også vil have noget nyt hvert år, skal du måske lade en række være i køkkenhaven, hvor du kan eksperimentere med de etårige, der startes fra frø, eller de knapt hårdføre knoldplanter som Dahlia.

Ved du allerede nu, at du ønsker forandring fra år til år?  Læs artiklen om den foranderlige skærehave her - måske du har plads til begge former?

Er de pladsen værd?

Hvor er det svært at vælge! Der er tusinder af hårdføre stauder, løg- og knoldplanter, som vi gerne vil have - der må flere sorteringskriterier til. Et af dem er: Er de pladsen værd?

En del af de blomster vi ser i blomsterhandlernes buketter, kræver særlige tricks for at være holdbare i buketter.
Stauder som skal trådes, skoldes, have stilken knust eller anden form for særbehandling for at præstere i vasen, bør ikke være førstevalget til skærehaven, ligesom stauder, der har en meget kort blomstringsperiode måske skal overvejes en ekstra gang?

De stauder, som er helt utroligt velegnede til afskæring, men som blomstrer meget kort, skal overvejes mere end én gang, inden man giver dem plads i den lille skærehave.
Skal der være nok at plukke ind af, skal der adskillige planter til....men de tager plads op hele året, selv om de kun har blomster i 3-6 uger.
Er de yndige duftende pæoner eller de silkeagtige valmuer pladsen værd på skærehavens begrænsede areal - eller skal de plantes i havens øvrige bede?

De sikre valg

Måske var det bedre at vælge f.eks. stjerneskærm, inkaliljer eller rølliker der blomstrer næsten uden ophør i månedsvis, sankthansurt, der er smukke i buketter både som grønne, voksagtige skud uden blomst, som grønne knopper blandt farverige blomster, som fuldt udsprungne "blomstertallerkener" og til slut som fine, mørkebrune frøstande til vinterens tørrede buket - eller sommerens farvel, der blomstrer når alt andet har opgivet og endda har kunnet levere "grønt imellem" gennem hele sommeren med sine lette små blade på fint delte stilke?

På samme vis er der ofte blomster i månedsvis i de fine prydløg og i knoldplanter som crocosmia, liljer eller hollandske iris. Alle bidrager endda med fine frøstande efter endt blomstring. En buket behøver jo ikke kun at bestå af blomster!

Jo mindre din skærehave er, og jo færre muligheder du har for at supplere fra andre steder i haven, desto mere skal du overveje dit farvevalg, så du altid har blomster nok i farver og former, der passer sammen.

Men roserne?

Haveroser opfører sig ikke som de langstilkede, helt identiske og fuldstændigt lige roser i nøjagtigt samme udviklingstrin, som vi køber i bundter i supermarkedet.

I produktionen af roser til buketter "udknopper" man nemlig rosenplanten: man fjerner simpelthen de sekundære knopper inden de udvikler sig til blomster, for at få een perfekt rose for enden af en lang stilk.
Alternativt fjerner man den midterste, ellers helt perfekt udviklede knop, som altid er lidt længere fremme end sideknopperne, for at få en lille "buket" af roser, der udvikles ens.
Det nænner vi sjældent i haverne, ligesom vi også vægrer os ved at at klippe 40 cm. af en 45 cm. høj rose, for at kunne lave en langstilket rose.
Vi bruger heller ikke den helt utrolige mængde af sprøjtemidler mod insekt- og svampeangreb, hvorfor havens roser kan have pletter eller huller, som du aldrig ser på de roser, der er produceret til afskæring.

Vi får med andre ord svært ved at lave den klassiske, spiralbundne buket med havens roser - og dyrker vi roser alene for at kunne klippe til buketter, mister vi unægtelig en stor del af den æstetiske værdi af rosenplanterne og skal bruge et overraskende stort areal til formålet.
Lad derfor roserne stå i rosenbedet og tænk anderledes, når du binder buketter eller laver dekorationer: SÅ bliver resultatet også bjergtagende.

Ikke blot blomster!

Buketter er andet end de store, iøjnefaldende blomster. Lethed i buketterne skabes både med småblomster som brudeslør, løvefod, småblomstrende asters - men også med prydgræssernes strå og aks.
Aksbærende græsser er også et smukt indslag i vinterens tørrede dekorationer, hvor de kan indgå sammen med staudernes frøstande. Begrænsningens kunst er svær - især i skærehaven, hvor du helst skal have ganske store mængder af hver type blomst - hvordan skal der dog blive plads til det hele?

Tænk derfor også "ud af skærehaven" når du skal plante - og plukke - til buketter: I mange af havens øvrige bede har du plads til bladplanter og til tidlige forårsløgblomster som derfor ikke behøver have plads i den permanente skærehave, hvor det hurtigt kan komme til at knibe med pladsen til alt det du ønsker dig.

Mange bladplanter er gode i skyggen under andre og større planter, så hvis du ikke allerede har besat disse pladser med egnet afskæringsgrønt, så er det blot om at komme i gang. Den fine og grønne bund giver ikke blot lette bregneblade, fine hosta- eller bergeniablade til afslutning af den lille runde biedermeierbuket men alt det dejlige grønne holder også ukrudtet væk og giver en dejlig grøn have hele året rundt. 
På samme vis kan du plante afskæringsegnede buske andre steder, hvor pladsen er til det, for der er SÅ mange dejlige planter, som ikke bare gør sig godt i havens bede, men også i buketterne: glasbær, snebær eller de farvede grene af kornelbuskene.

Husk, at vi altid står klar til at hjælpe dig - du skal blot skrive til gartnerne!
Vi hjælper meget gerne med både plantevalget og sammensætningen i bedet, så det også er til pryd og glæde ude i haven, ikke blot i vasen.